søndag den 17. juli 2016

Copenhagen Psych Festival 2016

Torsdag 14. juli - lørdag d. 16. juli. (fotos efter teksten / photos below the text).

"En rød lama med en spids nøgenhat er elevatorfører for de underjordiske fribytterdrømme".

Det var tredje gang der var Copenhagen Psych Festival.  Dette år blev festivalen afholdt i Fristaden Christiania - og der findes nok ikke et mere  passende sted, at afholde en musikfestival for syrerock, psykedelisk og eksperimenterende musik, hvor spillesteder var Loppen, Børneteatret, Byens Lys og Den Grå Hal.

B&U Bloggens musikreportere var naturligvis også til stede alle dage med undtagelse af førstedagen - der var lige en koncert med Wolf Alice i Lille Vega. Men de tre andre dage var vi der og kan kun sige, at det var en vellykket Festival, masser af fed musik, gode bands (nogle klart bedre end andre) og super hyggelig stemning.

Copenhagen Psych Festival er Nordens største festival for en musikgenre, der har sine rødder 40 - 45 år tilbage i tiden. Der var bands, der spillede, hvad man kan kalde den 'oprindelige' syrede musik til bands, der spillede nutidens fortolkning af lyden.

Vi hørte langt fra alle bands og nogle var helt nye for os mens andre har vi hørt ved flere andre lejligheder. Men især De Underjordiske, Fribytterdrømme og Spids Nøgenhat gav nogle fremragende koncerter. De spillede alle i Den Grå Hal. Det gjorde svenske Les Big Byrds også. De var rigitg gode og inspirationen kom helt klart fra 80ernes guitarrock.

Bands som Agusa, Elevatorfører og Red Lama, der spillede i  Byens Lys og på Loppen, var over i den mere klassiske syrede ende af skalaen, hvor syreovel og tværfløjte også kunne være med - ganske udemærket.

Deadpan Interference på Byens Lys og Childrenn i Den Grå Hal stod for 'nyfortolkningen' og her er vi over i postpunk støjrock - og det var rigtig godt.

For B&U Bloggen tre rigtige rigtige gode dage med fed musik og god og hyggelig stemning - ser frem til Copenhagen Psych Festival 2017.










søndag den 3. juli 2016

Et mix af fortiden og nutiden. RF16 - Dag 4

Lørdag d. 2. juli (fotos efter teksten)
Så var det allerede blevet festivallens sidste dag. Ville gerne have hørt danske The Entrepreneurs, men da de gik på Pavilion kl. 12.15 og det var lige tidligt nok - det var jo som nævnt sidste dagen og man er ikke helt ung længere.

Det var Tiken Jah Fakoly fra Elfenbenskysten, der på Arena sørgede for at vi fik hørt noget reggae inden vi skulle over til Orange og bl.a. skulle nogle år tilbage i tiden. Det var nemlig Dizzy Mizz Lizzy, der skulle på kl. 17.

Og det blev den forventede tur tilbage i tiden - til midt 90erne - med sange som Barbedwired Baby's Dream og Rotator - men de spillede også sange fra deres seneste album. En rigtig god koncert, hvor fødselaren Tim Christensen viste, at han altså kan nogel med en guitar. Men det blev bare lidt for pænt.

Amerikanske Sturgill Simpson var det countryske indslag på Avelon - vi taler ikke Parton-style. Det vi hørte var egentlig okay, men med alt for meget horn og for lidt banjo. Så efter nogle sange gik vi til Pavilion, hvor vi kunne nå at høre lidt af Valisiske Cate Le Bon, der spiller indiepop. Men det virkede ikke helt.

Så var det bedre ved Apollo, hvor Hayden James med sin tropical house var opvarmningen til aftens og nattens fest.

Cattle Decapitation var igang på Pavilion, men må indrømmes det var lige hårdt nok for B&U Bloggen, selv om de eftersigende skulle spille catchy exreme metal!

Til gengæld så var det rigtig godt på Arena da New Order gav koncert. Et band jeg sidst så i Valbyparken i 1986 da de var opvarmning til Depeche Mode - det var godt den gamg og det var det også lørdag aften. Der var proppet ved og omkring Arena og de formåede at få gang i publikum uanset om det var musik fra fortiden eller fra deres seneste udgivelser - især hittet Blue Monday i maxiversionen fik stemningen op nær kogepunktet. Det hele kulminerede under ektranummeret - Love will tear us apart. Joy Divison Forever!

Efter New Order var det så spændende om Mø, der i år spillede på Orange og var gået i gang, kunne leve op til det vi lige havde overværet.

Mø gav en god koncert, hun var cool, hun crowed surfede og hun var både uimponeret og på samme tid imponeret over at på Orange foran 50-60.000 mennesker. Men fyrværkeri - hvorfor? Det var hendes indtil videre længste koncert, så derfor måtte hun prøve at skifte tøj, som hun sagde da hun kom ind til ektranumrende.

Det nærmede sig slutningen på årets Roskilde Festival for B&U Bloggen, men vi kunne lige nå op og danse da Shades spillede på Apollo - nu var det blevet tid for de tunge dybe beats.

Sidste act i år blev så Dillon på Gloria, men vi blev der ikke længe. Ikke fordi hun ikke var god, men fordi der var alt for meget snak hos publikum.  Det er og bliver forstyrrende når det nu er noget relativt stille musik.

