tirsdag den 16. december 2008
Jordrystelser og surrealisme
Det er forekommer ikke ret ofte, men det hænder - og det gjorde det altså her til morgen. Jordskælvet skete kl. 6.20 og havde sit epicenter i Sverige, ca. 40 km øst for Malmö, men det kunne bestemt mærkes i det østlige Danmark kl. 6.23. Udover at vores skab blev sat i svingninger (faktisk tog det ca. 30 - 40 sekunder før skabet igen var roligt) var der nogle billeder, der skulle rettes op da de ikke længere hang lige.
En meget spændene morgen sådan at opleve Danmark hidtil største jordskælv! Det bliver en af de dage man kan huske hvor og hvad man lavde, derfor kan man også allerede købe T-shirts med denne specielle begivendehed http://cphdk.spreadshirt.net/dk/DK/Shop/Index/index og sådan nogle ønsker vi os da i julegave :-)
Jordskælvet viste sig også at være dagens absolutte topsamtaleemne på vores jobs - dog tæt fulgt af 'Stein Bagger'-sagen. Og ja Hr. Bagger var jo i vores nabolag i dag. Og nej det var ikke lige fordi han skulle købe julegaver i Lyngby Storcenter, men i stedet skulle en tur i Retten i Lyngby.
Men dagens oplevelser var ikke slut endnu, for nej det blev meget mere surrealistisk senere! Max Ernst, Wilhem Freddy, Picasso, Dali og Richard Mortensen - bare for at nævne nogle få at de kunsteres værker vi så på Kunstmuseum Arken til eftermiddag. Vi var nemlig kulturelle, da Arkens aktuelle udstillinger var 'Begærets Triumf - dansk og international surrealisme' og 'Picasso og Kvinderne' http://www.arken.dk/. Mange spændene værker.
B&U
lørdag den 20. september 2008
Quiz 6 - svar
Der er kommet fire bud ind på de to spørgsmål - tre i hvad vi betragter som deltager i voksengruppen og et i børnegruppen (to deltagere).
6a: Hvor mange fuglearter har B&U set eller hørt på Vancouver Island?
Svaret er 122.
Ingen ramte præcist og faktisk var alle bud lavere. Men med et bud på 100 vinder ASTE i voksengruppen.
En finoptælling og en gennemgang af feltbestemmelses litteratur sammenholdt med vores obs på turen vil med stor sandsynlighed give et større tal, men 122 gælder for quizzen!
6b: Hvor mange af de fuglearter har B&U set eller hørt for første gang?
Svaret er 91.
Det var heller ingen, der ramte præcist på dette spørgsmål. Elena og Laura er tættest på og vinder derfor 6b og dermed børnekategorien.
Præmierne vil blive overrakt til vinderne ved en passende lejlighed. Vinderne vil få nærmere besked ligesom, Dommerkomitéen har udvalgt et par af vores ivrigste deltagere (AMMAROM og JAST) til at overvære seancen.
Dommerkomitéen takker for deltagelsen.
Dommerkomitéen.
fredag den 19. september 2008
B&U er hjemme i DK
Jamen så sidder B&U igen i Danmark - nærmere bestemt hjemme på adressen - ferien er slut og nu er der bare lige en weekend til at komme tilbage i DK rytmen igen. Rejsen hjem tog lige over 20 timer fra vi forlod hotellet i Vancouver til vi var i Kgs. Lyngby. En lang tur men det var heldigvis en rimelig udemærket tur.
Resultatet af Quiz 6 kommer inden længe, men indtil da kan man stadig nå, at komme med nogle bud :-)
B&U.
torsdag den 18. september 2008
Vancouver
Så sidder vi på vores hotelværelse i Downtown Vancouver. Vi forlod Reef Rd, Nanoose kl. 8.35 og kørte til Duke Point for at tage færgen til Tsawwassen. Sejltiden tog to timer og vi placerede os naturligvis på øverste dæk helt fremme med udsigt - vi satsede jo på at se nogle fugle og nogle havpattedyr :-)
Det blev ikke til så meget - dog spottede UDA en adult Pomarine Jeager (mellemkjove), der passerede færgen, tog en lille runde og fløj videre. Og i den forbindelse faldt vi i snak med et ungt par fra Frankfurt, som også var fuglekiggere og havde placeret sig ikke langt fra os.
I Tsawwassen fandt vi busstopstedet og var klar til bussen. Der var ret varmt og der kom bare flere og flere mennesker, der skulle med samme bus. Vi kom da heldigvis nemt med og så gik det mod Airport Station hvor vi skiftede til 98 B-line North til Downtown Vancouver. Der bor mange kinesere og andre asiatere i Vancouver kunne vi undervejs konstatere. Vi fandt hotellet og fik sat vores rygsække og så gik vi ud i byen. Først op til Robson Street, der er en shoppinggade - vi forsatte ud af den til vi kom væk fra den mest turistede del af den og fandt en lille fin café og købte sandwich. Derefter fortsatte vi med en tur rundt i Stanley Park. Først Lost Lagoon med Canadagæs, Ring-billed Gull og Raccons - 7 styks som vi kom meget meget tæt på. Så op forbi en rosenhave, med en masse flotte blomster og egentlig ikke ret mange roser. Ned langs havnen, forbi et First Nations Natives område med nogle flotte totempæle. Langs havnefronten og nød det varme vejr. Vi fik gået en del inden vi fandt en hyggelig restaurant og fik en ganske glimrende pastaret. Så var det også blevet mørkt, men vi gik igen ned til havnefronten og sad og kiggede på aftenlivet og en rig families middagsbesøg på deres 'lille' båd - det var ganske underholdende. Aftenen sluttede vi af med først en tur i en 3-etagers boghandel, der lukkede kl 22 og så lige med at tjekke de nærliggende morgenmadssteder åbningstider, så vi kan nå at få noget inden bussen til Sea-Tac.
B&U.
onsdag den 17. september 2008
Rengøring og hjemmelavet pizza
Der var mange Chestnut-backed Chickadees i haven til morgen - det betyder også at man skal kigge godt efter, for så er der nogle andre fugle med. Det var der også, der var Orange-crowned Warbler, Black-Throated Gray Warbler og en Yellow-rumped Warbler. Stellers Jay'en kom forbi feederen, Islommerne lå nede på vandet, der var en Marbled Murrelet var forbi (hvilket ikke er helt almindeligt) og så lå der også 3 unge Harlequin Ducks (Strømænder). Nogle skarver og en ung Bald Eagle blev det også til i løbet af dagen.
Men ja men nu er ferien snart slut, hvilket også betød at vi brugte en del af dagen på rengøring af huset og vandet bilen og planterne og tømt postkassen en sidste gang.
Vi var blevet inviteret over til Helen og Hans på Pilotway til hjemmelavet pizza. Det var en rigtig hyggelig aften, med pizza, salat og rødvin og så en masse snak om fugle, rejser og hvordan tingene foregår i Danmark og Canada.
I morgen tager vi færgen til Vancouver - og tager en overnatnong der. Så vi når lige at se lidt af Vancouver by.
B&U.
Quiz 6 - Nu med præmie!
Som noget nyt udloves der denne gang to præmier - én i voksengruppen og én i børnegruppen. Vinderne vil blive udtrukket efter Dommerkomitéens kriterier og vil naturligvis ikke være til diskussion :-)
6a: Hvor mange fuglearter har B&U set eller hørt på Vancouver Island?
6b: Hvor mange af de fuglearter har B&U set eller hørt for første gang?
Dommerkomitéen
tirsdag den 16. september 2008
Vadefugle og sæler
Det blev til en tur til Nanaimo på den plateskolen vi var forbi i går. Vi købte en lille cypres og nogle lyngplaner som BEST senere på dagen plantede i en potte. Det er en 'tak for lån' gave.
Igen i dag en tur til Columbia Beach (Johnstone Rd) for at se om der også var mange vadefugle i dag. Det var der, men de gik mere spredt da der stadig var lavvandet. I dag snakkede vi en del med en ung canadisk birder og fotograf. Ham og hans kone havde solgt deres hus i Edmonton, Alberta og havde nu boet tre måneder på Vancouer Island for at se på fugle og fotografere. Vi så 5 kalkungribbe sidde på stranden og rode efter krapper og muslinger. Den ene fløj hurtigt, men de fire fik vi da et par billeder af. Og så troede vi lige at vi fandt en Bairds Sandpiper, der viste sig at være en enlig western sandpiper.
Sluttede dagen af som i går - næsten i hvert fald. Vi tog en tur i havkajakkerne, padlede rundt om Mistaken Island og ud til sælkolonien, hvor der allerede var et par andre i en dobbeltkajak. De er nu søde og sjove de harbour seals. I dag var der også en black oystercatcher og en black turnstone, men ingen ørne og heller ingen hvaler.
