fredag den 1. juli 2016

Der var en filmstjerne fra Hollywood og der var PJ Harvey. RF16 - Dag 2

Torsdag d. 30. juni. (fotos efter teksten)
Der var masser af musik på torsdagens program. B&U Bloggen startede på Santigold på Arena og hun leverede sammen med band og hendes to cool dansere en god koncert. Som sidst hin var på Roskilde inviterede hun en flok publikummer op på scenen.

Destroyer og House of Pain hørte vi kun kortvarigt da vi skulle høre tyrkiske Gaye Su Akyol's tunge indie sammensmeltet med traditionel tyrkisk musik - var rigtig godt.

Courtney Barnett leverede som ventet en god gang australsk bluesy garagestøjrock på Avelon. Lyden var ikke helt i top og det hele ente lidt for ensartet.

Det helt store højdepunkt og efter min mening dagens absolut bedste koncert var PJ Harvey. Det var super godt og veludført koncert, god playliste og så var hendes udstråling så cool - som nærmest som en elver klar til at gå i kamp! Mange stjerner herfra.

Macklemore & Ryan Lewis holdt en fest på Orange Scene, hvilket vi noget at få en lille del af inden koncerten sluttede.

Igen i dag skete det ikke på Gloria! Vi ville have hørt danske Bisse, men igen var der lang lang kø og ikke til at komme ind. Forslag til RF - book ikke danske kunstnere til Gloria, men kun udenlandske kunstnere som kun få kender.

Chvrches spillede på Arena, men det lød alt for poppet efter vores smag, så det blev kun til nogle fyå numre.

Et af dagens hovednavne Tenacious D - med Hollywoodstjernen Jack Black, der er kendt fra flere film (bl.a. The Big Year og School of Rock) - måtte vi naturligvis lige forbi. De kan bestemt synge og spille og satte med deres blanding af stadion koncerrt og skuespil gang i publikum foran Orange.

Sidste band for B&U Bloggen blev Savages på Avelon, der spillede en glimrende gang postpunk.

Vejret er en meget vigtig faktor ved musikfestivaller og derfor også noget man holder øje med når man er på Roskilde. Andendagens vejr var lunt og lidt blæsende og så kom der nogle enkelte dråber vand i løbet af eftrmiddagen (en decideret regnbyge passerede under koncerten med Santigold). Så indtil videre hverken for varmt eller for smattet.






Ingen kommentarer: