søndag den 29. april 2012

Mod nord og resultatet af Rejsequizzen (2)


[Lørdag 28042012]

Så blev det tidlig lørdag morgen, der var pakket, så det var egentlig bare at køre til Faro, parkere bilen, bagage check in og gennem security Der var ingen trafik på den tid af dagen, så ankomst til parkering P4 var til estimeret tid.

Morgenmaden og kaffe blev indtaget og så var vi også klar til at tage hjem. Afgangen var lidt forsinket, hvilket skyldtes en kraftig modvind, der forsinkede flyet på vej til Portugal. Det betød så, at vi havde medvind hjem og turen tog kun 3 timer – at vi så måtte vente mere end tre kvarter på bagagen er så en anden ting. Men det gik, da ferien havde været rigtig god.

Ria Formosa
B&U takker for svarene i Rejsequizzen (2), men kan konstatere, at ingen havde de rigtige svar, men kan dog konstatere, at B&U Bloggen har nogle trofaste læsere (og blev vildledt pga. en lille indlagt ’finte’), hvilket vi er meget glade for – altså, at have nogle trofaste læsere, og det tæller bestemt med. Men nu er det jo ’Den Hårde og Uretfærdige Dommerkomité’, der bestemmer i disse quizzer og de har kåret Ulrik som vinder – pga. kreativiteten, men vi sender præmien til Jane, som vi tror vil værdsætte den mere :-D Stort tillykke til begge!

Ulrik blev kåret på følgende svar (med slåfejl og det hele):
26 april 2012 kunne være henvisning til strejke blandt kufthavns personale (men kan ikke huske om vi har haft det for nyligt i DK)

317 er derimod let nok. Det er det officielle antal af nuancer af sort som bruges af portugiserne i deres klædedragt. Som alle der har læst menigmands guide til det indre marked ved går portugiserne udelukkende i sort tøj. Nogle kloge hoveder vil sikker her påstå er der er fotografisk bevis for andre farver, men sagen er at potogiserne ikke selv skildner mellem farver, kun nuancer af sort (lige som de gamle grækere ikke havde et selvstændigt ord for farven blå, men derimod kaldte det bronze). I den forbindelse vil jeg også lige naævne med henvisning til støvskyen fra sidste runde - jeg svarede teknisk set korrekt med min ’vildæsel flok’ da de heller ikke har et ord for lastbil dernede, men derimod kalder dem for "store æsler".
/Ulrk”

Tee-stedet hul 17
Men her kommer spørgsmålene og de korrekte svar (med fed):
1. Hvorfor er torsdag d. 26. april 2012 er en særlig dag i Portugal? (hint vi har oplevet det samme fornyligt i DK). Portugal gik over til digitalt TV signal!
2. 317 er svaret – hvad er spørgsmålet? Længden i meter på hul 17 (par 4, 10 S.I.) på golfbanen i Quinta de Lago. 

UDA/29042012

lørdag den 28. april 2012

Sarah Lund , 'den ternede bygning’ og Super Rugby


[Fredag 27042012]

”Where are you from – Denmark?”, spurgte englænderen, der havde glemt sit kamera.

Vi var fredag eftermiddag igen i Ria Formosa Natural Park ved Olhao. Det havde været så godt forleden, at vi klart skulle forbi igen. Der var så ikke nær så mange fugle denne gang, vejret var knap så godt – men erfaringen siger, at det kan betale sig, at besøge de samme steder flere gange. Vi fandt da også nogle orkidéer denne gang og vi snakkede med et engelsk par, der var glade for at få et kig på en Stylteløber gennem vores teleskop. Og så kunne høre vi var danskere, som hun sagde - ”Yes I could recognize the accent”.

Skestorke ved Olhao
Oftest tror folk vi er tyskere – eller russere – men sjældent gættes der på vi er fra Danmark. De lokale er naturligvis aldrig i tvivl om at man er turist, selvom man bilder sig ind, at man bestemt ikke ligner turister lige så meget som de andre (jeg går ikke rød hummel t-shirt med 'Laudrup' på ryggen). Kan det måske skyldes alt kikkert- og fotoudstyret? Men det må være på grund af Sarah Lund, at de to englændere kunne høre vi var danskere!