Vi spiste suppe på terrassen i måneskinnet og nød den meget stille aften. Stilheden blev kun afbrudt af naboens havevander og 'Jimmy the Harbour Seal', vores legesyge og vandplaskende sæl (læs Johnatan Havmåge og få en fornemmelse for vores hvem vores sæl er), der stadig holder til nedenfor!
B&U
Padling med Killer Whales
B&U.
Birding with Rick and Louis
Forleden dag var der en sortbjørn, der angreb en man en, som stod og rensede fisk sin båd! Jeps - bjørnen kom simpelthen gående på boardwalken og hoppede over i en båd og angreb! Manden overlevede, men der skulle 3 - 4 voksne mænd til før han blev reddet og bjørnet dræbt med en filetkniv. De havde også slået den med en hammer - men bjørnen var fuldstændig kold!! Manden overlevede med bid i hoved, skulder og arm og var på operationsbordet for at blivet lappet sammen!! Vildt. Men nu skulle bjørnen analyseres for det var dog ikke en helt normal adfærd den udviste......
Men det skete i Port Renfrew, lidt over 2 timers kørsel herfra - så der skulle vi over i dag!!!! Og hvorfor? Ikke for, at komme i nærkontakt med grumme bjørne (selvom vi da gerne vil se nogle flere) men fordi vi skulle møde Rick og Louis - to birdere fra Sooke og Victoria. Det var Roger Taylor fra Nanoose (nej det er ikke trommeslageren fra Queen eller Duran Duran), der havde givet os den kontakt, og nu havde de lovet at tage os med rundt til nogle lokaliteter på sydvestøen og havde aftaltalt at mødes i Port Renfrew. Det var mørkt, stjerneklart og helt stille da vi tog afsted. Lige før Duncan kørte vi fra Highway 1 South og begyndte at krydse øen via Lake Cowichan og derfra via 52 km gennem bjerg og skov på en meget smal og snoet vej. Som der stod på et af skiltene da vi kørte ind på vejen: Check your gas - no gas station the next 52 km (eller noget i den stil) og så ellers de sædvanlige 'Pas på trucks og animals'. Vi mødte to biler på den del af turen.
Fremme i Port Renfrew startede vi med at kigge ved broen over Gordon River deltaet. Det var lavvande, lidt fugle og 10 lystfiskere og en masse fisk i floden. Og så spottede vi de to birdere og deres lille røde mini cooper med hvidt tag på den anden side - de havde skrevet at de ville være 'obvious birding' og at Renfrew var et meget lille sted - og det var det! De havde ikke set os og kørte. Vi kørte over og kørte forbi byens eneste 'feeder'. Det er en af lokaliteterne man tjekker - og man finder den når man ser den røde Pontiac Firebird. Men ingen fugle eller birdere så vi kørte videre ud til Botanical Garden ved havet - Strait of Juan de Fuca. Roger havde givet en meget præcis beskrivelse af hvor vi sandsynligvis fandt Rick og Louis - og den holdt stik.
Vi fandt dem og fik hilst på dem. Hidtil har de fuglefolk vi har mødt været en anelse ældre end os - men de to her var noget yngre. De virkede umiddelbart meget fåmælte - Rick forsøgte dog at sige lidt, mens Louis ikke sagde en lyd. Men nu handlede det også om fugle og ikke en hyggeklub. Rick kører i en gammel sølvfarvet Saturn, og vi tror han lytter til Korn og Metallica. Louis kører i lille 'smart' mini cooper og vi tror han bruger mere tid på i cafemiljøet i Victoria end Rick gør. Nå men der lå mange alkefugle på vandet, der kom et par skråper, et par pacific loons, lidt ænder. Men ellers skete der ikke det store. Vejret var faktisk for godt, for det skulle helst noget vind og rusk til at få gang i havfuglene. Ud på havet var der nogle marsin (harbour porpoise) og pludselig helt inde ved klippen vi stod på dukkede en Gråhval op!! Fedt - en hval igen og så en ny art. Den var igang med at spise så den dykkede tit, men kom til overfladen efter nogle minutter og pustede så nogle gange inden næste dyk. Det havde vi ikke regnet med. Men da der ikke skete så meget fuglemæssigt skulle vi videre! Jeps tempoet var også kommet op i et helt andet gear - det var weekend og der skulle helst ses en masse fugle - og vi kunne næsten ikke følge med op til bilerne. Det kostede i øvrigt 3 dollars at parkere i parken en hel dag - og vi var der lige over en time! Lige ned og vende ved broen og konstatere, at vandet var steget (ja det tidevand er ikke helt nemt at have med at gøre) - men men så smutter vi lige til Jordan River istedet for - der er kun ca 40 minutter ned via endnu en smal, bakket og snoet vej - men vi kunne følge med selvom minicooperen ofte var væk pga. hårdnålesvingene.
Ved Jordan River smuttede vi lige ind i krattet og fik udpeget et par warblere og nogle sparrows. Det gik hurtigt men vi fik da set nogle nye arter og hørt en Pacific Tree Frog. Et hurtigt kig over Juan de Fuca Strait afslørede, at der var mange alkefugle langt ude, hvilket fik Rick til at komme op i et endnu højere gear! Nu skulle vi hen til 'Fyrtårnet' og vi måtte finde en båd vi kunne komme ud med..... 15 minutter senere stod vi ved et fyr og kiggede ud over havet, efter at havet flyttet to vejblokeringer og passeret et hegn og hængt meget tæt på kanten af klippen og 10 m fald.
Men men vejret var for godt - lidt senere skulle vi videre igen og vi var ikke helt klar over hvorhen, men indtil videre fuglte vi bare med. Rick havde eller sagt at han ikke kunne bruge hele dagen, da han på trods af ferie og skulle være sammen med hans kone og dere 3 måneders gamle søn, men vi regnede med han sagde til. Og inden vi så os om, holdt vi neden for Rick lejlighed og konen på trappen. Han smuttede lige op og spiste og så gik på på småglejagt med Louis i det nærliggende krat - det gav da også lidt sparrows - ikke mange - men Louis var begyndt at sige lidt mere.
Og så kørte vi til East Sooke Regional Park - ikke så langt væk - for vejret var lige til rovfugletræk, så vi skulle naturligvis op til deres 'secret raptor spot', der lige på en bakke med udsigt til Victoria og til USA, i et boligkvarter! Men vi fik set en masse Turkey Vultures skrue sig op og trække - op til 60 i en flok. Der var også Red-tailed Hawks i mellem, og nogle prikker som var en Swainsons Hawk og 3 Broad-winged Hawks, som ikke er så almindelige på de kanter. Vi så også Coopers og Sharp-shinned hawks og en vandrefalkelignede fugle, som endte med atblive bestemt til en Prairie Falcon! De fleste rovfulge var langt væk og men flyttede sig hele tiden frem og tilbage for at få de bedste udsyn - men det var da meget sjovt. Tilgengæld havde vi ikke spist sidne kl. 5.45 og nu var klokken blevet 16!!!! Der var slet ikke tid, men det passede med at trækket ebbede ud omkring halv fem og vi skulle alle videre, så vi sagde farvel og tak for turen. Vi var kommet så tæt på Victoria at vi ikke orkede at køre tilbage til Port Renfrew (der med bjørnen), hvor vi ellers havde tænkt at overnatte, så vi besluttede at køre hjem til Nanoose.
Det var en lang dag men med masser af oplevelser.
B&U.
lørdag den 13. september 2008
The Notch Hill
Til morgen så vi de to gamle bald eagles fra huset og lidt senere kom der også en ung bald eagle forbi. Og så de daglige kalkungribbe, som vi hele tiden kalder for glenter!
I dag blev det til et smut op på The Notch Hill, der ligger nogle få kilometer herfra. Fra p-pladsen til toppet er det 1 km og stien var overraskende stejl og så var der faktisk ret varmt, og vandet lå nede i bilen. Men vi kom da derop og nød udsigten til bl.a. Vancouver. Der var mange græshopper, 2 stellers jay, nogle dark eyed juncos og lidt fuglekonger.
Inden aftensmaden blev det til en lille times tid i havkajakkerne. Inden vi tog ud havde vi to strømænder ved vores skær. Den ene var en han. Mens vi padlede var der en enkelt sæl, som holdt øje med os, men ellers så vi ikke andet.
B&U.
The Nanoose Naturalist
Laplandsværlinger er sjældne her på egnen så vores obs fra i går synes de lokale birdere er meget interessant. Vi har også hørt, at der er blevet set nogle på en ø lidt syd for og nogle ved Victoria.
Helen og Hans havde inviteret med til den lokale naturforenings - Nanoose Naturalist- månedlige møde. Der var en lokal fotograf, som skulle vise nogle af sine billeder. Vi blev hentet 6:35 p.m. - meget præcist og så kørte vi til Nanoose Library. Hans var deres 'Projector man', så han skulle helst være der i god tid med sin laptop. Inden mødet fik vi lige hilst på nogle af de øvrige deltagere og så viste Helen os selve biblioteket som hun har nøgle til, da hun arbejder der som frivillig. Det er et lille privat bibliotek i en gammel bjælkehytte, med pejs og et par store bløde sofaer. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor vi sagtens kunne se hvordan man kunne forsvinde langt ind i en bog foran den knitrende ild en kold vinterdag.
