Koalas, Surfers Paradise and the attack of the wild killerparrots

Sidder nu ved bredden af Evans River i Evans Head. Der blæser enkølig vind ind fra Stillehavet og mørket er ved at falde på og derer nu faldet ro over flokkene af Rainbow Lorikeets og Galah'er(Rosenkakkaduerne). Vi befinder os nu i New South Wales og deaustralier vi møder nu, siger ikke længere 'it's a long way', mender er nu også kun omkring 700 km tilbage.

Brisbane blev sprunget over – eller det vil sige, vi kørte barelige igennem, og forsatte til Lamington Nationalpark et par timerskørsel sydøst for. De sidste ca. 20 km ad en smal snoet vej opigennen den subtropiske regnskov til 930 m.o.h. Her havde vi flottetos og reserveret en overnatning hos O'Reilly's, der ejer en stor detaf regnskoven i Lamington. Det var meget fint og med en masse fuglelige uden for døren – bl.a. bowersbirds og papegøjer. Det er sålidt af et turiststed, dog primært naturvandrere, fuglefolk ogfotografer, men også helt 'almindelige' turister finder vej. Men deter også et sted, hvor man får mulighed for, at komme tæt på noglefarvestrålende fugle – og så bliver de fodret, hvilket gør, atfuglene nærmest kaster sig over en når de ser man stopper hånden ilommen – det betyder nemlig fodring! Faktisk kunne vi slet ikke fåfred til, at spise vores egen mad. Crimson Rosellaerne angreb i flokog spiste direkte fra hånden, kingparrots kom enkeltvis mens BrushTurkey'en forsægte at løbe væk med hele madposen. Vi måttesimpelthen søge skjul på vores værelse for at spise færdigt.

Dagen efter var vi lige et smut forbi Surfers Paradise, hvor derfaktisk ikke skete så meget på stranden så der var vi ikke længe.I Tweed Heads forlod vi Queensland og kørte ind i New South Wales ogi en ny tidszone. Her blev vi i øvrigt, af et ægtepar fra Kirraopfordret til både, at smutte forbi et dansested – i dag var detrock 'n' roll og flytte til Australien, da de havde brug for noglesom os! Vi overvejer lige begge muligheder.

I dag kørte vi så igen lidt væk fra kysten og en anelse længereind – ikke langt, men i hvert på den anden side af Pacific Hwy.Inden var vi lige forbi Byron Bay og Cape Byron. Et rigtig turists-og surfersted, men med et flot fyrtårn og så er det 'fastlands'Australiens østligste punkt. En flok delfiner svømmede forbi ogsøgte føde i surfen mellem surferne. Og vi så også en vældigstor rokke svømme i overfladen.

Koala, Tucki Tucki (22. november)

Men vi fortsatte lidt vestpå, hvilket var en rigtig god idé. Vedkirkegården Tucki Tucki var der en Arboriginal bora ring, som vi varinde og se, men faktisk var der ikke derfor vi kørte forbi. Det varfordi der skulle være ægte vilde Koalaer i området – og sørmeom BEST ikke spottede ind oppe i et træ! Hold op, hvor er den baresjov, sød og ja helt nuttet. Den slumrede bare deroppe heltupåvirket af os. Fedt! Vi havde håbet at se Koala, men var langtfra sikker på at det skulle lykkes. Og bare et par kilometer derfrai Tucki Tucki Nature Reserve så vi en til og det lige vedparkeringspladsen – hold da helt op – sådan.

Rejsequizzen:

Den hårde og uretfærdige Dommerkomité har denne gang givet pointtil Nanna & Martin, der svarede ca. 200 arter og dermed komtættest. På daværende tidspunkt havde vi omkring 160 nye(bestemte) arter.

Nyt spørgsmål lyder som følger:

På campingpladsen i Wooyung havde man følgende valgmuligheder nårman skulle benytte sig af toiletterne: 'No Mango' eller 'Mango'.Hvilken er herre og hvilken er damer?

UDA 22-11-2012, kl. 20.28 NSW

Regnvejr, Golfers, Birders and Surfers Paradise

[Torsdag 26042012]

WTF! Vivar godt klar over, at vejret skulle blive ustadigt med mulighed for regn. Menat det ligefrem skulle p**** ned fra morgenstunden, havde vi ikke lige setkomme! Udsigten fra værelse 317 var præget af meget lavt hængende skyer ogdårlig sigtbarhed så det så ikke så lovende ud. Men så er det jo godt man erforberedt og har taget regntøj med på ferie (bitter erfaring), så en smule regnskulle ikke forhindre os i at komme ud og se på vandfugle.

Påvej til Quinta de Lago, der er lokaliseret vest for Faro Lufthavn, fik vi lejlighedtil at prøve, hvordan det er at sidde i den portugisiske morgenmyldretidstrafik.Ja okay det kunne ikke måle sig med Køge Bugt Motorvejen, men når der nu ikkehar været den store trafik de andre dage, så kan en enkelt vejindsnævring pga. vejarbejdegodt føles af meget. Til gengæld var der ikke så meget trafik da vi var kommetpå den anden side, at Faro, der var det mere alle de små veje, der enten varlukket eller ikke fandtes på det kortmateriale vi kørte med, men det lykkedes,at komme frem og parkere. Området omkring Quinta de Lago er meget spændende medforskellige naturtyper. Der er tidevandspåvirket saltmarsk, salinaer,sandstrand og klitter, ferskvandssøer, krat, haver og nogle meget store ogveltrimmede græsplæner med en masse små flag.

Detregnede – ikke voldsomt – da vi begyndte vores tur i området og på trods afvejret var der mange fugle. Hovedsagligt vadefugle på de blotlagtemudderflader, bl.a. en Damklire. Der var også mange ’Vinkende krabber’. Efter enkop kaffe på en lille café ved stranden forsatte vi videre i området. Vi komind langs de store græsplæner, hvor der var gang i golfspillene. Og det var herpå goldbanerne Sultanhønsene gik og fouragerede sammen Rørhøns, Blishøns, Hærfugleog Blåskader. Fra et fugletårn så vi Sorthovedet Væverfugl, Purpur- ogDværghejre. Lidt derfra så vi Helena Astrild og Sort Ibis.

Detblev tørvejr, og ikke bare tørvejr – vejret klarede op og solen kom frem og detblev helt varmt. Så fra at det virkede helt håbløst blev det faktisk ganskeglimrende. Quinta de Lago var på ingen måde overrendt, hvilket tildels skyldesvejret, men helt klart, at det er langt fra at være højsæson for turister. Vi mødtenogle engelske fuglefolk undervejs, der var ikke kø på golfbanerne – om detgiver ro til at lave ’hole-in-one’ ved jeg så ikke. Det var et rigtig spændendeområde set gennem fuglekiggerens kikkert, og sikkert også set fra golfcart’en ogfor den sags skyld også gennem badegæstens svømmebriller.

Surfers Paradise

Påvej hjem smuttede vi lige en tur til Ihla de Faro, hvor vi så nogle surferesurfe på bølgerne – eller det vil sige, at det meste af tiden lå de og ventedepå, at der kam en bølge de kunne surfe på. Og nu var Atlanterhavet egentligmeget roligt…

UDA/26042012