Regnvejr, Golfers, Birders and Surfers Paradise

[Torsdag 26042012]

WTF! Vivar godt klar over, at vejret skulle blive ustadigt med mulighed for regn. Menat det ligefrem skulle p**** ned fra morgenstunden, havde vi ikke lige setkomme! Udsigten fra værelse 317 var præget af meget lavt hængende skyer ogdårlig sigtbarhed så det så ikke så lovende ud. Men så er det jo godt man erforberedt og har taget regntøj med på ferie (bitter erfaring), så en smule regnskulle ikke forhindre os i at komme ud og se på vandfugle.

Påvej til Quinta de Lago, der er lokaliseret vest for Faro Lufthavn, fik vi lejlighedtil at prøve, hvordan det er at sidde i den portugisiske morgenmyldretidstrafik.Ja okay det kunne ikke måle sig med Køge Bugt Motorvejen, men når der nu ikkehar været den store trafik de andre dage, så kan en enkelt vejindsnævring pga. vejarbejdegodt føles af meget. Til gengæld var der ikke så meget trafik da vi var kommetpå den anden side, at Faro, der var det mere alle de små veje, der enten varlukket eller ikke fandtes på det kortmateriale vi kørte med, men det lykkedes,at komme frem og parkere. Området omkring Quinta de Lago er meget spændende medforskellige naturtyper. Der er tidevandspåvirket saltmarsk, salinaer,sandstrand og klitter, ferskvandssøer, krat, haver og nogle meget store ogveltrimmede græsplæner med en masse små flag.

Detregnede – ikke voldsomt – da vi begyndte vores tur i området og på trods afvejret var der mange fugle. Hovedsagligt vadefugle på de blotlagtemudderflader, bl.a. en Damklire. Der var også mange ’Vinkende krabber’. Efter enkop kaffe på en lille café ved stranden forsatte vi videre i området. Vi komind langs de store græsplæner, hvor der var gang i golfspillene. Og det var herpå goldbanerne Sultanhønsene gik og fouragerede sammen Rørhøns, Blishøns, Hærfugleog Blåskader. Fra et fugletårn så vi Sorthovedet Væverfugl, Purpur- ogDværghejre. Lidt derfra så vi Helena Astrild og Sort Ibis.

Detblev tørvejr, og ikke bare tørvejr – vejret klarede op og solen kom frem og detblev helt varmt. Så fra at det virkede helt håbløst blev det faktisk ganskeglimrende. Quinta de Lago var på ingen måde overrendt, hvilket tildels skyldesvejret, men helt klart, at det er langt fra at være højsæson for turister. Vi mødtenogle engelske fuglefolk undervejs, der var ikke kø på golfbanerne – om detgiver ro til at lave ’hole-in-one’ ved jeg så ikke. Det var et rigtig spændendeområde set gennem fuglekiggerens kikkert, og sikkert også set fra golfcart’en ogfor den sags skyld også gennem badegæstens svømmebriller.

Surfers Paradise

Påvej hjem smuttede vi lige en tur til Ihla de Faro, hvor vi så nogle surferesurfe på bølgerne – eller det vil sige, at det meste af tiden lå de og ventedepå, at der kam en bølge de kunne surfe på. Og nu var Atlanterhavet egentligmeget roligt…

UDA/26042012

Castro Marim, portugisisk likør og ‘Russian Vikings’

[Mandag23042012]

”Areyou from Russia?”, var hvad tjeneren spurgte os, da han serverede øl til os.Normalt tror folk man er tysker, men at man er russer, det har vi vist ikkeoplevet før.

Mendet var en flot morgen, blå himmel og vindstille. Der var en del vadefugle udei vådområdet som kunne ses fra altanen. Faktisk behøvede man ikke at gå ud, mennøjes med at stå ved glasdøren. En flok Flamingoer stod ikke så langt væk – derer godtnok en spøjs fugl at se på.

Procedurenvar den samme – kl. 8 var vi klar i Restauranten – ok den må være blevet et parminutter over, for vi var ikke de første i dag. Det ’engelske par’ sad derallerede. Ja der er ikke så mange hernede. Men morgenmaden var også glimrendetil morgen og bestemt et af dagens højdepunkter.

Udsigt til salinaerne ved Castro Marim

Eftermorgenmaden og indsmurt i solcreme – jaja der er da godt og solrigt vejr påAlgarvekysten – kørte vi afsted på dagens ’Birding’, omkring salinerne ved CastroMarim og floden Guadiana. Vi havde ikke kørt ret langt før dagens første stop –bommene var nede ved jernbaneoverkørslen. Men så fik vi da også set lokaltoget.Fremme i Castro Marim gik vi først en lille rundtur og fandt turistkontoret ihåb om det havde et detaljeret kort over salinerne og hvordan man fandtnaturcenteret. Det var så lukket de næste 14. dage, så det fik vi ikke noget udaf. Mens vi var der besøgte vi så middelalderborgen – det var noget medTempelriddere og forsvar og handel – men bestem et besøg hver. Her kunne manvirkelig fornemme, hvordan man har boet og levet på en borg. Samtidig var deren fantastisk udsigt over salinerne, til Spanien og ud over Atlanterhavet. FlereGråsejlere fløj lavt om borgen så man kunne få et fornuftigt kig på dem.