Men mødet skulle starte og omkring 30 - 35 deltagere (hovedsagligt pensionister) sad klar. Allerførst blev vi officielt præsenteret af Hans og vores mange iagttagelser blev fremhævet - især lapværlingerne - og så blev der klappet!!! Der var dog også en gæst fra Nanaimo og her klappede man også.
Første del af mødet var business delen, som Helen hele tiden sagde at den var ofte lang og kedelig og at man kunne gå en tur i mens. Men vi havde hele tiden sagt, at det gjorde ikke noget, for så kunne vi jo opleve hvordan det foregik. Det tog en dog under en time og det var formanden, som gav status og forskellige ting. Derefter var der nogle af de øvrige deltagere, som rejste sig om kom med et lille indlæg - bl.a. omkring en strandrensingsdag og Roger Taylor, som fortalte om en pelagic trip på Stillehavet den anden dag. Så var der pause og vi fik en kop hed te og en småkage og fik snakket med nogle af de andre på mødet.
Efter pausen skulle Tony så vise sine billeder. Det var især hans billeder af bald eagles, som bader og nogle kolibrier. Det var godt nok nogle suveræne billeder - de skal ses, det kan ikke beskrives. Men det var samtidig en lidt sjov oplevelse, for billederne kom ikke i nogle bestemt orden, cursoren var hele tiden midt på skærmen og så blev billederne kommenteret undervejs.
Da han var færdig blev der ryddet op, hvilket gik ganske hurtigt, men vi nåede da at få snakket med nogle flere.
Da vi blev sat af på Reef Rd, blev vi inviteret til middag på tirsdag hos Helen og Hans og det sagde vi naturligvis jatak til. Men Hans gjorde lige opmærksom på, at det bare blev noget simpelt - homemade piza. Men det var helt fint med os, det er jo meget praktisk da det er vores sidste aften her i Nanoose, så der skal jo bare gøres rent og ryddes op den dag, så er det meget rart at vi ikke behøver tænke på maden den dag.
B&U.
torsdag den 11. september 2008
Rare sightings of Lapland Longspurs by two danes
The West Coast - Part 2: What the rainforest and the shore hide
Man kunne ikke se noget i mørket... der var ikke en lyd at høre - eller var der?... jo var der ikke en svag puslen lidt væk? Et blad ramte teltdugen - 'duk'. Der var helt stille - måske det bare var indbildning eller måske var det et dyr der listede forbi teltet på sin søgen efter føde? Jeg vendte mig om på den anden side og faldt i søvn igen.
Vi vågnede ved lyden af stille regn på teltdugen, hvilket det slet ikke var for vejret var fint. Det var kondens fra træerne - vi var jo i en regnskov. Vi havde sovet udemærket og der havde ikke været nogle bjørne - men det havde vi heller ikke regnet med. Der skal nok noget mere til alligevel, vi havde gjort som man skulle. Vi kravlede ud af teltet (et udemærket 2 personer Eureka) og gik over til bilen og spiste noget morgenmad. Kaffen kunne vi jo ikke få da gassen ikke passede og der var ingen butik, køkken eller noget på campingpladsen. Der var kun en washroom bygning. Vi fandt nok noget kaffe senere. Et kig ud over stranden afslørede at der hang en Stillehavståge over kysten og at der var betydeligt mere gang i havet i dag.
Vi kørte først til to Rainforest trails ikke så langt væk. Det var to stier på hver ca 1 km., hvor man kom igennem noget af regnskoven. De fleste forbinder regnskove med eksotiske planter og farvestrålende fugle og mange lyde. Men vi befinder os i en tempereret regnskov, så det er lidt noget andet. Det var mange af de samme planter som vi ser mange andre steder, men der var meget flot og spændende fordi, der var mange forskellige generationer af plantesamfund. Nogle dele meget mørke med træer mere end 800 år gamle. Tilgengæld var der meget stille og vi så og hørte nogle få golden crowned kinglets (fuglekonger), en ravn og nogle gærdesmutter (jeps den samme art som derhjemme). Vi så et lille egern, men ellers ikke noget. Man gik op og ned ad nogle trapper og vi var så tidligt ude, at vi havde det helt for os selv til en afveksling. Men her var der heller ikke bjørne.
Ned forbi Wickaninnish Beach, hvor vi også var dagen før. Derfra til den nærliggende Shorepine Bog som er en højmose inde i regnskoven. Det var også fed natur og med det lys som havgusen skabte, kunne man sagtens forstille sig en scene fra Ringenes Herre eller lignende film. Vi så stellers jay, en fiskeørn og kinglets, chickadees og en pacific slope flycatcher og nogle dark eyed juncos. Det var et sted, hvor det var oplagt at se en bjørn på sin vej fra den ene del af skoven til den anden.... men nej. Vi kunne ellers godt se fotoet for os.
Der var to andre strande, hvor der i følge Parken vistitorcenter (det med den fesne ranger) for tiden var bjørne, så der måtte vi hen. Det var dog blevet sidst på formiddagen, så vi forventede ikke noget. For at komme til de to strande skulle man gå lidt over en km igennem skoven, og så yderligere hhv. 800 og ca 1000 meter ad mindre stier og trapper. Lige inden man er helt nede ved de sidste trin falder ens tempo betydeligt og man bliver stille, for sæt nu der står en bjørn! Og så håber man alligevel at den har hørt en så man ikke forskrækker den. Vi tror så at de unge par der stod og tog billeder blev mere forskrækket end en bjørn vil have gjort :-) Så nej ingen bjørne., selvom stranden og skovbrynet blev kigget godt igennem. Man kunne se lidt islommer og nogle lappedykkere på vandet. Tågen var stille og roligt ved at blive opløst. Op ad og ned på den anden strand - ingen bjørne men en ung bald eagle.
Vi havde talt om at vi evt. kunne tage på en bear watch tur eller en whale watch tur og så få dem til at finde havfugle til os (bl.a. tufted puffin). Lige nu hældte vi til bear watch, da vi meget gerne ville se bjørn (det kan læseren nok godt fornemme). Efter en hurtigt opremsning af plusser og minusser, for hvor, hvad og hvordan - valgte vi en bear watch (vi var ved at være desperate og så må man betale sig til oplevelser), Ucluelet (tættest på og det skulle være ved low tide og det var snart). Vi havde tidligere besluttet at det uanset tur skulle være med Jamies Whale Station, så dem skyndte vi os ind og fandt på havnen i Ucluelet - og de havde plads og turen var kl. 13.30 pyyh..... så vi havde lidt over en time, så det passede med at vi kunne finde et sted at spise i mellemtiden.
På den lille lokale garagebiks var der ingen andre turister end os. Det var de lokale der lige kom forbi til en kop kaffe og frokost. BEST fik en grøntsag pie, da steak and curry pie, hvor udsolgt. UDA fik en wild salmon pie og det var med salat og blåbær dressing til begge - uhm det var godt. Til dessert var der nybagte cinnomen rolls en med blåbær og en med æble - uha de var gode, de kunne være kraftig vanedannende.Her hørte vi at der for et par dage siden havde gået en cougar (puma) rundt inde i byen!!! Vildt og i ugebladet læste vi at de i år havde skudt 4 garbage black bears i Ucluelet - og at de pt. holdt øje med en der var ved at få lidt for meget smag for bylivet. På Vancouver Island har de ellers ikke de samme problemer med bjørne, som opsøger folks affald, så det var faktisk lidt problematisk. Og så stod også at der sidste 14 dage havde været mere end 100 jordskælv i området (det kraftigste målte 5,8 på richterskalaen), dog uden der var sket nogle skader og samme aften blev der afholdt et Earthquake seminar! Ja det er da bestemt et spændende sted vi er havnet - og nu betaler vi for at få vist bjørne!!!! Det var jo nærmest en præstation i sig selv at vi endnu ikke var stødt ind i en bjørn.
