tirsdag den 16. september 2008

Padling med Killer Whales

søndag - 14.09.2008 (skrevet 16.09.2008 PDT)
'Hov... der er sgu da hvaler...eller noget, delfiner?', var hvad BEST sagde, da vi stille og roligt padlede tilbage langs Mistaken Island.
Dagen startede stille og roligt med morgenmad på terrassen, vores lommer nede på vandet og lidt småfugle ved foderbrædtet. Efter gårsdagens mange oplevelser i det sydvestlige, havde vi ikke de store planer udover, at vi skulle med på Sunday Bird Walk ved Neck Point, Lantzville, ikke så langt fra Nanoose.

Denne gang deltog 19 birdere og igen var de fleste pensionister, men alle canadiere (en bosiddende i Australien, et par fra Edmonton og en enkelt genganger). Igen en tur hvor der var en livlig snak og nogle ældre damer, som frygtløs kravlede ud på de glatte skær, for bedre at kunne se black turnstones og en american pipit. Først på turen så vi så en Anna's Hummingbird - de er nu altså sjove de hummere! En Osprey (fiskeørn) dukkede op, men vejret var både for godt og for blæsende, så det blev ikke til så mange fugle. Men dem der var gjorde vi hvad vi kunne for at alle kom til at se godt - så scopet blev opstillet i en højde så selv de 'vertical challanged people', som en lille dame sagde, også havde en chance :-)

Efter et besøg på en planteskole, frokost hjemme, kørte vi til Qualicum Beach med det meget vigtige mål, at smage nogle af de 24 slags is man kunne købe på promenaden! Det var søndag og godt vejr, så der var igen en del mennesker - også folk i vandet (og det er altså ikke så varmt)! Men hvad fik vi så? Jo det blev til en med brombærsmag og en med blåbærsmag - samme is men tilsat hver sin flavour. Men de var nu udemærkede. Da vi gik og nød isen i vandkanten kom der 7 sanderlings (sandløbere - og det er nogle vadefugle og ikke motionister) og de landede praktisk talt lige der hvor vi stod og begyndte at spise. Der fik BEST skudt en hel del fotos. Det var lidt sjovt for sandløberne var helt upåvirket og lod os komme ind på 2 meter og de stillede sig oven i købet til at hvile. Fed oplevelse.

Nå men det blev til flere vadefugle ved Columbia Beach (Johnstone Rd) lidt længere sydpå, bl.a. en hel del black-bellied plover (strandhjejle), 1 american golden plover, black oystercatcher og mange black turnstones. Her snakkede vi med Bonnie, en pensionist, der boede tæt på og skulle lige opdateres på fuglene. Og så fik en sludder med hende. De skulle rejse på en tre måneders dykkertur til bl.a. Australien.

Tilbage på Reef Rd kunne vi heldigvis konstatere at vandet var blevet roligt. Hurtig omklædning til noget kajakudstyr og ned og få sat dem i vandet. Vi ville ud til Mistaken Island, der er en ø lidt nord for spidsen af odden vi bor på. Derude er der nemlig et skær med en sælkoloni som vi gerne ville ud til og så kunne vi samtidige padle i solnedgangen. Det tog ikke langt tid at krydse over til Mistaken Island. Afstanden ser bare meget længere ud når man padler imod den fordi at baggrunden er nogle fjerne bjerge og en høj klar himmel. Stille og roligt op langs kysten. En bald eagle sad majestætisk som en silhouette i toppen af et træ. Nogle sælhoveder dukkede frem i vandoverfladen som vi kom tættere på kolonien. Og helt fremme gled vi stille og roligt så tæt på vi kunne uden at stresse sælerne for meget. De var dog meget opmærksomme og de fleste gled ned i vandet - klar til dykning og flugt. Der lugtede rigtig meget af fisk - men ok hvis det er det man altid spiser. Vi vendte kajakkerne og begyndte så småt tilbageturen. Der var heller ikke lang tid til solen forsvandt bag bjergene længere væk.

Efter små 5 minutters padling var det så at BEST spottede nogle 'blæs' og noget sort længere øst på. Og jo det var Orcaer (Killer Whales eller på dansk Spækhuggere)!! NEj hvor fedt - her hvor vi slet ikke havde forventet at se nogle. Gang i det lille kamera i håb om noget som dokumentation - men det var et stykke væk. Men faktisk bævægede de sig i vores retning! Og vi kunne høre blæselyden! Pludeslig hoppede en af orcaerne lodret op ud af vandet med 2/3 af dens krop - wauw, var det lige vildt? Og de kom bare tættere på og vi kunne tælle minimum 4 individer som hele tiden kom til overfladen. En flok måger havde også spottet dem og fulgte orcaerne tæt - sikkert så de kunne snuppe rester fra en evt. fangst. UDA forsøgte at få så meget med på film, samtidig med at skulle håndtere kajakken, orientere sig hvor han var og ikke mindst hvor tæt orcaerne kom - og de kom ind på omkring 100 meter!!! Det var dog noget af det fedest vi har oplevet. Selv at opdage dem og så rent faktisk padle med dem :-) Ikke så lang fra sælkolonien dykkede de tilsyneladen og forsvandt ud af området. Vi så dem i hvert fald ikke igen, men vi var helt oppe og køre over de 10 minutter den oplevelse varede. Resten af turen hjem foregik med et kæmpe smil om munden.
Ikke det bedste billede men hvalen kan lige anes - for de interesseret kan de se en dokuvideo når vi kommer hjem :-)

B&U.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, - vi aner lige hvalen ,- det er som dengang vi så en elg.