lørdag den 26. august 2017

Fra ørkenen til havet

[Fotos under teksten]
Tirsdag d. 22. august.
Vi overnattede på motellet 8 Ball i byen Bend. Morgenmaden (indkluderet i prisen) var på ingen måde var værd at skrive om - bortset fra "havregrøden", som viste sig at være gravy (sovs!).

Dagens plan var at køre til Crater Lake, der kun lå nogle få timers kørsel fra Bend. Efterhånden som vi nærmede os blev sigtbarheden mere og mere sløret - som en meget diset dag. Men det var røg fra to skovbrande i området. Det betød lukkede veje og trails i området, men også at vi faktisk ikke kunne se ret meget af Crater Lake. Og samtidig var der vejarbejde. 

Derfor tog vi heller ikke turen hele vejen rundt om søen i den gamle vulkan. Men fuglemæssigt vi fik set både Lewis's Woodpecker og Clark's Nutcracker undervejs.

Derefter begyndte vi stille og roligt at køre i retning mod Stillehavet og overnattede på motellet Safari Inn i en lille by Winston.

Onsdag d. 23. august.
Med morgenkaffen købt fortsatte vi turen mod Stillehavet. Det var overskyet og betydeligt koldere end de foregående dage - og så støvregnede det en overgang! Men det holdt os ikke fra at stoppe undervejs og se på fugle. Det gav også lidt flere arter til listen.

Og så kom vi ud til Stillehavskysten. Meget flot og noget helt andet end de tørre ørkenområde omkring Madras - dog også var flot.

Vi fandt et sted, hvor vi var nede og stikke føderne i Stillehavet - og hold k... hvir var det koldt! Og så vi en enkelt Snowy Plover på stranden.

Vi kørte nordpå og fandt en campsite ved Cape Perpatua, hvor vi på trods af den var fuldt booket fik lov at slå teltet op på "gruppeområdet". Der kom nemlig først grupper dagen efter. Det var der så tre hold amerikaner, der også fik lov til og det endte med en hyggelig aften omkring lejrebålet. Og første gang på turen vi oplevede myg!

Torsdag d. 24. august.
I dag var målet Haystack Rock ved Cannon Beach et stykke længere nordpå. Vi fulgte rute 101 hele dagen og var fremme sidst på efter middagen. Det er et sted, hvor folk tager på ferie eller weekend. Men vi var der primært for den lille alkefugl Tufted Puffin som vi håbede at se.

Desværre var lyset fra den nedadgående sol ikke det bedste til at spotte fugle i. Klippen så flot ud i modlyset, og der var lomvier men vi kunne ikke se nogle puffins. Vi vilde forsøge os igen i morgen tidligt når lyset var bedre og det forhåbentlig passede med lavvande - så kan man komme tættere på.

Det blev til et mere luksuriøst hotel i byen Seaside lidt nord for Cannon Beach. Det var en rigtig turistby, men hotellet var fint og lå lige ud til en lille flod.

Fredag d. 25. august.
En flot morgen med tåge i bjergene men heldig ikke på stranden. Det var lavvandet og man kunne komme helt hen til klippen som mam dog ikke må gå op på. Vi så tre Black Oystercatcher, mange lomvier, måger og Fiskeørn.

Vi talte med en, der sagde at det mest var nordsiden og højt oppe puffinerne sås og da vi havde et teleskop (spotting scope) mente han at vi nok skulle få nogle at se. Og han fik ret - det blev til mindst fem styk. Og de er våde flotte og sjove at se på. Vi talte også med en anden mand, der vidste noget om dem og han kunne fortælle, at bestand var det laveste men havde være stabil de sidste par år med omkring 140 individer (mener det var 140), men at de i år var kommet sent og taget afsted tidligt. Derfor var der ikke så mange her sidst på sæsonen (de søger til havs i vinterhalvåret).

Turen næste stop var Columbia River og vi startede ved udmundingen i Stillehavet. De var fyldt med små fiskebåde over det hele. Vi så lidt vadefugle, mange Rovterne og nogle små sangere - de er ikke lette. Ved South Jetty så vi flere pelikaner, et par Sodfarvede Skråper og igen Gråhvaler.

Senere på dagen så vi et par Hvidhovedet Havørne med deres ene unge.