Vi blev iført heldragter, der også fungerer som flydedragter og var klar til en tur med den 12 personer zodiac som lå ved bådebroen. Der var 4 andre som havde betalt, men som ikke var dukket op, så det endte med at vi sejlede ud med kun os om bord - så det var nærmest en privattur. Det gik stille og roligt ud af havnen og over til bredden overfor! Okay der har de måske en bjørn i lænke og derfor kan garantere bjørn? En tur langs kysten gav ikke noget og der lå ellers nogle krappefiskere i nærheden og vores halvblodsindianske bådfører fortalte at den indmad o.lign. de smed overbord ofte tiltrak bjørnene og bald eagles. Båden vendte rundt og skipper fik en melding over radioen, at de 4 andre personer nu stod klar ved kajen - så dem ville han lige sejle over og hente (der var ikke ret langt)..... 'DER ...DER GÅR EN BJØRN!', sagde BEST med en høj og alligevel lav stemme. Hun havde spottet en vaskeægte black bear inde på stranden hvor vi lige havde gledet forbi for mindre end 5 minutter siden. Hun forsøgte at udpege den uden at slippe den af syne og UDA fik lige akurat et glimt af den inden den forsvandt ind i krattet. Skipper så hvor BEST pegede, vendte båden og drønede derhen. 'DER er den igen - nej den er lille!', sagde UDA, og en lille bjørn løb kort hen over stranden og ind i krattet. Fedt vi har endelig set bjørn. Vi lå helt inde ved stranden og pludselig var den store der igen. Den spiste bær, stillede sig på bagbenen så den kunne nå bærrene. Den larmede og nærmest væltede rundt i krattet og var væk nogle gange. Efter ca 10 minutter sejlede vi over og hentede 4 franske turister og racede tilbage og håbe, at der stadig var bjørn - og det var der!!! Lidt efter sejlede vi videre og scannede kysten - men ikke flere bjørne her. Tilgengæld så vi en massse laks, der sprang i vandet, hvilket vorest skipper sagde han ikke havde set i rigtig lang tid. Der var nogle store laks i mellem.
Så gik turen om på den anden side af havnen og ned ad kysten på ydersiden. Det gik med fuld gas så båden hoppede - det var ret sjovt! Og så pludselig var der en bjørn igen - og denne gang helt ud mellem stenene, som var blevet blotlagt pga. tidevandet. 'That's the largest male black bear I have ever seen!', sagde vores halvindianer. Og ja den var godtnok stor at se på. Den var flot og så flyttede den så let som ingen ting store sten for at komme til krapper. Bjørnen så vi nok i ca 10 minutter inden den luskede op i krattet ikke mange meter fra et lille hus med et telt i haven. Og der havde der lige gået en kæmpe bamse nedenfor! I øvrigt sad der en af turens 3 gamle bald eagles i et træ lige i nærheden. Tiden var ved at være gået og vi skulle snart tilbage, men over radioen var der meldinger om en pukkelhval, der spiste ikke så langt fra, hvor vi var - så selvom det ikke var meningen ville han godt lige sejle os derud. Det var der ingen af os, som havde noget i mod. Igen fuld gas og inden vi fik set os om lå vi langt ude og så en pukkelhval! Alletiders! Fem minutter efter var det igen fuld gas på zodiac'en med et par hurtge små afstikker nær land, men det blev ikke til flere bjørne. Men vi var bestemt også tilfredse med 3 black bears, 1 humpback whale, 3 bald eagles, nogle lomvier og en sjov 'racertur' ved Stillehavet?
Hvad gør man så efter sådan en dag og vores dagskort til nationalparken er udløbet? Jo man tager tilbage til Amphritite Lighthouse, sætter sig på en bænk, nyder det perfekte vejr (vejret var blevet bedre og bedre helde dagen) og kigger ud over havet. Derefter konstaterer man at der foregår et hæftigt skråpetræk et stykke ude. Det myldrede simpelthen forbi med sodfarvede skråper! Der er mange og vi talte at de kom fra enkeltvis, nogle få og op til 10-12 stykker ad gangen! I en stille periode talte UDA 22/minut. Det giver omkring 1980 skråper i den halvanden time vi sad der! Men ikke nok med det - midt i skråpetrækket spottede BEST lige en pukkelhval! Og så havde vi fornøjelsen af den i næsten en hel time, hvor den svømmede rundt og spiste. Den nærmest sprang op ad vandet mange gange så man kan se hele hovedet og flere gange så vi også dens lange luffer. Vi så hvalen lave 'lung-feeding'. Helt forrygende og da hvalen til sidst var langt ude på havet, besluttede vi at køre hjem til Nanoose.
Med en fyldt tank trillede vi stille og roligt ad de snoede veje i bjergene, glade og tilfredse med vores oplevelser, klokken nærmede sig 19 så det varede ikke længe før solen ville gå ned og vi snakkede om at vi da gerne vil se flere bjørne, så vi har da tænkt at tage et par stop undervejs - bare lige for at tjekke landskabet.....
Nogle få minutter senere kommer vi i lav fart ned gennem et sving og få meter henne holder der et par biler og nogle mennesker kigger ud over Lake Kennedy....OG DER 20 METER FRA DEM OG 5 METER FRA OS går der en stor black bear!!! VILDT - folkene ved bilen ser den anden vej - vi smider bilen over i den anden side og stopper bag dem. Hopper ud og fortæller dem at der er en bjørn lige rundt om svinget!!! Og nej de havde ikke set den - 20 meter væk!!! UDA ud og tjekke fra den anden vejsiden, men den er væk. Enten lusket ned til søen eller krydset vejen. I første omgang troede vi at touristerne var stoppet pga. bjørnen, men de irske tourister var blot stoppet for at nyde den smukke udsigt - så man kan altså være meget meget tæt på bjørne ud at have den fjerneste anelse - tankevækkende. Desværre fik vi ikke fotos af den, da vi ikke turde stoppe ved siden af den - ikke pga. bjørnen, men fordi det var lige i et sving og vi skulle ikke have en bil til at banke ind i os.
Men det blev ikke til flere bjørne i denne omgang - men 4 på en dag er nu også meget godt, synes vi. Og så har vi oplevet at de simpelthen kan luske rundt få meter fra mennesker uden af være klar over det og bjørnene er tilgengæld fuldstændig kolde - og det er det der er med til at gøre dem farlige.
B&U.
The West Coast - Part 1: Pacific Beaches
Det var stadig mørkt da vi tog afsted fra Reef Rd. Klokken var 6 om morgenen, affald og det til genbrug var sat ud til vejen, så vi så frem til en spændende tur til vestkysten. Efter små 15 km ændrede vejen karakter og det blev til en smal snoet og bakket vej igennem skov og langs søer og floder. Der var også store trucks og det er imponerende sådan en fart de kan holde på de veje, især når det går nedaf og truckere i Canada bruger nok heller ikke den samme tid på at kigge efter bjørne og andre dyr! Vi havde kørt en times tid, og var næsten fremme ved Port Alberni, da vi nåede Cathedral Grove. Det er en af deres Provincial Parks, hvor der findes nogle meget meget store og høje træer. Vejen går lige igennem og som navnet antyder, ligner det en stor katedral med høje søjler og et hvælvet loft. Det blev til et kort stop på en rasteplads, og mest for at få et par trucks forbi, fordi solen var knap kommet over horisonten og den smule lys der måtte være trængte ikke igennem træernes kroner. Så en tur ad trails gennem skoven måtte blive på et andet tidspunkt.
Port Alberni, som er en af de 'store' byer på Vancouver Island, lignede bare en kedelig by og vi kørte da også direkte igennem og videre vestpå. Vi stoppede flere gange undervejs, hvor det var muligt og hvor der var stenede flodsenge og søbreder. Der var rigtig flot - solen var kommet op, der var blå himmel og udsigt til nogle flotte bjergtoppe - og der var helt stille (med undtagelse af de biler og trucks, som jævnligt passerede. Men sådan er det når der ikke er andre veje. Der var faktisk ret køligt da solen ikke stod højt nok på himlen til at dens stråler kunne nå helt ned. Der var ingen bjørne og meget fugletomt, kun lidt ravne og stellers jays.
Tre timer efter vi tog afsted ankom vil til 'Pacific Rim National Park Visitor Center'. Vi købte et dagspas til parken for 15 dollars, af en fesen ranger, som ikke var cool nok til at trekke rundt blandt regnskovens farlige dyr, og derfor måtte stå og sælge souvenirs til turister. Passet (en bon) galdt så iøvrigt frem til næste dag kl 16, men så måtte man også benytte parkens faciliteter, hvilket indbefattede parkering og trails.
Vi startede så udenfor parken i Ucluelet ved fyrtårnet Amphritite på sydspidsen (og et eller andet miltært), hvor man kunne se ud over havet og de mange småøer og skær. Der var næsten ingen vind og det var nogle lange bløde bølger på havet. Måger, skarver, lidt alkefugle, brilleænder og 2-3 sodfarvet skråber. Vi gik en tur rundt langs kysten. Der var nogle, der stod og malede og vi så 3 wandering tattlers gå rundt på nogle klipper. Det er en sjov vadefugl med nogle meget store gule fødder og så vipper de med gumpen som vores mudderklire. Men et rigtig fint sted med hav, småøer, rev og skov med krat. Selve Ucluelet er en lille by med lidt turisme og lidt fiskeri, men den virkede ikke overrendt - sikkert fordi højsæsonen er overstået. I øvrigt skal det lige bemærkes, at herude ved west coast har de nogle andre skilte vi ikke er vandt til at se. Bl.a. et der oplyser ' You are in Wildlife Contry', der fortæller hvordan du skal forholde dig til bjørn, cougar (puma) og ulv! Et andet fortæller når du er i 'Tsunami Hazard Zone' - så jo det er jo et vildt farligt sted at være ;-).
