[Fredag
27042012]
”Where
are you from – Denmark?”, spurgte englænderen, der havde glemt sit kamera.
Vi
var fredag eftermiddag igen i Ria Formosa Natural Park ved Olhao. Det havde
været så godt forleden, at vi klart skulle forbi igen. Der var så ikke nær så
mange fugle denne gang, vejret var knap så godt – men erfaringen siger, at det
kan betale sig, at besøge de samme steder flere gange. Vi fandt da også nogle
orkidéer denne gang og vi snakkede med et engelsk par, der var glade for at få
et kig på en Stylteløber gennem vores teleskop. Og så kunne høre vi var
danskere, som hun sagde - ”Yes I could recognize the accent”.
Skestorke ved Olhao |
Oftest
tror folk vi er tyskere – eller russere – men sjældent gættes der på vi er fra
Danmark. De lokale er naturligvis aldrig i tvivl om at man er turist, selvom
man bilder sig ind, at man bestemt ikke ligner turister lige så meget som de
andre (jeg går ikke rød hummel t-shirt med 'Laudrup' på ryggen). Kan det måske
skyldes alt kikkert- og fotoudstyret? Men det må være på grund af Sarah Lund, at
de to englændere kunne høre vi var danskere!
Men
vi begyndte dagen sammen med en hel flok engelske fuglekiggere – faktisk de samme
som vi mødte i går i Quinta de Lago. I dag var det så ved Castro Marim som vi også
besøgte igen. Det var ganske glimrende på trods af småregn på et tidspunkt, men
der var da både sol og varme på et tidspunkt. Ud over de ’sædvanlige’ fugle så
vi denne gang Dværgørn, Rovterne, Brillesanger og 2 Skadegøge.
'Den ternede bygning' |
Nu
har vi hele ugen kunne se ’den ternede bygning’ fra vores hotelværelse, vi har
kørt forbi den flere gange. Faktisk var vi kortvarigt derinde først på ugen, men
et egentlig besøg skulle gemmes til dagen med heldagsregn, der så heldigvis udeblev.
Det var feriens sidste dag så derfor smuttede vi derind inden aftensmaden. ’den
ternede bygning’ er et shopping center i Tavira, der hedder Continente. Det
mindede til forveksling om så mange andre shoppingcentre, hvilket ikke var
overraskende. Vi endte da også med at bruge mest tid i supermarkedet, hvor der
skulle handles portvin, oliven og honning.
Og så
nåede vi også ’Happy Hour’ sammen med de øvrige hotelgæster – et sted mellem 2
og 5, alt efter hvordan man gør det op. Så det var stille ’Happe Hour’ med rugby
på TV – et opgør fra den new zealandske Investic Super Rugby mellem Crusaders og
Hurricanes – bladring i portugisiske mad- og boligmagasiner fra 2011, den
sædvanlige Hærfugl på græsplanen.
UDA/28042012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar