Ferie, frigatfugle og slow living på Tobago

Mandag d. 14. juli
Dagen startede meget tidligt og med noget der virkede ret kaotisk i Kastrup Lufthavn - masser af mennesker og først en halv time i én kø for at få at vide, at vi skulle have vores boarding kort et andet sted da man kun kunne aflevere bagage - ikke tjekke ind! Vi kunne så ikke tjekke ind via self service check in automaterne, så vi måtte i en anden kø til self service customer eller hvad det nu hed. Men det lykkedes og få nogle boarding kort og så måtte vi tilbage til den første (meget lange) kø, der på ingen måde var blevet mindre -  tvært imod! Pludselig var der ikke så langt tid til vores fly til Frankfurt skulle afsted. En 'official' ville godt garantere os, at vi nok skulle nå flyet - men vi følte os ikke helt sikre og det ville helt sikkert blive meget snært!

Lidt efter kom der en kvindelig 'official', der fortalte til de bagerste i køen (hvor vi ca var), at man nu også måtte bruge tre skranker i Terminal 2. Vi skyndte os derhen og inden længe havde vi både fået afleveret bagagen og var kommet igennem security, man har lov at være heldig engang imellem.

På trods af, at være en smule forsinket i afgangen fra Kastrup, var vi fremme i Frankfurt før planlagt ankomst, da de fløj stærkt og havde fået lov til at tage en 'short cut' som kaptajnen fortalte. Så skulle de næste ca. fem timer i Frankfurt Lufthavn bare gå så vi kunne komme videre til Tobago.

Efter lidt mere end 9 timers flyvning ankom vi til Tobago omkring kl. halv seks lokal tid (kl. 23.30 dansk tid) og fik rimelig hurtigt overstået indrejseformaliteterne (vi udfyldte de sidste informationer på indrejsepapirerne på vej ud af flyet. Vi havde lige overset, hvad der egentlig stod) og kunne hente vores bagage. Den lå allerede på bagagebåndet, men det er også en meget lille lufthavn.
Vores chauffør fra Alibaba Seabreeze stod klar uden for lufthavnen så det var bare om at komme afsted. Tankevækkende hvor meget kaos der var i DK og hvor nemt det hele gik på Tobago...muligvis tilfældigheder...og det skal tilføjes at vores chauffør undrede sig over, hvor hurtigt vi var ude efter flyveren var landet. Vi var vist bare heldige mere end en gang på en dag.

Undervejs kunne chaufføren fortælle os lidt om livet på T&T, fodbold VM og så morede det ham helt vildt, da vi fortalte, at vi i Danmark lige havde haft 'tropenætter' med 20 graders varme - 'twenty degrees - haha ha that freezing cold man'. Temperaturen var i øvrigt 26 grader her hvor vi kørte i 'højderne'. Turen fra lufthavnen til Castara tog lidt over en time, hvilke ikke skyldes store afstande - for det er der ikke - men for de meget små smalle og snoede veje. Undervejs havde vi et stop i et lille supermarked så vi lige kunne klare resten af dagen og morgenstunden.

Vi blev installeret i vores lille lejlighed for de næste fire dag, og det er bogstaveligt talt på stranden med udsigt over Castara Little Bay. 

Tirsdag d. 15. juli
Det lykkedes at sove rimeligt godt selvom, der lige skulle koordineres for tidsforskellen, den fugtige varme og rejsetrætheden. Det var så småt ved at blive lyst og de første fugle var allerede i gang og inden længe havde vi fået 'krydset' de første nye arter af, bl.a. to artere kolibrier, Trinidad Mot-mot, Blue-grey Tanager, Laughing Gull og Royal Tern bare for at nævne nogle.

Man fornemmer det er off season, for her er meget stille og roligt, men til gengæld er de helt fremme i skoen når det gælder slow living - det er der styr på.

Hele formiddagen havde vi også fornøjelsen af op mod 40 Magnificent Frigatebirds i den lille bugt og nogle af dem ganske tæt på - især da et par lokale fiskere var ved at sortere deres fangst. De imponerende frigatfugle har et vingefang på mere end to meter og så flyver de på en måde meget elegant og flagermuseagtigt.

Der er koraller i vandet lige neden for, hvor vi bor så man skal ikke langt ud før der er noget og kigge på - vi skal senere ud og snorkle. I ny og næ svømmer der en Stingray (ja det er sådan en rokke som Steve Irvine kom i lidt for meget nærkontakt med).

Men ellers var det en meget stille og rolig dag, hvor vi gik en lille tur på stranden, hvor vi også mødte en dansk familie, der havde været her flere gange. Dem fik vi lige et par tips af. Typisk at ikke kan slippe for danskere selvom man rejser over på den anden side af jorden til udkantscarribien.

Det blev til et par stykker af den lokale øl (green and yellow eller mere korrekt Stag og Carib) og noget pizza, der udgjorde frokosten, som vi nød hos Sharon, der har den cafe/bar, der ligger lige ved siden af. Der var en meget laid back atmosfære og der var masser af tid til at sidde og slappe af. Der var faktisk sådan lidt Christiana/rastafari over det på et tidspunkt, men det var også før Sharon selv dukkede op, hvorefter der kom lidt mere fart over slow living stilen.

Og da det er 'wet season' så oplevede vi da også et par regnbyger i løbet af dagen, med den kraftigste sidst på eftermiddagen.