Nå men vi bevægede os videre op ad kysten og næste stop var infocentret ved Wickaninnish Beach. Det var en fin bugt med sandstrand og et flot view ud over Stillehavet. Afhængig af hvilken vestlig kurs man tog ud over havet, så ville man ikke nå land før man kom til enten Australien eller den asiatiske kyst - stort! Der var lidt mennesker på stranden, en pæn stor brænding (selvom der stortset ingen vind var) og advarsler om farlig rip currents, så vil nøjedes med at stikke hånden i Stillehavet. Scannede naturligvis for bjørne på stranden, mellem al drivtømmeret og i skovbrynet - men nej. En flok surf scoters og black oystercatchers blev jaget på vingerne af to gamle bald eagles, der lige skulle ud se om de kunne få en eftermiddags snack. På nogle skær lå der omkring 50 Stellers Sealions. Der var en fin (og dyr) restaurant med havudsigt og et lille naturmuseum.
Planen var et bruge et par dage i området, så vi skulle finde et sted at overnatte. Vi var blevet anbefalet at vælge Green Point Campground, da den lå i nationalparken. Vi kørte indenom for at tjekke den ud. Der var ikke flere pladser hvor man kunne have bilen, men der var Walk in pladser. Der parkerer man på en p-plads og går så ind til sin teltplads, men det var også fint nok for os. Vi fik lov at gå en runde inden vi betalte. Da teltpladserne lå i skoven var der mørkt og der var kun et telt slået op, alle de andre pladser var tomme. Der var opsat en kasse med bjørnelås, hvor man så kunne ligge sit mad! Man måtte absolut ikke have noget liggende på sin plads, der på nogen måde kunne tiltrække bjørne, så enten skulle man bruge kassen eller sin bil. Vi brugte bilen. Vi valgte plads 2 ved siden af plads 1 (hvor det andet telt var), fik betalt og slog teltet op og med lidt spænding så vi frem til overnatningen.....
Dagen var ikke slut så vi kørte videre op ad kysten til Long Beach, en bugt med en endnu længere strand og en brænding med nogle store bølger. Det var da også her man tog ud og surfede. Vi gik en tur langs stranden og kiggede på de 50 - 70 mennesker, som iført våddragt og surfboard kæmpede sig igennem bølgerne og forsøgte at surfe på dem.
Senere endte vi i Tofino. Det var straks noget andet. En lille by, dog større end Ucluelet, og så var den meget mere turistet (og ja der var jo nok ikke så mange mennesker som for en måned siden). Det var helt klart herfra de fleste tog udgangspunkt for whale watch og surfing. Der var mange som tilbød ture og mange unge mennesker, som lignede surfere. Nå men vi skulle jo have noget at spise og egentlig var det meningen at vi ville have siddet på en strand og lavet mad på gaskogeren, men af en eller anden årsag, var vi kommet afsted med en gasflaske, som ikke passede til brænderen! Argh - hvad var det for noget.... derfor købte vi nogle sandwich hos Breakers i Tofino som vi tog med til en bænk lidt væk fra den 'pulserende' hovedgade og nød fjorden og havnen.
Ved syvtiden vendte vi tilbage til Green Point Campground. Vi havde købt bananer, kiks og kakao som vi tog med ned på stranden og satte os på noget drivtømmer og nød solnedgangen. Det passede lige med at klokken blev otte og så må man ikke opholde sig dernede - det er forbeholdt the wildlife! Da vi kravlede i soveposerne var der blevet helt mørk og stille, havde vi fået lagt alt i bilen? Holder snorken bjørne væk eller vækker det deres nysgerrighed? Vi faldt hurtigere i søvn end vi havde regnet med....... B&U.
Quiz 5 - Svar
5a: Det rigtige svar er black-tailed deer. Billedet nedenfor er taget i haven. Det vrimler rundt alle vegne og er rimelig kolde over for mennesker. Ingen svarede helt korrekt, men da både ASTE og gda svarede rådyr, hvilket trods alt ikke er sååå langt fra. Så derfor får ASTE og gda lov at dele æren ved at blive kåret som vinder af 5a. Om det så ligner et egern, lader vi så være op til andre at afgøre.
5b: Prisen for regular octane 87 da konkurrencefotoet blev taget var 135,9 cents. Men da vi kom tilbage fra vestkysten var prisen tilbage på 134,9 cents, hvilket svarer til 6,67 danske kroner som JAST svarede - derfor vinder hun 5b. Så hvis nogle skulle have glemt det, så var det hvad benzinen engang kostede i Danmark!
Stort tillykke til vinderne.
Dommerkomitéen
mandag den 8. september 2008
Quiz 5
5a - hvilket dyr
5b - hvad er benzinprisen i Nanoose for oktan 87 blyfri. Vi kan vist uden at afsløre for meget sige at det er billigere end i Danmark. Men et andet hint er at der faktisk også er billigere benzin i Nanoose end der er på både nord- og sydøen.
Dommerkommitéen
Birding in Englishman River Estuary
Bagefter gik vi en lille tur i et par mindre gader inden vi returnerede til bilen og kørte i Wall Mart for at se Brewer's Blackbird, som der er en del af på parkeringspladsen. Og når vi nu var der gik vi også lige ind i Wall Mart og købte noget gas til kogegrejet vi har lånt. Vi tager nemlig til the west coast i morgen og tager et par overnatninger i telt. Der skulle være rigtig flot ude og gode muligheder for at se nogle fugle, bl.a. havfugle, hvilket afhænger af vejret. Og måske nogle flere hvaler ..... og BJØRNE!!! Og så er der selvfølgelig deres regnskov - Pacific Rim National Park, som skulle være utrolig spændende.
Quiz 4 - svar
4a det rigtige svar er: Garter Snake
Som vi havde regnet med, troede mange at det var en fugl, men vi tager også billeder af andre ting ;-) Elena havde fundet ud af at det ikke var en fugl eller et pattedyr. Men Laura har nok været den mest opmærksomme læser og kombineret krybdyrøjet med hvilke slanger vi har set og konkluderet at det måtte være en Garter Snake, hvilket var fuldstændig korrekt. Så en klar vinder af Quiz 4a.
Billedet er taget i Buttertup Marsh det er ikke manipuleret kun beskåret ;-) Det var en magen til vi havde her i haven. De er helt ufarlige og de ligger stille og soler sig, så de flygter ikke så hurtigt så man kan nå at tage billeder af dem.
4b - svaret er dyrt omkring 15-17 Dkkr. for 1 liter økologisk skummetmælk.
Ja man kan få økologisk skummetmælk i 1 liters kartoner - det hedder skim milk og har en fedtprocent på 0 fordi de ikke anvender decimaler. Første gang vi fik en liter økologisk skummetmælk i hånden lød det jo billigt 3, et eller andet, men efter lidt hurtigt hovedregning (som jo ikke er vores stærkeste side) kunne vi konstatere, at det var noget temmelig dyr mælk. Det er den dobbelt pris af hvad den konventionelle mælk koster. Man kan købe en del økologiske varer og de varierer i pris fuldstændig som der hjemme.
Dommerkommitéen har besluttet at ASTE vinder den delquiz på trods af at hun angav prisen for 2 liter, hun var den der kom tættes på prisen. Så der er noget der er billigere at købe i Danmark :-)
Dommerkomitéen
søndag den 7. september 2008
Bear hunting
"Oh yeah - today's the first day of hunting", sagde den gamle gatekeeper, da UDA spurgte om der var bjørne i området.
I weekenden er det lokale logging area åbent for offentligheden, hvilket betyder at man kan køre ud af de mange logging roads og komme ud i skoven. Og det ville vi også - især fordi området der strækker sig over Englishman River og oplandet til floden, har en høj koncentration af bjørne og cougars (puma)!!! Ved porten registrerede man sig hos gatekeeperen, der var en flink mand, der tegnede og fortalte, hvilken vej der var god, hvor man kunne hike, se udsigten. Man skulle bare lige have 4WD - og det har vi jo :-) Porten lukkes kl. 20 og der skulle man være ude. Vi var godt klar over, at tidspunktet ikke var det optimale for at se bjørne - men man kan jo være heldig. Om ikke andet så ville vi få set området og tjekket det ud og der var jo forhåbentlig også nogle fugle. Så vi kørte derudaf ad logging road 155 Main - ok så meget sagt, men vi kom hurtigt ind på grus/stenvejene og så var hastigheden ikke over 30 km/t og ofte lavere.
