[Fotos findes efter teksten]
B&U Bloggen beklager den sene opdatering af turen til USA. Men her er den sidste del:
Lørdag d. 26. august.
Weekenden skulle tilbringes i Portland da vi havde billetter til musikfestivalen Project Pabst. Men var naturligvis også tid til at kigge på fugle. Vi tilbragte formiddagen med at birde Smith and Bybee Wetlands, der er lokaliseret mellem floderne Columbia og Willamette River. Selve området findes i et industriområde i det nordlige Portland, hvilket man faktisk ikke bemærkede så længe man var inde i området.
Der var meget varmt og meget tørt og der var derfor ikke mange vandfugle. Der var noget mere at se og høre i den omkransende busk- og trævegetation. Og efter et par timer var turen birdlist da også blevet udvidet.
Vi fandt vores hotel i Portland, hvilket var en anelse vanskeligere end først antaget. Forklaringen var noget vejarbejde, der på mystisk vis forstyrrede vores stedsans - men vi fik vores hotelværelse, der var en lejlighed.
På grund af varmen på et pænt stykke over 30 grader C - området var ramt af en hedebølge - ventede vi til ud på eftermiddagen før vi gik til festivalen. Festivalområdet lå i Tom McCall Waterfront Park ud til Willamette River. Der var en meget afslappet og god stemning blandt de ca. 10000 deltagere og når musikken sluttede på den ene af to scener, gik alle stille og roligt fra den ene ende til den anden ende og var klar til næste band. Og så var der selvfølgelig en del der opholdt sig i den sparsomme skygge på pladsen.
Personligt tror jeg at stemningen og adfærden hang sammen med, at der var tale om en 21+ festival - der var ingen fulde teenagere, ingen hegnpissere og der var heller ingen masen og skubben. Generelt var der ingen fulde mennesker, og der blev solgt og drukket øl - til gengæld blev der så nok lige røget en del mere af den "sjove tobak" - men nu var det jo også i Oregon.
Aftenens musikalske højdepunkt var naturligvis Iggy Pop, der gav en ganske glimrende koncert.
Søndag d. 27. august.
Formiddagsheden tilbragte vi i det større parkområde, der lå tæt på vores hotel. Der var en meget stor afdeling med alle mulige roser. Vi gik lidt rundt og kiggede på roser før vi fandt en bænk, hvorfra vi kiggede på mennesker. Senere da vi så småt begyndte at tænke på at skulle ned og høre musik, opdagede vi en kolibri som vi brugte en del tid på at få set og bestemt - en Anna's Hummingird.
Søndag eftermiddag var endnu varmere end den forgående, men vi forsøgte at holde os i dem sparsomme skygge på festivalpladsen og sørgede for at drikke en masse - og her var der primært tale om vand og sodavand.
Aftenen musikalske højdepunkt var Beck, der gave en helt suveræn konceret. Beck havde også tiltrukket en pænt stort antal "free riders" der stod uden for hegnet og lyttede med.
Mandag d. 28. august
Vi forlod Portland og Oregon mandag formiddag og kørte tilbage til Washington. På vej nordpå kørte vi igen en tur forbi Smith and Bybee Wetlands. Men det blev til en meget kort tur, da en mand med en noget besynderlig adfærd luskede rundt på parkeringspladsen.
Eftermiddagskaffen - "a damn fine cup of coffee" blev drukket på Tweed Cafe i North Bend. Cafeen er måske bedre kendt som Doubler R Diner som den hedder Twin Peaks. Resten af dagen stod på "location hunt" da vi nu befandt os i området omkring "Twin Peaks".
Vi overnattede i telt midt i mellem Interstate 99's nord- og sydgående vejbaner -og det larmede. Det var ellers en hyggelig camp site ude i naturen - når man så bort for placeringen på Interstate 99. Trafikke stilnede dog af i løbet af aftenen - men hver gang en truck i løbet af natten passerede så larmede det som ind i.....
Tirsdag d. 29. august
Stod tidligt op, pakkede teltet ned og kørte ud og fandt et fredeligere sted ved en sø, hvor vi kiggede lidt fugle inden vi kørte tilbage til North Bend og fik morgenmad hos Double RR Diner. Vi havde så taget det bord, hvor det lokale gamle mænd plejer at sidde når de møde til kaffe op ad formiddagen - men heldigvis tog de det meget pænt.
Efter lidt mere Twin Peaks location hunt kørte vi mod Seattle. I Tukwila var vi igen en tur i outdoorbutikken REI og købe lidt mere udstyr. Derefter til Tacoma Car Rental Facility og aflevere bilen. Vores forsøg på at komme derfra til Seattle med en Uber var ingen succes - vi kunne ikke finde hinanden! Så vi fik et lift med en airport shuttlebus til lufthavnen og derfra tog vi letbanen til Downtown.
Hotellet lå på 5th Avenue i den del af Downtown vi plejer at bo i når vi er i Seattle - altså det samme område som da vi var her i tilbage i 2008. Hotellet var mere motelagtigt, men det var ok og lå centralt i forhold til de planer vi havde.
Onsdag d. 30. august
Vi var naturligvis en tur nede i Pike Place Market - som så mange andre turister. Senere tog vi bussen til Fremont - bydeln nord for Lake Union. Spiste mexicansk, så en kæmpe trold under en bro, drak øl på det lokale bryggeri Fremont Brewing Company og gik en tur i Gas Works Park inden vi tog bussen tilbage til downtown Seattle.
Dagen sluttede med burger efter at vi havde været i biografen og se flimen Baby Driver, der faktisk var meget god
Torsdag d. 31. august.
Hjemrejsedag - så det var bare med at komme ud til lufthavnen efter morgenmaden.