Søndag - 31.08.2008 kl. 21.00 PDT.
Vandet er koldt! Altså badevandet nedenfor vores hus. Vi tog lige en dukkert i Strait of Georgia inden vi gik op og lavede aftensmad. Før det havde vi taget en lille runde i havkajakkerne for lige at få dem afprøvet - og det var godt med en tur på vandet. En enkelt sæl lå og kiggede lidt på os inden den dykkede og forduftede.
Igen en dag med en masse fugle. Vi var med på Sunday Bird Walk, der er ugentlige fugleture i Nanaimo regionen, som arrangeres af The Backyard Wildbird & Nature Store. Vi var 27 birders fra Danmark, China, Japan, New
Brunswick, Quenell and Vancouver Island (heraf en oprindeligt fra Tjekkiet). Det var en vældig hyggelig tur med en masse søde og venlige mennesker, og næsten inden turen rigtig var kommet igang blev
vi inviteret til New Brunswick (over på den anden side af Canada), vi skulle bare fodre katten. Et andet ældre ægtepar viste sig, at bo 2-300 m fra os, og de har lovet at vise os nogle af de små gode lokaliteter i Nanooseområdet. Af dem fik vi også en masse andre tips til ture på Vancouver Island. En af dagene skal vi over til kaffe og natur og fuglesnak og om 14 dage tager de os med til fuglefotofremvisning i den lokale Naturforening. Men der blev også set nogle fugle, og vi fik pumpet vores liste. Men en af dagens absolutte højdepunkter var - Bzzzzzzzzzz - hummers! Jeps, vi fik set 3 Anna's Hummingbirds eller på dansk Kolibrier! De var sjove selvom vi ikke engan fik set dem tæt på, men deres stemmer og adfærd var ret speciel.
I morgen (September 1) er Labour Day, hvilket betyder, at nogle holder fri, har kortere åbningstid og andre helt uændret. Det er ikke helt afgjort hvordan Nanoose Post vil udkomme, men det kan forventes, at vi udkommer senere. Men det har så slet ikke noget med Labour Day at gøre, men fordi vi lige drøner op nordpå og tager på Whale Watching. Afhængig af vejret bliver det måske med en overnatning i bjørneland!
B&U
1 kommentar:
hvor er quiz 2.
laura
Send en kommentar