Det var mest skov. Nogle steder kunne man se ud over floddalen og toppen af Mt Arrowsmith (ca 2200 m.o.h.). Vi stoppede inde i mellem og scannede de åbne partier for bjørne samtidig med at vejen foran og bagud blev holdt under opsyn. Undervejs så vi ravne, kalkungribbe, stellers jay. Der var en hel del american robin (vandredrossel), nogle Varied Trush og Swainson's Trush. Vi passerede nogle mindre sideløb til Englishman River på nogle træbroer - men ingen bjørne. Efter ca 25 km var vi fremme ved en lukket bom og der holdt allerede en bil (måske en af jægerne?). Vi steg ud og spiste frokosten ved bilen, nød solen, en stellers jays kalden og en lille flok dark eyed juncos. Så kom der en mand og hans hund ned til den bil, der holdt og han lignede ikke en jæger og havde heller ikke våben med. Da han var kørt besluttede vi at gå lidt op ad den vej, hvor der skulle være en sø. Normalt når vi går ude i naturen forsøger vi at være stille for at opleve så meget som muligt. Her står man lidt i et dilemma - eller hvad?! Men vi gik og kiggede efter tegn på bjørn, talte stille og roligt med normal stemmeføring (ikke hviske og ikke råbe) og raslede lidt med bilnøglerne. Lidt oppe af vejen valgte vi at vende om, da vi ikke var klar over hvor langt der var til søen. Ved bommen var der dukket nogle lokale unge mennesker op, der skulle stå og hygge - og her troede man, at man var laaangt ude i skoven! Vi kørte tilbage ad 155 Main og med jævnlige stop for fugle, flest drosler, men også et par blue grouse (hønsefugl, der minder om tjuren). Ved en flodseng brugte vi lidt længere tid - det var et oplagt sted for en bjørn at fange laks. UDA spottede nogle bjørnespor, der førte over en grusvold - men de var vist ikke helt nye. Vi kørte ned til 155-204, der var en sidevej, og begyndte at køre op ad den, men vendte bilen og parkerede lidt længere nede, da den blev noget mere ufremkommelig. Vi gik i stedet op ad vejen. Stigningen og solens varme fik os til at svede - mon menneskesved tilrækker bjørne? Tja ikke umiddelbart for vi så ikke nogen. Da vi havde gået en kilometer vendte vi om. Pludselig var der en raslen 2 meter fra os og noget kom gennem krattet med retning lige imod os!? JA - en roughed grouse stod pludselig og kiggede på os. Kort efter lettede den med en kraftige brummen fra vingerne. Den var vist blevet mere forskrækket for os en vi blev for den.
Efter lidt mere end fem timer i bjørneland kørte vi ud af området uden at have set en eneste bjørn. Men OK vi havde håbet, men var godt klar over, at tidspunktet taget i betragtning var sandsynligheden også meget lille.
Ovenpå sådan en gang bear hunting skal der naturligvis noget føde til :-) I dag var det en tre-retters menu - flot skal det skam være nogle gange. Første ret var røget canadisk vildlaks på et stykke brød, smurt med philadelphia. Anden ret var hellefisk i en philidelphia sauce med grøntsager og endelig var tredie ret, pasta med græskinspirerede kødboller med pesto, feta og tomat pastaanretning (det var resterne fra i går - derfor en 3-retters menu :-) Det var godt.
B&U.
Quiz 4 - dobbeltquiz
lørdag den 6. september 2008
Næbproteser til ørne - kan man det..?
Vi startede med at køre til Englishman River Estuary, men denne gang på den anden side. Der var ikke så mange vadefugle i dag. Nogle Kiildeers og en stor gulben. Der var lidt småfugle, bl.a. Pine Sisken, White Crowned Sparrow og så havde vi en Sharp-Schinned Hawk, som minder lidt om vores spurvehøg. Kørte lidt længere op ad kysten, men det gav heller ikke det store i dag. Der virkede lidt fugletomt, derfor smuttede vi lige ind og købte noget mad i Quality Foods i Qaulicum Beach som vi indtog på strandpromenaden som forleden. Der var ikke mange mennesker i dag, men weekenden var heller ikke begyndt. Ud over lidt måger, var der heller ikke meget her, så vi kørte op til Errington (ikke langt derfra), hvor vi var inde og se North Island Wildlife Sanctury.
Det er en plejestation for vilde fugle og dyr, som på en eller anden måde er kommet galt afsted. De fleste fugle og dyr bliver genudsat når de er friske, men nogle er så skadet, at de aldrig kommer ud i den vilde natur igen. Dem kan man så "adobtere" eller rettere sponsorere. Men vi så bl.a. 8-10 bald eagles, hvoraf en havde fået skudt næbbet i stykker. Det havde de så sammen med nogle tandlæger fået lavet et kunstigt overnæb til som ørnen så kunne bruge!! Vi så ørnen - men uden protesen, hvilket så meget mærkeligt ud! De havde også ugler og en vandrefalk. lidt ænder og skildpadder. Og så havde de også en voksen bjørn og 2 bjørneunger. Det var ikke en familie, da de kom fra forskellige steder. Dem så vi dog kun på en tv-monitor, da de midt på dagen holdt sig indendørs. Nogle af ørnene havde i øvrigt en stor hal, hvor de kunne flyvetræne.
Hjemme havde vi besøg af den lille spætte, Downy Woodpecker, der i lang tid fouragerede på et træ ud for køkkenvinduet. Den har det med at kravle baglæns ned ad stammen. Det ser sjovt ud. Den plaskende sæl var også ude på vandet i dag. Lidt tidligere var der et par rådyr, der nærmest væltede ned ad skrænten. Det så vi ikke, men kunne høre det, og kort efter så vi den ene spankulere hen ad strande. Den så faktisk ud som om den forsøgte, at få det til at se ud som om det var en planlagt tur ned til stranden. Men det tvivler vi på, da nedturen lød forholdsvist ukontrolleret. Og så var vi lige ved at få en lillebitte grim hund ind i huset da vi stod og lavede mad! Ja lige pludselig stod der en lille hvid hund og var på vej op til den åbne dør, som hurtigt blev lukket foran snude på den. Så forduftede den igen. Hvis det var ved vi ikke. Kort efter kom en orange kat forbi - sikke et renderi.
Vi skal love for, at der sker noget lige uden for døren hver dag.
B&U
Quiz 3 - svar
Dommerkomitéen
fredag den 5. september 2008
The Wilderness of Nanoose
"DUMP!", sagde det da edderkoppen UDA fangede i køkkenvasken til morgen landede på jorden. Og vi troede at vi havde store edderkopper på Ulvshale!
Det var en flot stille morgen og vi nød de friskbagte pandekager med blåbær og ahornsirup på terrassen. En gammel bald eagle fløj over bugten, pludselig vendte den rundt, styrtdykkede og slog en fisk, som svømmede det rigtige sted på det forkerte tidspunkt. Kort efter trak 8 islommer forbi og BEST så en Harbour Seal helt inde ved kysten.
Efter morgenmaden iførte vi os kajakudstyret og satte havkajakkerne i vandet. Efter 20 min. padling så vi endnu en gammel bald eagle, der sad i toppen af en douglas fyr i en have. Den lettede først da vi var ud for den og den passerede ind foran os og fløj i retning af Mistaken Island.
Vi var omgivet af 15 - 20 bonapartemåger da vi rundede spidsen af odden og BEST blev opmærksom på en prusten bag hendes kajak. Det var endnu en sæl, der lige skulle se hvad der foregik. Tilbageturen gik hurtig da det både var medstrøms og medvinds. Kajakkerne blev lagt på plads og vi gik op til huset. Undervejs havde UDA lige et mindre sammenstød med et Arbutuse træ - hvem der egentlig nikkede hvem en skalle er lidt uklart! Men vi tror faktisk ikke, at det er første gang det træ har været i klammeri med folk, for vi fandt en cooler-ting i fryseren, så den fik UDA på hovedet (og nej der er ingen fotos).
Klokken 13.30 havde vi en aftale med Hans Laue. Han skulle tage os en tur rundt og vise os et par af "the secret places of Nanoose". Vi gjorde os klar og lige inden Hans dukkede op (Hans's kone Helen kunne desværre ikke komme med) havde vi lige en lille halv meter ekstra slange i haven - Garter Snake - den gemte sig dog hurtigt under en busk. Mht. alder så ved vi ikke, hvor gammel er man når ikke synes 21 år siden er særlig længe??? 80 er de dog ikke nået til endnu - et bud er 60+.