På vej mod bilen kunne vi i det fjerne høre LCD Soundsystem spille på Orange, så i princippet, tjek.






lørdag den 2. juli 2016

Regnvejr og marguritter. RF16 - Dag 3.

Fredag d. 1. juli. (fotos efter teksten)
Hvis man ikke havde styr på fredagens musikprogram, så ville man hurtigt få en indikation af at sftenens hovednavn var en af det gamle store legender - Neil Young. Der var nemlig mange mennesker på festivalpladsen. Det virkede klart mere crowded end de foregående dage - på trods af de mange nye rum og pladser. Gennemsnitsalderen på festivalgæsterne var også steget med nogle år.

Da fredagens musikprogram efter B&U Bloggen's mening var lidt 'tyndt' startede dagen også lidt senere, så det kan ikke udelukkes, at vi gik glip af noget godt eller interessant. Men det blev bland andet til en udemærket koncert med amerikanske Hurray for the Riff Raff på Pavilion. Da vi lyttede til koncerten ude foran teltet fik vi samtidig også hørt lidt af Scarlet Pleasure, der larmede over fra Orange - og det var ikke godt.

Sammen med 80(+)-årige Calypso Rose fra Trinidad & Tobago drømmede vi os tilbage til rumpunchen på The Verandah hos Asa Wright.

Foals gav en glimrende koncert på Orange, hvor pizzabakker, regnslag, aviser, affaldsposer for alvor kom i brug da regnen silede ned. Men bandet formåede trods vejret, at holde på de fleste publikummer.

"Are punkrock still big in Denmark?" - spurgte frontmanden fra Letlive publikum på Pavilion. Og det var en rigtig god gang amerikansk hårdtslående punkrock som Letlive gav - og ikke mindst pga. en meget energisk optræden af frontmanden, der indbefattede klatring i teltmast, politiske statements og sin livshistorie.

I regnen nåede vi også lige nogle minutter ved Apollo, hvor Stormzy fyrede den af og fik sat gang i noget moshpit.

Det klarede op til Neil Young + Promise of Real på Orange. Med hans kæmpe bagkatalog er det kun en meget lille brøkdel af hans musik vi kender. Men han gjorde det nu meget godt og vi dansede og rockede  med til hans guitarspil sammen med alle kendisserne omkring os. Men hvor rock n roll er det lige med marguritter på scenen?

Tre timer med gamle Young blev det ikke til for B&U Bloggen - der var jo også andre bands der spillede. Så vi gik til Avelon og hørte norske Highasakite. Desværre var der tekniske problemer og koncerten blev forsinket. Det var ikke lige det man havde brug for når ens krop er ved, at være godt træt. Men bandet kom i gang og vi fik en god koncert.

På vejen ud fra festivalpladsen passerede vi Arena, hvor australske Tame Impale spillede, men da orkede vi ikke at blive hængende - men tror nu heller ikke vi gik glip af noget der.









fredag den 1. juli 2016

Der var en filmstjerne fra Hollywood og der var PJ Harvey. RF16 - Dag 2

Torsdag d. 30. juni. (fotos efter teksten)
Der var masser af musik på torsdagens program. B&U Bloggen startede på Santigold på Arena og hun leverede sammen med band og hendes to cool dansere en god koncert. Som sidst hin var på Roskilde inviterede hun en flok publikummer op på scenen.

Destroyer og House of Pain hørte vi kun kortvarigt da vi skulle høre tyrkiske Gaye Su Akyol's tunge indie sammensmeltet med traditionel tyrkisk musik - var rigtig godt.

Courtney Barnett leverede som ventet en god gang australsk bluesy garagestøjrock på Avelon. Lyden var ikke helt i top og det hele ente lidt for ensartet.

Det helt store højdepunkt og efter min mening dagens absolut bedste koncert var PJ Harvey. Det var super godt og veludført koncert, god playliste og så var hendes udstråling så cool - som nærmest som en elver klar til at gå i kamp! Mange stjerner herfra.

Macklemore & Ryan Lewis holdt en fest på Orange Scene, hvilket vi noget at få en lille del af inden koncerten sluttede.

Igen i dag skete det ikke på Gloria! Vi ville have hørt danske Bisse, men igen var der lang lang kø og ikke til at komme ind. Forslag til RF - book ikke danske kunstnere til Gloria, men kun udenlandske kunstnere som kun få kender.

Chvrches spillede på Arena, men det lød alt for poppet efter vores smag, så det blev kun til nogle fyå numre.

Et af dagens hovednavne Tenacious D - med Hollywoodstjernen Jack Black, der er kendt fra flere film (bl.a. The Big Year og School of Rock) - måtte vi naturligvis lige forbi. De kan bestemt synge og spille og satte med deres blanding af stadion koncerrt og skuespil gang i publikum foran Orange.

Sidste band for B&U Bloggen blev Savages på Avelon, der spillede en glimrende gang postpunk.

Vejret er en meget vigtig faktor ved musikfestivaller og derfor også noget man holder øje med når man er på Roskilde. Andendagens vejr var lunt og lidt blæsende og så kom der nogle enkelte dråber vand i løbet af eftrmiddagen (en decideret regnbyge passerede under koncerten med Santigold). Så indtil videre hverken for varmt eller for smattet.