Men vi begyndte dagen sammen med en hel flok engelske fuglekiggere – faktisk de samme som vi mødte i går i Quinta de Lago. I dag var det så ved Castro Marim som vi også besøgte igen. Det var ganske glimrende på trods af småregn på et tidspunkt, men der var da både sol og varme på et tidspunkt. Ud over de ’sædvanlige’ fugle så vi denne gang Dværgørn, Rovterne, Brillesanger og 2 Skadegøge.

'Den ternede bygning'
Nu har vi hele ugen kunne se ’den ternede bygning’ fra vores hotelværelse, vi har kørt forbi den flere gange. Faktisk var vi kortvarigt derinde først på ugen, men et egentlig besøg skulle gemmes til dagen med heldagsregn, der så heldigvis udeblev. Det var feriens sidste dag så derfor smuttede vi derind inden aftensmaden. ’den ternede bygning’ er et shopping center i Tavira, der hedder Continente. Det mindede til forveksling om så mange andre shoppingcentre, hvilket ikke var overraskende. Vi endte da også med at bruge mest tid i supermarkedet, hvor der skulle handles portvin, oliven og honning.

Og så nåede vi også ’Happy Hour’ sammen med de øvrige hotelgæster – et sted mellem 2 og 5, alt efter hvordan man gør det op. Så det var stille ’Happe Hour’ med rugby på TV – et opgør fra den new zealandske Investic Super Rugby mellem Crusaders og Hurricanes – bladring i portugisiske mad- og boligmagasiner fra 2011, den sædvanlige Hærfugl på græsplanen.

Crusaders vandt i øvrigt med 42-14.


UDA/28042012

fredag den 27. april 2012

Regnvejr, Golfers, Birders and Surfers Paradise


[Torsdag 26042012]

WTF! Vivar godt klar over, at vejret skulle blive ustadigt med mulighed for regn. Menat det ligefrem skulle p**** ned fra morgenstunden, havde vi ikke lige setkomme! Udsigten fra værelse 317 var præget af meget lavt hængende skyer ogdårlig sigtbarhed så det så ikke så lovende ud. Men så er det jo godt man erforberedt og har taget regntøj med på ferie (bitter erfaring), så en smule regnskulle ikke forhindre os i at komme ud og se på vandfugle.

Påvej til Quinta de Lago, der er lokaliseret vest for Faro Lufthavn, fik vi lejlighedtil at prøve, hvordan det er at sidde i den portugisiske morgenmyldretidstrafik.Ja okay det kunne ikke måle sig med Køge Bugt Motorvejen, men når der nu ikkehar været den store trafik de andre dage, så kan en enkelt vejindsnævring pga. vejarbejdegodt føles af meget. Til gengæld var der ikke så meget trafik da vi var kommetpå den anden side, at Faro, der var det mere alle de små veje, der enten varlukket eller ikke fandtes på det kortmateriale vi kørte med, men det lykkedes,at komme frem og parkere. Området omkring Quinta de Lago er meget spændende medforskellige naturtyper. Der er tidevandspåvirket saltmarsk, salinaer,sandstrand og klitter, ferskvandssøer, krat, haver og nogle meget store ogveltrimmede græsplæner med en masse små flag.

Detregnede – ikke voldsomt – da vi begyndte vores tur i området og på trods afvejret var der mange fugle. Hovedsagligt vadefugle på de blotlagtemudderflader, bl.a. en Damklire. Der var også mange ’Vinkende krabber’. Efter enkop kaffe på en lille café ved stranden forsatte vi videre i området. Vi komind langs de store græsplæner, hvor der var gang i golfspillene. Og det var herpå goldbanerne Sultanhønsene gik og fouragerede sammen Rørhøns, Blishøns, Hærfugleog Blåskader. Fra et fugletårn så vi Sorthovedet Væverfugl, Purpur- ogDværghejre. Lidt derfra så vi Helena Astrild og Sort Ibis.

Detblev tørvejr, og ikke bare tørvejr – vejret klarede op og solen kom frem og detblev helt varmt. Så fra at det virkede helt håbløst blev det faktisk ganskeglimrende. Quinta de Lago var på ingen måde overrendt, hvilket tildels skyldesvejret, men helt klart, at det er langt fra at være højsæson for turister. Vi mødtenogle engelske fuglefolk undervejs, der var ikke kø på golfbanerne – om detgiver ro til at lave ’hole-in-one’ ved jeg så ikke. Det var et rigtig spændendeområde set gennem fuglekiggerens kikkert, og sikkert også set fra golfcart’en ogfor den sags skyld også gennem badegæstens svømmebriller.