Nåmen vi havde en fornemmelse at, hvor vi skulle køre hen så det gjorde vi – og detvar ikke bare en fornemmelse, det var også den rigtige. Vi parkerede ogtjekkede først lige naturcenteret, meget fint med store panoramavinduer og enudstilling om fugle- og dyrelivet og arbejdet med udvindingen af salt. Men vigik hurtigt ud igen, da vi jo skulle se noget ’live’. Fedt sted mange Klyder,Stylteløbere, Flamingoer, Slangeørn, Triel og en mulig Dværglærke bare for atnævne lidt. Vi snakkede med en et engelsk fuglehold. Et hold pensionist damer,der havde hyret en ældre engelsk herre som deres guide. De hyggede sig rigtigtmed stor madkurv og det hele – mens vi kastede en kvart pose chips og enappelsin (hvor kom det navn egentlig fra? Appelsin?). Det var nu så varmt, atvi skiftede til smarte og cool sandaler – eller i hvert fald til behageligesandaler.

Efteren gåtur op til den anden del, hvor vi ikke kunne få adgang til et skjul(hængelås på hegnet) forlod vi Castro Marim og kørte vi syd på tilflodudmundingen ved Atlanterhavet. Et sted folk kører ud og fisker. Vi soppedelidt i Atlanten, hvor vandet ikke virkede koldt som folk har sagt det skullevære – det var da præcis som det danske badevand en gennemsnit sommer!

Visluttede af i et stort shoppingcenter i Tavira, da vi lige skulle provianteretil morgendagens tur og så lige have noget portvin.

Den portugisiske hindbærlikør

Restenaf dagen nød vi på hotelles terrasse med øl sammen med en hærfugl. Da vi skulletil at tage en tur i poolen kom tjeneren lige med en ’gave’ til os, som hansagde: Mere øl og en lille likør lavet på hindbærblade. Uhm.. det smagte rigtiggodt. Men vi havde besluttet, at vi skulle i poolen – og nu havde der faktisk tidligerevære nogle i vandet, der dog ikke syntes at vandet var varmt kunne man se).Skiftede til badetøj og hoppede i vandet – og det var ikke varmt, men det blevda til flere baner. På vejen op blev vi enige om vi var nogle rigtige vikinger –’Russian Vikings’.

Tilaftensmaden havde tjeneren reserveret ’vores’ bord til os og hængt UDAs skjortepå stolen, som han havde glemt om eftermiddagen (så beruset synes jeg da hellerikke jeg var blevet). Igen en fin middag og tjeneren sagde hele tiden ’Tak’ tilos – på sådan en lidt tysk kommandomåde…men han var nu ganske sjov. Og da vigik gav hanigen en ’gave’, en anden likør vi skulle smage. Den var lavet på enfrugt vi ikke har i Danmark fortalte tjeneren, og som vi da heller ikke ligevidste hvad var – men så måtte han jo tegne den frugt. Da omridset var tegnet –var det meget svært at holde masken og BEST brød da også ud i et grin, hvortiltjeneren svarede: ”No it is not a penis”.

UDA/24042012

Hovedtrappen

[Søndag 22042012]

Her på Cabanas Park (som i øvrigt er et 4-stjernet hotel… ja vikan rigtig nok), serveres morgenmaden først fra kl. 8! Så det var et par megetkaffehungrende unge og smukke mennesker… eller de var så ikke unge, men det varet par…. ja ok de var måske heller ikke smukke… nå men vi var bare så klar tilkaffe og morgenmad da klokken var 8. Og igen var vi de første. Efter englimrende morgenmad (bl.a. scrambled egg m. bacon, kokkens hjemmelavedesyltetøj, hvoraf den ene hed Tutti Frutti) så var vi klar til dagens oplevelser.

Trappeland nordøst for Castro Verde

Planen var en tur til Alentejo - regionen nord for Algarve – hvor hovedformåletvar at finde nogle trapper og andre fugle og andre ’steppefugle’. Det tog lidtover to timer at køre op til området omkring Castro Verde, men det var så ogsåen spændende tur fra lavlandet ved kysten op til stepperne, der egentlig er et pseudosteppelandskab.Det gik af nogle meget små og snoede veje opad, med bl. a. Klippeværlinger og Blåskader.Vi fandt ind til LPN’s besøgscenter og reservat. Der var lukket (kun åbenttirs-lør) men der er en rute man kan gå i området. Et fint sted med Ellekrage,Gåsegribbe højt tilvejrs, mange Lille Tårnfalk, der yngler i noglespecialbygget tårne og bygninger. Der var Kalanderlærke, Korttået Lærke, Biæderog en masse Kohejrer.