Lige uden for byen Scapoose fandt vi et lille meget fint bed & breakfast Scapoose Bed & Breakfast - en helt anden stil end nogle af de andre steder. Et ganske glimrende sted selvom omgivelserne ikke er et eller andet fantastisk natursted. Men det ligger ikke så langt fra Portland som vi er på vej mod.












onsdag den 23. august 2017

Totality (Eclipse Day)

Mandag d. 21. august.
Så var det endelig blevet "Eclipse Day". Vi var som vanligt tidligt oppe - lige til solopgangen - og vejret så heldigvis lovende ud. Mod syd var der nogle tynde højtliggende skyer og hvis de bare holdt sig sydpå ville de ikke blive noget problem.

Der var allerede en pænt lang kø til "vores" kaffebiks, og det var endda et kvarter før de åbnede! Os "fastliggere" kunne godt mærke at der var kommet mange flere gæster det seneste døgn. Der var folk alle vegne, lange køer til toiletterne og altså også til kaffen.

Det endte med en billigere "filterkaffe" hos biksen der ellers sælger bisquits and gravy(!) da vi også skulle nå at have den "Eclipse breakfast" som vi havde booket hjemmefra.

Alle gjorde sig klar og det gjorde vi også på vores hjørne og fik kameraer og teleskop sat op. Skyerne vagte nu en vis bekymring da de desværre bevægede sig nordpå og nærmede sig  området, hvor solen ville være under totaliteten.  Men heldigvis var de meget tynde og solen kunne ses igennem uden nogle problemer. Ventetiden frem til lidt før selve totaliteten brugte vi på at snakke med naboerne, kigge på solpletter og ellers følge, at månen stille og roligt gled ind foran solen.

Resten er næsten ikke til at beskrive og er noget, der bare skal opleves. Stemningen, de tusindvis af menneskers reaktion lige op til, under og lige efter totaliteten - det var både vildt og meget følelsesladet! 

Det hele går bare så hurtigt og der er så meget man gerne vil nå at opleve, så det er en meget surrealistisk oplevelse. Det var vanvittigt flot at se den totale solformørkelse, først ramte månens skygge Mount Jefferson bag pg så Solar Town da totaliteten indtræf. Det var vildt med coronaen og i teleskopet kunne vi oven i købet senogle imponerende solar flares. Enkelte stjerner der kortvarigt blev synlige, planeten Venus nær solen og the diamond ring da totaliteten sluttede. Under formørkelsen blev mørkt og alligevel var der tusmørke i horisonten og temperaturen faldt.

To minutter og to sekunder varede totaliten på centerlinjen i "Solar Town", Madras, Oregon.

Få minutter efter begyndte de første biler, at forlade pladsen og det varede ikke længe før trafikken gik i stå ude på highwayen. Vi ville under alle omstændighedet tidligt kører sidst på dagen og måske endda vente til tirsdag afhængig af, hvordan trafikken blev afviklet.

Men uanset så var det en fantastisk oplevelse. En helt anden oplevelse end sidste gang vi oplevede en total solformørkelse (Australien, nov. 2012), der også var fantastisk, men denne gang var vi bare mere forberedt - man kan nærmest sige mere erfaren.

Vi er klar til den tredje!

Eclipse chasers!

Totalitet. 21. august 2017, Madras, Oregon. Photo: BEST/Bente Steffensen (B&U)

Diamond Ring. 21. august 2017, Madras, Oregon. Photo: BEST/Bente Steffensen (B&U)

Solpletter/Sun spots. 21. august 2017, Madras, Oregon. Photo: UDA/Uffe Damm Andersen (B&U)





mandag den 21. august 2017

Det nærmer sig Eclipse day

Fredag 18. august (fortsat).
Efter at have fået en gang morgenmad, fundet "kaffebiksen"m drukket kffe og været lidt rundt på pladsen, kørte vi ind til Madras.

På The Black Bear Inn spiste vi morgenmad - igen - men vi nærmede os frokost. Efter en masse kaffe og meget mætte var vi i Triftys og handle lidt ind til dagen.

Det kan godt være natten havde været kold (9 grader Celsius), men det blev opvejet i løbet af eftermiddagen, hvor temperaturen sneg sig op på 35 grader C (95 grader F). Men da vi befinder os i en ørken (high altitude desert) er det ikke så overraskende.