Surfers Paradise
Påvej hjem smuttede vi lige en tur til Ihla de Faro, hvor vi så nogle surferesurfe på bølgerne – eller det vil sige, at det meste af tiden lå de og ventedepå, at der kam en bølge de kunne surfe på. Og nu var Atlanterhavet egentligmeget roligt…

UDA/26042012

torsdag den 26. april 2012

De korrekte svar på Rejsequizze (1) og Rejsequizzen (2)


[Torsdag 26042012]

B&U takker for alle svarene. Og vi må sige, at på især spørgsmål 2 var der gang i kreativiteten. På spørgsmål 1 kan man næsten sige at virkeligheden var mere kreativ end deltagerne J Den Hårde og Uretfærdige Dommerkomité har besluttet, at vinder af Rejsequizzen (1) fra Portugal bliver Timmermann – Stort tillykke, og præmien er snart undervejs!

Timmermann kåres på flg. svar:

"Så er fugle eksperten på banen, det havde du sgu ikke regnet med knægt.
1. Det er da helt tydeligt, storken, eller hvad I nu kalder den, har bygget rede på skorstenen på Restaurant Røgeriet i allinge på Bornholm. Kender den hvide skorsten, har stået op af den og kigget ud over havnen med en kasse kolde, og set på Fiske Finn, knallert Carsten, og torske Torben ordne deres kutter, så den var klar til næste dag.
2. Det er ikke støv, men helt klart røg fra en defekt toppakning på en Opel Rekord fra '83. Efter hvad jeg kan se var det 2.2i modellen med brunt indtræk, samt trafik-pude i bagruden.
Bilen skal også spores efter hvad jeg kan se, den trækker mod venstre, hvilket vi skæv slide helårsdækkene..
Hygge fra Timmermann og bare send præmien til karise"

Men de helt rigtige svar er:
1   1. Hvor har den Hvide Stork bygget rede? Svar: På en kran.


2     2. Hvad er årsagen til alt det støv? Svar: En lastbil.


Rejsequizzen (2): Vi forstsætter med disse to:
     1:   Hvorfor er torsdag d. 26. april 2012 er en særlig dag i Portugal? (hint vi har oplevet det samme fornyligt i DK).
     2: 317 er svaret – hvad er spørgsmålet?

onsdag den 25. april 2012

Frihedens Dag, orkidéer og geder på vejen


[Onsdag 25042012]
”Hvad.. Døren er låst!?” – var reaktionen da vi mødte op til morgenmaden. Det anede os, at et eller andet ikke var som det plejede, for vi havde bemærket at ’morgentjenerens’ scooter ikke var kørt forbi og den holdt ikke på o-pladsen. Vi prøvede igen lidt senere, og vi kunne nu se den unge tjener fra lørdag aften stå og tale i telefon. Da han fik øje på os vinkede han afværgende med hånden. Kokken eller tjeneren havde åbenbart sovet over sig og de var så ikke lige klar til at tage imod gæster – så havde aftnens bøvl måske alligevel været for meget. Men der var ikke andet at gøre end gå en lille tur i nabolaget. Det gav da en syngende Pirol, nogle tamduer, af den slags der kan få præmier til den årlige due-ejer-komsammen i forsamlingshuset, og så en eller andet Perlehønelignende ting.

I dag var der fokus på Algarves flora – eller nærmere bestemt Algarves orkidéer. Vi ville til Fonte Benémola og Rocha de Pena for at lede efter orkidéer. Undervejs undrede vi os over så lidt trafik der var, ikke at vi synes der har været meget, men det virkede bare tomt og stille – faktisk var det lidt søndagsagtigt. Den søde tankpasser, der fyldte benzin på bilen, var også meget stille, men hun tog da imod diverse betalingskort modsat den tankstation vi nogle kilometer forinden gjorde holdt ved og så ikke tankede ved.