Hans hentede os i sin Toyota Camry Hybrid Synergy Drive - den var bare lydløs. Og så var den meget pæn og ren, så vi turde næsten ikke sætte os ind i den da vi senere skulle hjem. Nå men vi kørte til Dolphin Lake, gik ad en lillebitte sti ind igennem krattet og så en knopsvane med sin unge. Knopsvaner er indført til Nordamerika. Der var også nogle Wood ducks, Hooded Mergensers, Canadagæs og et par Song Sparrows. Så gik vi ad en anden sti op igennem skoven og krattet og pludselig ændrede naturen karakter og det var som at træde 600.000.000 år tilbage, hvor det var bregner, mosser og laver der dominerede. Det var en stejl stigning, men utrolig flot og spændende. Det var slet ikke sådan noget man lige havde forstillet sig i dette område, hvor der bor en del mennesker,rent faktisk var noget wilderness. På toppen kom man fri af træerne og der var en utrolig flot udsigt over området. Vi gik ned ad en anden sti til Eno Lake, hvor der fandtes en meget special og sjælden fiskeart. Tilbage ved bilen så vi et par gribbe og reden til et par bald eagles. Vi var hjemme omkring 16.30 efter en rigtig god og hyggelig tur med Hans, der er sjov og hyggelig person. Han vil rigtig gerne fortælle og snakke, men samtidig virker han også genert.
Til eftermiddagskaffen, der blev nydt på terrassen, stod en lokal harbour seal for underholdningen. Den hoppede, kastede og plaskede rundt i vandet, slog med lufferne så det kunne høres på lang afstand. Det lød og så ret morsomt ud, og vi har hørt det tidligere, hvor vi syntes det lød som nogen der skød! Men det så også ud som om sælen morede sig. De 2 islommer lå der også og en tredie kom og landede - og så var familien samlet, En ung harlequin duck (strømand) kom stille og roligt svømmende og gik op på vores lille klippeø. Og så var der lige en gammel bald eagle igen.
Men nu er vi fremme ved det som mange har ventet på - aftensmaden! Da vi skulle igang kom naboen og hans hund lige et smut forbi. Han ville lige hilse og høre hvordan det gik og så havde han havde tomater, squash og argurk med til os. Tilbage i 1981 havde han været på tur i nordeurope og havde været i København. Men okay, aftensmaden med alt den motion vi har fået i dag, fortjente vi jo virkelig et festmåltid ;-) - det var bisonbøffer (ja det var en stor steak delt i to dele), ovnstegte kartofler, jægersauce med champignonger og blueberry and advocado/tomat salad - og så en god canadisk merlot. Uhm mmm det smagte godt.
Imens isen stod og blev klar gik vi ned på stranden. Vinden havde lagt sig og vandet var helt fladt. Da vi kom op igen var der pludselig noget, som rumsterede? Det var en vaskeægte vaskebjørn, der kravlede op i et af træerne. Den kiggede vi på og den kiggede på os. Meget flot og sjovt dyr. Den forsvandt helt op i toppen af træet da den nok alligevel syntes vi kom for tæt på.
B&U
torsdag den 4. september 2008
Victoria
"This was the easiest table today", sagde servetricen på restauranten ved Victorias havnefront. Vi havde lige bestilt specialty burgers med California toppings og valgte ud fra hvad der stod på menukortet. Alle andre skulle åbenbart lave om på retterne. Til gengæld havde de ikke de sandwichs vi bestemt mente vi havde set på menukortet, som hang ved den ene dør. Nå men vi var endt nede ved Victorias havnefront sidst på eftermiddagen fordi vi trængte til noget føde, og så kunne en burger også godt gå an - en i øvrigt ganske glimrende en af slagsen (det var uden brun sovs). Nu er det sådan, at Victoria er en lille by (i hvert fald den centrale del) så den er hurtigt overskuet.
Inderhavnen og de nærmeste gader er der, hvor turisterne især befinder sig. Langs kajen kunne man naturligvis købe smykker, kulturgenstande som de lokale arboriginals sad og solgte. Der var også en mand der kunne tegne dit portræt, der var en pølsemand og så den restaurent vi spiste på. Og så var der jo udbyderne af Whale Watching. Vi havde parkeret længere oppe i byen og var rundt på nogle af de øvrige gader, hvor der også var butikker og spisesteder. Her var der også turister (ikke nær så mange), men mens de lokale manglede på havnen så var det har de handlede og drak kaffe.
Government Street er den man kan kalde hovedgaden. Her finder man også Chinatown. Men Victoria har nogle flotte huse og bygninger og bærer præg af den britiske indflydelse. Hvis man kommer på de kanter, skal man bestemt gå en tur rundt i beboelseskvartererne væk fra centrum. Under vores besøg nåede vi naturligvis også lige i en boghandel og nogle "fjeldbutikker" med en masse spændende felttøj og udstyr til nogle helt andre priser end i DK!
Nå men vi var jo egentlig kørt helt derned (der tager 2 timer) for at se nogle fugle. Første stop var Beacon Hill, hvor der er en flot udsigt over Strait of Juan de Fuca og USA. Mange måger og lidt alkefugle på vandet og 2 Anna's Hummingbird, som jagtede hinanden - fedt. Vi gik op på selve bakken og kratluskede. Der var en del småfugle i krattet og træerne: Savannah Sparrow, Dark Eyed Junco, Yellow Warbler, Downy Woodpecker, Redbreasted Nuthatch, Chestnutbacked Chikadee, Bushtit og nogle flere kolibrier. En af kolibrierne sværmede om hoveder på os på et tidspunkt - 50 cm fra BEST, men de er bare svære at få et foto af. Det blev også til en Vaux's Swift (en lille grå cigarformet sejler). Vi rundede lige hvad der skulle være verdens største totempæl! Derfra kørte vi til Clover Point ikke langt fra Beacon Hill. Det er et sted folk kører ud og vender med deres bil eller lufter deres hunde - eller også er man fuglekigger! Vi så bl.a. Black Turnstone, Black Oystercatcher og nogle landsvaler og nogle ryler. Vi snuppede vores medbragte bagels selvom det ikke var så charmerende et sted. Så blev det Ogden Point ved havnen og UDA en tur ud for enden af en lang lang mole. Og så var det vi endte oppe i byen. Vi sluttede turen af med at køre til Elk Lake (ikke særlig spændende) og Sannich Peninsula, hvor vi til gengæld paserede Victorias internationale lufthavn og så betalingsanlægget til Vancouverfærgerne! Det var ikke helt meningen, men hvad betyder en lille omvej på 60 km når man er i Canada!! Og hvad er forskellen i virkeligehen på Highway 1 og 17..?? Vidste i øvrigt at man kan adoptere en highway herovre..??!! Hvem mon gør det?
På hjemvejen havde vi langs Highway 1 bl.a. Bald Eagle og ved Chemainus en Great Horned Owl, der fløj op og landede på toppen af en elmast - det blev dagens sidste fugl og vi kan konstatere at vi har fået rigeligt med byferie nu, så lige nu har vi sat turen til Vancouver på standby - der er så mange andre små steder her på Vancouver Island som vi gerne vil nå at se, og hvor der ikke er så mange mennesker :-) Vi er jo ikke taget til Canada for at stå i kø sammen med alle de andre mennesker.
B&U
Quiz 2 - Svar
Det var kun ASTE og AMMAKROM, der havde det rigtige svar, men denne gang bliver ASTE kåret som vinder da hun var hurtigs med det rigtige svar og det hjælper ikke af AMMAKROM sendte svaret to gange :-)
Og quiz 3 er allerede igang!
Dommerkomitéen.
Quiz 3
onsdag den 3. september 2008
Bald Eagle i Nuttal Bay
"Do you want it bagged or left out?", spurgte kassedamen fra Thrifty i Parksville, da hun havde scannet en pose kartofler. Vi valgte "left out", da vi vel at mærke havde fattet hvad hun mente, hvilket så var klart nok bagefter. Kartoflerne (der allerede var embalerede) blev ikke pakket ned i en bærepose af den unge pakker for enden af kassedisken. Posen fik et slags smileyklistermærke i stedet for.
Sidst på eftermiddagen så vi fra huset en gammel bald eagle passere bugten og landede i et træ på pynten - fedt så fik vi den som "haveart" (for os er det set/hørt indenfor matriklen eller set/hørt fra matriklen). De 2 daglige Common Loons (islom), l gammel i sommerdragt og en ungfugl har været i bugten både formiddag og eftermiddag, og vi hørte i dag deres flotte kald, der lyder af vildmark. En lille tur rundt på odden gav bonapartemåger, yellow warbler, dark eyed juncos, savannah sparrow og 8 brilleænder. Ikke langt fra vores hus havde vi black swift (sort mursejler), hvor den ene landede i toppen af et træ.
Og så vil vi lige minde om, at man stadig kan nå at komme med sine bud på svaret til quiz 2 - så klik inde og send et svar (under indlægget Quiz 2).
B&U
tirsdag den 2. september 2008
Get that shot now...
"We've only got regular coffee", sagde den unge servitrice på The Killewhale Café & Restaurant os da UDA ville afslutte aftenmåltidet med noget kaffe. Vi måtte naturligvis have seafood til aften, når man nu havde været en tur på vandet - BEST fik laks og UDA fik hellefisk, laks, rejer og muslinger.