Vi bor på en "flad mark", hvorfra der er en meget flot udsigt til bjergene og især Mount Hood og Mount Jeffersons snedækkede kegleformer er flotte. Landskabet gennemskæres en flot canyon, hvor Warm Spring River løber gennem. Undervejs så vi en del Kalkungribbe, Fiskeørne og nogle hawks og en flot Amerikansk Tårnfalk. Vi slappede af ved Round Butte Overlook ovenover en stor dæmning (hydroelectric powerstation). Stedet havde vi næsten for os selv.

Dagen sluttede vi nede i SolarFest i Madras, hvor vi fik noget at spise og hørte lidt musik. Der var lidt byfest over det, hvor de lokale endnu ikke rigtig er dukket op. Ok det er første dag så måske, der kommer flere de kommende dage.


Lørdag d. 19. august.
Natten var en lille smule varmere end i går så det var godt, at vi kunne købe vores kaffe kl. 6 og tage med op til teltet til vores hjemmelavede peanutbutter and jelly sandwich med banan.

Vi fik en tur rundt om hele campsiten og kiggede lidt fugle - ikke at der var så mange, men en enkelt Northern Harrier (blå kærhøg) og nogle overflyvende Kildeers blev det bl.a. til. Vi mædte et par amerikanske birder, der spottede ps pga. vores kikkerter så dem fik vi en lille snak med.

Tilbage ved teltet snakkede vi med vores "bagboer", som BEST i øvrigt tyssede på i nat. De der er fra Vancouver, Canada.

I dag kørte vi syd for Madras. En tur omkring Haystack Reservoir, hvor alle teltpladser var optaget og selv i områderne for day visitors, havde folk fået lov at slå telt op. Vi talte med et par opsynsmænd, der fortalte at de gjorde hvad de kunne for, at alle skulle kunne få plads. Fuglemæssigt var det mest spændende søen kunne diske op med min. 8 Fiskeørne - bl.a. tre under i en rede.

Så kørte vi østpå til Deschutes River og Crooked River, der begge strømmer gennem en imponerende canyon. Der var mange både ude og sejle. Vi spottede derimod et par Rock Wrens mellem nogle klippestykker.

Efter en lille pause ved et badested kørte vi nordpå oppe langs canyonen. Vi vendte på toppen af en lille knold med en flot 360 grader udsigt over hele området. Knolden var også indtaget af 20-25 solar campers, der var klar til et (forhåbentlig) fedt syn på mandag.

Da vi ikke var langt fra Round Butte Overlook kørte vi igen i dag en tur forbi. Man begynder at kunne mærke, at vi nærmer os "eclipse day" da der var betydelig flere besøgende i dag. Der var godt med gribbe og så en Tyrkedue - ja den vi kender hjemme fra europa!

Aftensmaden indtog vi igen til SolarFest i Madras og mens vi spiste kom der lige en Rufous Hummingbird forbi - tjek ny kolibriart på listen.

Det blev også til mere musik - Foreigner og Aerosmith tribute bands. Men i dag var der mødt en del flere gæster op.

På vej hjem handlede vi lidt i Triftys.

Søndag d. 20. august.
Efter morgenmad og kaffe snakkede vi lidt med vores ene hold naboer, der er fra San Fransisco.

 Vi tog chancen og kørte på tur selvom vi nu er tæt på "Eclipse day" og det store ryg ind forventes. Men vi skulle da ud og se nogle fugle, noget flot natur og så kunne vi lade telefonerne op undervejs.

Vi besøgte et par af de steder ved Warm Springs River, hvor vi også var i fredags. Det blev til en flot Bald Eagle (Hvidhovedet Havørn), Belted Kingfisher og Krikænder - bare for at nævne lidt. Så kørte vi tilbage og ind i "baglandet" øst for Solar Town, hvor der især dyrkes gulerods frøproduktion. I øvrigt dyrkes 90 % af verdens gulerodsfrø i området - kilden er dig en eller anden Instagram profil!

Nu er der kommet mennesker og det skaber udfordringer for trafikken. Vi vendte rundt og kørte udenom og ind ad "bagvejen" vi kom ad i torsdags, hvilket i sidste ende skulle vise sig som en god idé da vi kom igennem på under to timer. Trafikken skabte problemer ude på Highwayen.

Resten af dagen tilbragte vi på campsiten, fik noget at spise, slappede af og så mødtes vi med UDAs kollega Jens og noget af hans familie til en øl i "Ølteltet" på pladsen. Det var ganske hyggeligt.