Op til flere biler med portugisiske familier passerede os på grusvejen, da vi påbegyndte den 4,5 km rundtur ved Fonte Benémola. Øv, var det nu sådan et overrendt sted, hvor man slet ikke kunnne nyde naturen uden skrål og skrig og med nedtrådte planter!! Og så på en onsdag? Hvor tit tager man egentlig på familieudflugt på en onsdag midt i april? Måske var det en helligdag i dag? Bare fordi man nu har været i Portugal i 4-5 dage, så er det jo ikke lige fordi, at man bliver den store Portugalekspert.

Yellow Ophrys (Ophrys lutea)
Men bortset fra det, så blev det en meget fredelig tur, hvor vi kun mødte nogle få andre mennesker – picknick-området lå et lidt andet sted end den rute vi skulle på. Og der var orkidéer – op til flere forskellige arter og det lykkedes os at finde i hvert fald 6 – 7 arter og muligvis 8 og det var også det antal, der skulle være muligt på denne tid af året i det område. Vi skal nu efterfølgende lige have tjekket op på arterne og deres navne. Det var ikke kun blomster, vi så også fugle, bl.a. Blådrossel, Klippesvale og Lille Flagspætte.

Vi kørte til Rocha de Pena. Det er et klatreområde, men i dag nøjedes vi med at gå en lille tur ad en vandresti op i klippeterrænnet. Der var ikke nær så mange orkidéer her og fugle var der heller ikke så mange af. Men det var også overskyet og blæste en hel del oppe på plateauet, i - ingen Høgeørne i dag og vi vendte om og kørte hjemad, med et provianteringsstop ved Tavira. 


I Cabanas var der lidt varmere - Ibizaen sagde 21 gr. C, men det blæste også en hel del hernede. Vi fandt ud af, at det er Dia da Liberdaei - Frihedens Dag. Det er er fejringen af revolutionen, der i 1974 startede demokratiet i Portugal! Ja så blev vi så kloge.


Nå ja… hvad var det med nogle geder på vejen? Ja det var nogle geder på vejen.
Geder på vejen

Og så afsløres de korrekte svar på Rejsequizzen i morgen!  

UDA/25042012

tirsdag den 24. april 2012

Flamingoer, krabber der vinker og Rejsequizzen


[Tirsdag 24042012]
Det luftede en del først på dagen, og vinden virkede kølende, hvilket så ikke var til megen gavn, da temperaturen kun lige havde sneget sig op på 15,5 gr. C - iflg. Ibazaens termometer – og det derfor ikke var specielt varmt.

Flamingoer
Dagen skulle tilbringes langs Ria Formosa ved at køre vestpå og så finde forskellige adgange til lokaliteter med fugle. Ved første stop var det mest interessante en Sandterne, der kom indtrækkende og satte sig på en mudderflade. Vi fandt et glimrende sted ved Santa Luzia – en grusvej, der førte ud til nogle salinaer. Her gik der en masse Stylteløbere og Klyder. En stor flok Flamingoer lettede og forsvandt længere ind i området, men 18 stk. blev tilbage. Det viste sig så, at tre af dem var farveringmærket med gule ringe. Det gik heldigvis så tæt på os, at det lykkedes at aflæse dem. En fotograf – eller i hvert fald en mand med et kamera kom gående hen til os. Det viste sig så, at være en svensker, som boede hernede om foråret og efteråret, da han havde en lejlighed. Nu havde han fået et kamera – så kunne han da gå og tage nogle billeder, som han sagde. Han var ikke fuglemand, men han kunne beskrive de forskellige fugle han så rimeligt præcist og detaljeret, så vi var ikke i tvivl om, hvad han havde set.

Vinkende krabbe ved Ria Formosa Natural Park i Olhao
Vi endte ved Olhao, hvor vi betalt 2,60 euro/person for at komme ind i en Ria Formosa Natural Park – og det var godt givet ud. Et meget spændende sted, hvor man kom igennem forskellige landskabstyper og vi fik gået lidt over 3 km på 3 timer. Vi så en Helena Astrild – en flot fugl – i krattet, Blåskader og et par Gøge, og så var der store mængder vadefugle, der gik på mudderfladerne. Det var hovedsagelig Stenvender, Strandhjejle, Alm. og Islandske Ryler. Og så var der de ’Vinkende krabber’. De var overalt i et at områderne og det var lidt sjove. Det har en lillebitte klo og en kæmpestor klo, som de så sidder og vinker med, når det ikke lige slås eller gemmer sig i deres huller.