Men det var jo hvaler vi bl.a. var kørt til Telegraph Cove for at opleve. Kl. 7.00 kørte vi fra 1468 Reef Rd med mere end 300 km foran os. Efter ca 1,5 time foretog vi et pitstop i Campell River - tankede bilen med regular gas og os selv med breakfast sandwich, hhvv. æg og æg med pølse (der vel mest var en bøf). Vi ankom til Telegraph Cove kl. 11.30, som virkelig er en lille flække eller rettere et fiskeleje, med 4 indbyggere om vinteren! Som navnet antyder lå, der en gang en telegraf station (ja der var ikke mobiltelefoner dengang) og det var gamle huse fra den tid som nu blev brugt til udlejning. De var bygget på pæle pga. tidevandet. Selvom det er et sted turisterne kommer pga. hvalturerne, så var der på ingen måde overrendt, i hvert fald ikke på dette tidspunkt af året. Efter at have betalt for parkering fandt vi Stubbs Island Whale Watching Tours og betalte for turen. Derefter var der tid til at snuppe de medbragte bagels og få en kop kaffe. Der var belted kingfisher, bonepartemåger, california gulls (måger) og Yellow warblers (gule sangere).
Endelige var det blevet tid til at sejle. Vi blev budt velkommen af kaptajnen, hvilket skete med navneopråb og præsentation af hvor man kom fra. Der var faktisk en overvægt af tyskere på vores tur. Efter generel information (hvad vi kunne opleve og sikkerhed) gik vi om bord og sejlede ud i Johnston Strait. Der gik ikke lang tid før vi så 2 Dall's Porpoise, derefter en flok harbour seals og et par bald eagles, black oeystercatcher (sort strandskade) og de første red-necked phaleropes (odinshøns) og lidt alkefugle. Og så dukkede der hvaler op! En lille flok orcas (spækhuggere) eller killer whaler som de også kaldes og samtidig kom en humpback whale (pukkelhval) op til overfladen. Orca'erne svømmede stille og roligt mod os og ind i mellem 'legede' de. Fra båden blev der nedsænket en hydrofon så vi kunne høre hvalerne snakke - og de snakkede rigtig meget! Alle hang mere eller mindre ud over rælingen for at tage billeder og det var så båden nærmest tippede over, når alle skulle kigge fra den samme side. I mens var der mange Rinecerous Auklet (næsehorn alk) og odinshøns på vandet. Og så kom der en en fork-tailed storm-petrel, en meget flot og elegant stormsvale, der tog nogle ture frem og tilbage ved båden. Det blev også til nogle flere bald eagles. Vi sejlede videre og så flere orca'er, lyttede til dem, så dem lege og igen var der en pukkelhval vi fulgte. På et tidspunkt kom den op få meter fra båden! Der stod vi selvfølgelig på det forkerte sted, så vi ikke kunne følge kaptajnens opfordring som han råbte ud over højtalerne " You gotta get that shot now..." da hvalen dykkede ned lige foran båden med et flot hale og aftryk i vandet bagefter. Men vi havde da heldigvis fået et par billeder tidligere, men alligevel øv øv øv - vi bliver nød til at tage endnu en hvalsafari på en mindre båd, så der ikke står alle de tyskere i vejen ;-) Vi så også Stellers Sealion, der er verdens største søløve. De var også store og larmende. Der var en af søløverne, der kom for tæt på pukkelhvalen, så hvalen udstødte en høj tuden - det lød sjovt.
Den sidste del af turen var et lille foredrag omkring havmiljø og havpattedyrene, hvilket vi synes var rigtig godt, at de brugte lidt tid på, så det ikke kun var en ren turistoplevelse. Der var helt klart deltagere med på turen, som var der fordi, det er en af Vancouver Islands turistattraktioner.
Efter turen og aftensmaden kørte vi til Port McNiell, så nogle bald eagles, kingfisher og stellers jay og tankede så bilen, da der er langt mellem tankstationerne på nordøen. Det begyndte at småregne og vi besluttede os at køre sydpå i håbet om at se nogle bjørne imens mørket faldt på. Der var overraskende meget trafik undervejs, så chancerne var ikke så store. Efter 15 - 20 km kørte vi ind på en rasteplads ved Nimpkish River. Vi opdagede at vi havde parkeret bilen 2 meter fra friske efterladenskaber fra en bjørn, der havde spist bær. Det var det tætteste vi kom en bjørn. Vi kunne dog lugte et dyr (om det var bjørnen ved vi ikke). På resten af vejen hjem så vi rigtig mange hjorte gå og græsse langs vejene og nogle helt ude i rabatten. Vi så også 2 vaskebjørne i bilygternes skær. Kl. 23.30 var vi hjemme efter en lang køretur men med en masse oplevelser.
B&U.
mandag den 1. september 2008
Quiz 1 - Svar
Bzzzzzzzzz
Vandet er koldt! Altså badevandet nedenfor vores hus. Vi tog lige en dukkert i Strait of Georgia inden vi gik op og lavede aftensmad. Før det havde vi taget en lille runde i havkajakkerne for lige at få dem afprøvet - og det var godt med en tur på vandet. En enkelt sæl lå og kiggede lidt på os inden den dykkede og forduftede.
Igen en dag med en masse fugle. Vi var med på Sunday Bird Walk, der er ugentlige fugleture i Nanaimo regionen, som arrangeres af The Backyard Wildbird & Nature Store. Vi var 27 birders fra Danmark, China, Japan, New
Brunswick, Quenell and Vancouver Island (heraf en oprindeligt fra Tjekkiet). Det var en vældig hyggelig tur med en masse søde og venlige mennesker, og næsten inden turen rigtig var kommet igang blev
vi inviteret til New Brunswick (over på den anden side af Canada), vi skulle bare fodre katten. Et andet ældre ægtepar viste sig, at bo 2-300 m fra os, og de har lovet at vise os nogle af de små gode lokaliteter i Nanooseområdet. Af dem fik vi også en masse andre tips til ture på Vancouver Island. En af dagene skal vi over til kaffe og natur og fuglesnak og om 14 dage tager de os med til fuglefotofremvisning i den lokale Naturforening. Men der blev også set nogle fugle, og vi fik pumpet vores liste. Men en af dagens absolutte højdepunkter var - Bzzzzzzzzzz - hummers! Jeps, vi fik set 3 Anna's Hummingbirds eller på dansk Kolibrier! De var sjove selvom vi ikke engan fik set dem tæt på, men deres stemmer og adfærd var ret speciel.
I morgen (September 1) er Labour Day, hvilket betyder, at nogle holder fri, har kortere åbningstid og andre helt uændret. Det er ikke helt afgjort hvordan Nanoose Post vil udkomme, men det kan forventes, at vi udkommer senere. Men det har så slet ikke noget med Labour Day at gøre, men fordi vi lige drøner op nordpå og tager på Whale Watching. Afhængig af vejret bliver det måske med en overnatning i bjørneland!
B&U
søndag den 31. august 2008
Bloggen - nu med quiz
Uhmm - her dufter det er chocolate chip cookies. Det skyldes at BEST lige har stået i køkkenet og bagt kager til os :-) Vi kom nemlig til at springe eftermiddagsisen over - og der var endda 24 forskellige slags at vælge imellem! Og da vi fik sund og vegetarisk aftensmad med bønner, broccoli og majs så må vi godt lige få lidt usundt til aftenteen.
De 24 slags is var ved Qualicum Beach, hvor vi brugte et par timer ved strandpromenaden og nød solen, der har skinnet fra en næsten skyfri himmel i dag. Man kunne mærke det var weekend og godt vejr, da der var en del mennesker ude og promenere, bade og holde picnic. Vi kan så i øvrigt, for de interesserede oplyse, at grillkul heller ikke virker i Canada. Der blev i hvert fald suppleret med ekstra tændvæske og drivtømmer for at få l..... til at brænde.
I formiddags kørte vi op til naturparken ved Englishman River Falls og gik en tur i skoven. I parken er der nogle vandfald som de lokale canadier og tyske turister kører ud og kigger på. Vi søgte derefter videre mod Dudley Marsh, som vi også fandt. Det var et sjovt lille og spændende sted med en del småfugle, der skjulte sig godt i træerne(bl.a. Golden Crowned Kinglet, Chestnutbacked Chickadee). Vi fandt et lille fugletårn. Først var der ikke rigtig noget at se, men pludselig skete, der en masse. En Wood Duck skræppede og fløj op, 3 Wilsons snipes lettede og fløj rundt og så kom der 2 Coopers Hawks, der landede. En meget kraftig grov klapprende trille lød, som viste sig at tilhøre en Belted Kingfisher, som fløj rundt lige ved tårnet - fedt. Det er en overdimensioneret isfugl! På vej ud af området læste vi lige infotavlerne, der beskrev området og fortalte, at udover fuglene er bjørne også aktive brugere af området!
Og så lige en lille quiz. Kategorien er naturvidenskab.
Hvad er dette?
Bloggen blev i dag indkrevet til musik af Ry Cooder og Vivaldi.
B&U