Og så er det i morgen det er "Eclipse day"!







fredag den 18. august 2017

In the line of the path

B&U Bloggen er taget med BEST+UDA til staterne Washington og Oregon for, at følge dem på deres 'Total Solar Eclipse, Music and Birding Tour'. Wifi er lidt begrænset så, der vil ikke være daglige opslag, men vi håber, at vi vil kunne uploade lidt fra turen undevejs.

Fotos findes efter teksten.

Onsdag 16. august.
"Så vi vælger altså bare selv den bil vi vil?" - "ja ja - lige den i vil". Jamen så valgte vi en KIA Sportage FE (SUV) fra Arizona!

Det var under to timer siden vi var landet i SEA-TAC og vi var på vej mod vores hotel i Tukwila, hvor vi skulle tilbringe den første nat i USA. Vi kunne godt mærke den lange rejse og tidsforskellen, men vi glædede os til den burger vi skulle have inden længe hos O'Beer.

Torsdag d. 17. august.
Efter morgenmaden kørte vi til den nærliggende Walmart for, at handle lidt ind til de kommende dag. Tilbage til hotellet for at checke ud, hvorefter vi kørte til REI - en "outdoor"-butik. En meget spænden butik med en masse feltudstyr og -tøj. Vi gik ikke tomhændet derfra.

Med et T-mobile pre-paid 4gb simkort installeret begyndte vi turen mod Madras, Oregon.

Vejret var fint, temperaturen omkring 30 grader og der var en del trafik påden første del. Vi krydsede statgrænsen mellem Washington og Oregon ved fire-tiden og nød det flotte syn af Mount Hood.

Det var ikke fordi vi så en masse fugle undervejs, men det blev da til nogle hawks (våger), kalkungribbe og fiskeørne. 

Fremme i Madras kunne vi så konstatere, at vi ikke havde teltplads i Solar Town i Jefferson Fairgroundnde i Madras, men i Solar City på en mark uden for byen! Solar City passerede vi et lille kvarter tidligere så vi måtte tilbage. Og det tog ikke et kvarter, men næsten tre timer!

Nogle logistiske udfordringer gjorde at det tog meget lang tid at få biler, campers of RV's ind på pladsen - det var stop and go. Solen forsvandt ned bag bjergene mod vest da vi endelig var inde og havde fundet en plads. Heldigvis er vores telt nemt at slå op så det var hurtigt gjort. Efter en tur rundt på pladsen var vi klar til at kravle i teltet.

Fredag d. 18. august.
Det var en rimelig kold nat. Temperaturen faldt til 9 grader og det kunne mærkes. Man kunne også høre lastbilerne ude på highwayen - og så var ser kompressoren fra de to "shower trucks" på pladsen! Til gengæld var der den flotteste nattehimmel man kan tænke sig. 

Man kunne se ufattelig mange stjerne og Mælkevejen sås lige hen over. Samtidig lyste den en del af horisonten orange fra den nærliggende skovbrand - det så vildere ud i nattemørket da man faktisk kunne se flammerne.

Det var ikke så meget søvn vi fik, men vi så en flot solopgang - og vigtigst af alt så er vi lige, der, hvor man skal være på mandag:

In the line of the path!













tirsdag den 15. august 2017

Spanien ved årsskiftet 2016/2017

Spanien ved årsskiftet 2016/2017.
*****************************
Redaktionen beklager, at der først nu kan læses et - meget kortfattet - blogopslag om B&U's tur til Spanien hen over Nytåret 2016/2017.

*****************************

B&U afsluttede 2016 og startede 2017 i Spanien, hvor vi opholdt os henover nytåret - nærmere bestemt i dagene 28. dec. 2016 - 4. jan. 2017.

Vi var naturligvis i felten og kigge på fugle og besøgte områderne Massif Garraf og Lobregat-deltaet (så bl.a. Provencesangere, Gærdeværlinger, Sorthovede Måger, et par "langt-ude" skråper og en masse Gransangere). Og så fik vi en masse tapas og pintxos, øl og vin og en del gåture i de mange smalle gader i Barcelona :-)

Selve Nytprsaften blev fejret i Barcelona sammen med familie.


Godt Nytår - ok lidt forsinket (red.) :-)