På vej hjem viste Ibizaens termometer 23 gr. C, så vi glædede os til dagens tur i poolen, som i øvrigt også benyttes af de lokale Bysvaler og måger!

Under aftensmaden var det ved, at gå helt galt for tjeneren og kokken – det kørte i hvert fald ikke som de andre dage. Men der var også hele to hold (4 personer) mere til aften, og to hold (af det ’faste’) skulle sidde så de kunne se CL returopgøret mellem Barcelona og Chealsea. Men vi fik da vores mad uden det helt store problemer.

Rejsequizzen - Ganske enkelt, der er to fotos og to spørgsmål. Det er som vanligt 'Den Hårde og  Uretfærdige Dommerkomité, der er hyret til at afgøre resultatet - så udover korrekt svar er kreativitet er også en parameter, der tæller i quizzen! Nå ja og svar er kun gyldige, hvis de kommer som kommentar på B&U Bloggen (man behøver ikke login - men skriv som minimun, hvem du er).

1: Hvor har den Hvide Stork bygget rede?
2. Hvad er årsagen til alt det støv?

































UDA/24022012

Castro Marim, portugisisk likør og ‘Russian Vikings’

[Mandag23042012]
”Areyou from Russia?”, var hvad tjeneren spurgte os, da han serverede øl til os.Normalt tror folk man er tysker, men at man er russer, det har vi vist ikkeoplevet før.

Mendet var en flot morgen, blå himmel og vindstille. Der var en del vadefugle udei vådområdet som kunne ses fra altanen. Faktisk behøvede man ikke at gå ud, mennøjes med at stå ved glasdøren. En flok Flamingoer stod ikke så langt væk – derer godtnok en spøjs fugl at se på.

Procedurenvar den samme – kl. 8 var vi klar i Restauranten – ok den må være blevet et parminutter over, for vi var ikke de første i dag. Det ’engelske par’ sad derallerede. Ja der er ikke så mange hernede. Men morgenmaden var også glimrendetil morgen og bestemt et af dagens højdepunkter.

Udsigt til salinaerne ved Castro Marim
Eftermorgenmaden og indsmurt i solcreme – jaja der er da godt og solrigt vejr påAlgarvekysten – kørte vi afsted på dagens ’Birding’, omkring salinerne ved CastroMarim og floden Guadiana. Vi havde ikke kørt ret langt før dagens første stop –bommene var nede ved jernbaneoverkørslen. Men så fik vi da også set lokaltoget.Fremme i Castro Marim gik vi først en lille rundtur og fandt turistkontoret ihåb om det havde et detaljeret kort over salinerne og hvordan man fandtnaturcenteret. Det var så lukket de næste 14. dage, så det fik vi ikke noget udaf. Mens vi var der besøgte vi så middelalderborgen – det var noget medTempelriddere og forsvar og handel – men bestem et besøg hver. Her kunne manvirkelig fornemme, hvordan man har boet og levet på en borg. Samtidig var deren fantastisk udsigt over salinerne, til Spanien og ud over Atlanterhavet. FlereGråsejlere fløj lavt om borgen så man kunne få et fornuftigt kig på dem.

Nåmen vi havde en fornemmelse at, hvor vi skulle køre hen så det gjorde vi – og detvar ikke bare en fornemmelse, det var også den rigtige. Vi parkerede ogtjekkede først lige naturcenteret, meget fint med store panoramavinduer og enudstilling om fugle- og dyrelivet og arbejdet med udvindingen af salt. Men vigik hurtigt ud igen, da vi jo skulle se noget ’live’. Fedt sted mange Klyder,Stylteløbere, Flamingoer, Slangeørn, Triel og en mulig Dværglærke bare for atnævne lidt. Vi snakkede med en et engelsk fuglehold. Et hold pensionist damer,der havde hyret en ældre engelsk herre som deres guide. De hyggede sig rigtigtmed stor madkurv og det hele – mens vi kastede en kvart pose chips og enappelsin (hvor kom det navn egentlig fra? Appelsin?). Det var nu så varmt, atvi skiftede til smarte og cool sandaler – eller i hvert fald til behageligesandaler.