Der sad flere Dværgtrapper i området. Vi kunne høre dem mens vigik af den afmærkede rute, men de skjuler sig godt. Men en af dem var ved atdrive os til vanvid! Den sad meget tæt på os kunne vi høre, men den var ikketil at se. Men vegetationen var meget lav og så lille er en Dværgtrappe joheller ikke!! Vi var så tæt på og alligevel kunne vi ikke se den – højst besynderligt,men som vi bevægede os frem flyttede den sig også. Vi blev enige om, at detskyldtes at terrænet lige akkurat, havde nogle fordybninger den kunne gemme sigi. Ok – man kan ikke være heldig hver gang. Efter at nogle fede obs. af Biædere,var ved næsten tilbage ved bilen. Og der langt ude oppe på en skråning gik deren Dværgtrappe – en han. På trods af varmeflimmer så kunne man se hvad det var….endeligen trappe i synsfeltet. På vej ud af området dukkede der 4 gåsegribbe og 2Munkegribbe op. De kom stille og roligt flyvende på en linje få meter overjorden. De begyndte at kredse og tog højde.

Stortrappe, han - set fra vejen mellem Castro Verde og Mertola

Nu skulle vi så forsøge at finde nogle Stortrapper. Det var bareat fælge vejen fra Castro Verde til Mertola og så stoppe med jævne mellemrum oggennemsøge landskabet. Det vare da heller ikke længe før vi havde held til atspotte to styk – en han og en hun – dog på lang afstand. Fedt! En Stortrappehanskulle kunne veje op mod 18 kg. så det er ikke en lille fugl. Vi kørte videreog ikke langt derfra fandt vi 5 mere. Huhej hvor det gik og et par af dem var betydeligttættere på. Videre og så var der minmum 7 Stortrapper og 1 flot Dværgtrappeigen.

Fra Mertola tog det lidt over en time inden vi var tilbage i Cabanas,og så var vi klar til aftensmaden.

UDA/23042012

Tidligt op, wifi og 'Do you want more of the lamb?'

[Lørdag 21042012]

Vi kom afsted til tiden, men det var også første fly ud fra CPH kl. 0600! Så vi var tidligt oppe lørdag morgen og tog hjemmefra uden at have drukket morgenkaffe! Når flyveturen tager 3t 45min er det altså bare fedt, at der er wifi onboard og man kan bruge tiden på at surfe på nettet. Selv Norwegians 'Breakfast bag' var udmærket.Under indflyvningen til Faro Lufthavn blev de første Silkehejrer set og i lufthavnen var der en del Gråsejlere og temperaturen var a1lerede 17,5 gr. C klokken 9 (lokaltid) - så var jo en udmærket start på ferien. Det var en større byggeplads uden for lufthaven, men det lykkedes da at finde frem til P4, hvor vi skulle hente lejebilen. Også det gik rimelig nemt, selvom det umiddelbart virkede lidt - skal vi sige uorganiseret - 6 personer bag en skranke med omkring 15-20 udlejningsfirmaers navne på væggen - hvoraf flere bare var en fotokopier. Men det er bestemt heller ikke højsæson, så vi fik vores Seat Ibiza. Fandt en tankstation lige ved, fik tanket og så kørte vi øst på.

Udsigt fra værelse 317

Check in på hotellet 'Cabanas Park' var først kl. 16, så der var masser af tid til at nå frem. Det blev derfor også til flere afstikkere ud til vådområderne ved Rio Formosa. Hvilket gav de første biæder, rødrygget svaler og stylteløbere. Vi nød sandwich og kaffe (til næsten ingen penge) på en lille hyggelig cafe i Santa Luzia og endte til sidst ved Cabanas Park Resort. Vi havde inden afrejse spurgt om vi kunne få et værelse med udsigt ud mod det store vådområdet. Det kunne de ikke garantere var svaret, så vi var spændte om hvad vi så fik. Vi fik værelse 317 .... eller det vil sige lejlighed 317 med ca. 180 graders panorama over Rio Formosa med artes som Flamingo og Skestork fra altanen - det var det meget godt.

Og så er der i øvrigt ikke et øje her. Som nævnt tidligere så er det ikke højsæson. Vi troede længe vi var de eneste, der skulle spise på restauranten, men der dukkede dog tog andre par op. Det er tre-rettes menu hver dag og man kan vælge mellem to forretter og to hovedretter og nogen flere deserter. BEST valgte fisken og UDA valgte lammeragout - og maden var god og fisken havde store tænder! Den unge tjener spurgte om UDA ville have mere af lammen, hvilket han ikke ville - mætheden var nemlig ved at indfinde sig. Tjeneren ruturnerede lidt efter girnende med en portion mere!! Ok så må man jo spise to portioner - man er vel høflig.

UDA/23042012