Efteren gåtur op til den anden del, hvor vi ikke kunne få adgang til et skjul(hængelås på hegnet) forlod vi Castro Marim og kørte vi syd på tilflodudmundingen ved Atlanterhavet. Et sted folk kører ud og fisker. Vi soppedelidt i Atlanten, hvor vandet ikke virkede koldt som folk har sagt det skullevære – det var da præcis som det danske badevand en gennemsnit sommer!

Visluttede af i et stort shoppingcenter i Tavira, da vi lige skulle provianteretil morgendagens tur og så lige have noget portvin.

Den portugisiske hindbærlikør
Restenaf dagen nød vi på hotelles terrasse med øl sammen med en hærfugl. Da vi skulletil at tage en tur i poolen kom tjeneren lige med en ’gave’ til os, som hansagde: Mere øl og en lille likør lavet på hindbærblade. Uhm.. det smagte rigtiggodt. Men vi havde besluttet, at vi skulle i poolen – og nu havde der faktisk tidligerevære nogle i vandet, der dog ikke syntes at vandet var varmt kunne man se).Skiftede til badetøj og hoppede i vandet – og det var ikke varmt, men det blevda til flere baner. På vejen op blev vi enige om vi var nogle rigtige vikinger –’Russian Vikings’.

Tilaftensmaden havde tjeneren reserveret ’vores’ bord til os og hængt UDAs skjortepå stolen, som han havde glemt om eftermiddagen (så beruset synes jeg da hellerikke jeg var blevet). Igen en fin middag og tjeneren sagde hele tiden ’Tak’ tilos – på sådan en lidt tysk kommandomåde…men han var nu ganske sjov. Og da vigik gav hanigen en ’gave’, en anden likør vi skulle smage. Den var lavet på enfrugt vi ikke har i Danmark fortalte tjeneren, og som vi da heller ikke ligevidste hvad var – men så måtte han jo tegne den frugt. Da omridset var tegnet –var det meget svært at holde masken og BEST brød da også ud i et grin, hvortiltjeneren svarede: ”No it is not a penis”.

UDA/24042012

mandag den 23. april 2012

Hovedtrappen

[Søndag 22042012]

Her på Cabanas Park (som i øvrigt er et 4-stjernet hotel… ja vikan rigtig nok), serveres morgenmaden først fra kl. 8! Så det var et par megetkaffehungrende unge og smukke mennesker… eller de var så ikke unge, men det varet par…. ja ok de var måske heller ikke smukke… nå men vi var bare så klar tilkaffe og morgenmad da klokken var 8. Og igen var vi de første. Efter englimrende morgenmad (bl.a. scrambled egg m. bacon, kokkens hjemmelavedesyltetøj, hvoraf den ene hed Tutti Frutti) så var vi klar til dagens oplevelser.

Trappeland nordøst for Castro Verde
Planen var en tur til Alentejo - regionen nord for Algarve – hvor hovedformåletvar at finde nogle trapper og andre fugle og andre ’steppefugle’. Det tog lidtover to timer at køre op til området omkring Castro Verde, men det var så ogsåen spændende tur fra lavlandet ved kysten op til stepperne, der egentlig er et pseudosteppelandskab.Det gik af nogle meget små og snoede veje opad, med bl. a. Klippeværlinger og Blåskader.Vi fandt ind til LPN’s besøgscenter og reservat. Der var lukket (kun åbenttirs-lør) men der er en rute man kan gå i området. Et fint sted med Ellekrage,Gåsegribbe højt tilvejrs, mange Lille Tårnfalk, der yngler i noglespecialbygget tårne og bygninger. Der var Kalanderlærke, Korttået Lærke, Biæderog en masse Kohejrer.



Der sad flere Dværgtrapper i området. Vi kunne høre dem mens vigik af den afmærkede rute, men de skjuler sig godt. Men en af dem var ved atdrive os til vanvid! Den sad meget tæt på os kunne vi høre, men den var ikketil at se. Men vegetationen var meget lav og så lille er en Dværgtrappe joheller ikke!! Vi var så tæt på og alligevel kunne vi ikke se den – højst besynderligt,men som vi bevægede os frem flyttede den sig også. Vi blev enige om, at detskyldtes at terrænet lige akkurat, havde nogle fordybninger den kunne gemme sigi. Ok – man kan ikke være heldig hver gang. Efter at nogle fede obs. af Biædere,var ved næsten tilbage ved bilen. Og der langt ude oppe på en skråning gik deren Dværgtrappe – en han. På trods af varmeflimmer så kunne man se hvad det var….endeligen trappe i synsfeltet. På vej ud af området dukkede der 4 gåsegribbe og 2Munkegribbe op. De kom stille og roligt flyvende på en linje få meter overjorden. De begyndte at kredse og tog højde.
Stortrappe, han - set fra vejen mellem Castro Verde og Mertola
Nu skulle vi så forsøge at finde nogle Stortrapper. Det var bareat fælge vejen fra Castro Verde til Mertola og så stoppe med jævne mellemrum oggennemsøge landskabet. Det vare da heller ikke længe før vi havde held til atspotte to styk – en han og en hun – dog på lang afstand. Fedt! En Stortrappehanskulle kunne veje op mod 18 kg. så det er ikke en lille fugl. Vi kørte videreog ikke langt derfra fandt vi 5 mere. Huhej hvor det gik og et par af dem var betydeligttættere på. Videre og så var der minmum 7 Stortrapper og 1 flot Dværgtrappeigen.

Fra Mertola tog det lidt over en time inden vi var tilbage i Cabanas,og så var vi klar til aftensmaden.

UDA/23042012

Tidligt op, wifi og 'Do you want more of the lamb?'

[Lørdag 21042012]
Vi kom afsted til tiden, men det var også første fly ud fra CPH kl. 0600! Så vi var tidligt oppe lørdag morgen og tog hjemmefra uden at have drukket morgenkaffe! Når flyveturen tager 3t 45min er det altså bare fedt, at der er wifi onboard og man kan bruge tiden på at surfe på nettet. Selv Norwegians 'Breakfast bag' var udmærket.Under indflyvningen til Faro Lufthavn blev de første Silkehejrer set og i lufthavnen var der en del Gråsejlere og temperaturen var a1lerede 17,5 gr. C klokken 9 (lokaltid) - så var jo en udmærket start på ferien. Det var en større byggeplads uden for lufthaven, men det lykkedes da at finde frem til P4, hvor vi skulle hente lejebilen. Også det gik rimelig nemt, selvom det umiddelbart virkede lidt - skal vi sige uorganiseret - 6 personer bag en skranke med omkring 15-20 udlejningsfirmaers navne på væggen - hvoraf flere bare var en fotokopier. Men det er bestemt heller ikke højsæson, så vi fik vores Seat Ibiza. Fandt en tankstation lige ved, fik tanket og så kørte vi øst på.

Udsigt fra værelse 317
Check in på hotellet 'Cabanas Park' var først kl. 16, så der var masser af tid til at nå frem. Det blev derfor også til flere afstikkere ud til vådområderne ved Rio Formosa. Hvilket gav de første biæder, rødrygget svaler og stylteløbere. Vi nød sandwich og kaffe (til næsten ingen penge) på en lille hyggelig cafe i Santa Luzia og endte til sidst ved Cabanas Park Resort. Vi havde inden afrejse spurgt om vi kunne få et værelse med udsigt ud mod det store vådområdet. Det kunne de ikke garantere var svaret, så vi var spændte om hvad vi så fik. Vi fik værelse 317 .... eller det vil sige lejlighed 317 med ca. 180 graders panorama over Rio Formosa med artes som Flamingo og Skestork fra altanen - det var det meget godt.
Og så er der i øvrigt ikke et øje her. Som nævnt tidligere så er det ikke højsæson. Vi troede længe vi var de eneste, der skulle spise på restauranten, men der dukkede dog tog andre par op. Det er tre-rettes menu hver dag og man kan vælge mellem to forretter og to hovedretter og nogen flere deserter. BEST valgte fisken og UDA valgte lammeragout - og maden var god og fisken havde store tænder! Den unge tjener spurgte om UDA ville have mere af lammen, hvilket han ikke ville - mætheden var nemlig ved at indfinde sig. Tjeneren ruturnerede lidt efter girnende med en portion mere!! Ok så må man jo spise to portioner - man er vel høflig.

UDA/23042012