Öland - Solens och vindarnes ö

Torsdag d. 5 juni
Efter lidt mere end fire timers rejse ankom vi til Färjestaden på Öland. Solen skinnede og det var først på eftermiddagen så der var masser af tid til at opleve noget på Pinseferiens første dag. Bilen blev tanket og vi fik handlet i ICA så vi kunne klare os nogle dage. Via sms meldte vi vores ankomst til Ole, der havde tilbragt hele ugen på øen. Han var ved Ottenby sammen med Karsten og Helle, som var ankommet i går. Vi aftalte at mødes med dem dernede så vi kørte derfor stille og roligt mod Ôlands Södra Udde.

Vi parkerede ved Södra Lund parkeringen, der altid er et godt udgangspunkt for at birde ved Ottenby - når man naturligvis ser bort fra selve den sydlige spids ved fyret Långe Jan og Ottenby Fågelstation. Vores timing var perfekt da Ole, Karsten og Helle netop var klar til at 'kratluske' langs Västra markslingan. En fin lille runde på en times tid eller måske lidt mere, hvor det bl.a. blev til nogle fine stenpikkere og rødrygget tornskader og en masse planter. Karsten er botaniker så vi forsøgte at suge så meget af hans botaniske viden til os når der nu var en der vidste, hvad det handlede om.

Bente Ole, Helle og Karsten raster. Vestlige markslingan, Ottenby. Foto: UDA

Tilbage ved bilerne blev alle enige om, at vi sagtens kunne nå noget mere og besluttede derfor at gå en tur via Skoguddeslingan i den sydligste del af Ottenbylund. Vi var kun lige begyndt turen og havde nærmest kun lige forladt parkeringspladssen da de første orkideer blev spottet (plettet gøgeurt og langakset trådspore), og de flotteste blomstrende vibefedt vi endnu har set. Der var en række andre planter, der begejstrede botanikeren - ikke at vi andre ikke var begejstret, men allerede på det tidspunkt havde vi svært nok ved at huske de planter vi indtil nu havde set, og som var 'nye' for os. Det blev også til en enkelt perlemorsommerfugl - okkergul pletvinge - men dem skulle vi se flere af de kommende dage. Fuglemæssigt var det mest interessante en atlingand han, der lå rastede i den lille sø Lundsjön ved Kanontårnet. Fra toppen af Kanontårnet nød vi den flotte udsigt over Schäferiängene.

Okkergul pletvinge. Ottenby. Foto: BEST

Langakset trådspore. Ottenby. Foto: BEST

Dagen var ikke slut men efterhånden meldte sulten sig, og det var derfor tid til at køre til Stenåsabadet Camping på Ölands østkyst omkring 36 km nord for Ottenby. Det var her Ole, Karsten og Helle boede og som også skulle blive B&Us base. Undervejs blev der obset havørn og vi hørte en engsnarre.

Stenåsabadet Camping er en fin lille campingplads - og så alligevel større end man umiddelbart oplever den - der ligger ned til kysten med eget fugletårn og er omgivet af rigtige ølandske enge fyldt med storspover, rødben og flere store kobbersnepper og med køer og heste der græsser. Der er orkideer og en masse andre spændende planter på engene.

Aftenmaden tilberedes. Stenåsabadets camping. Foto: UDA.

Dagen sluttede af med en fælles aftentur, der først gik til fugletårnet, hvorfra der blev set lidt forskellige vadefugle. Dernæst tilbage gennem engen umiddelbart nord for campingpladsen via en trampesti. Solen var gået ned og mørket faldet på da vi var tilbage ved teltet hørte en spæd stemme der kaldte fra buskadset bag ved en campingvogn. Det lød lidt som en ugleunge, men det måtte undersøges nærmere. Det viste sig også at være en ugleunge - en skovhornugleunge. Det blev bekræftet da vi pludselige opdagede en af forældrefuglene flyve omkring og satte sig i fyrrestrærene. Man kunne lige ane fjerhornene i det efterhånden svage lys. Det var en fin og overraskende måde at slutte dagen af på. Af en af de svenske fuglekiggere, der også boede på pladsen - og som vi i øvrigt i vores begejstring vækkede - fik vi at vide, at der i flere år havde yngle skovhornugle på campingpladsen.

Det skal lige nævnes til uglehistorien, at vi naturligvis beklagede over for den svenske fuglekigger, at vi vækkede ham - og hans kone - men, at han sagde det var helt ok og at det var konen, der sagden han hellere måtte gå ud og se uglen.

Fredag d. 6. juni
I går aftes aftalte vi med Villy (a.k.a. campingfatter) at vi lavede check-in her til formiddag når receptionen var åben mellem klokken 9 og 10. Det betød så, at vi startede med at birde lokalområdet omkring campingpladsen. Det er ikke så ofte, at vi starter dagen med ugleobs - men den gamle skovhornuglen, havde tilsyneladende haft en travl og lang nat - den sad i hvert fald frit fremme og stenede og lod sig fotografere. Efter ugleobsen gik vi ned til fugletårnet og tjekkede kysten for, hvad der måtte være. En enkelt yngre havørn sad ude på en sten, der var klyder (også set i går aftes), store præstekraver, strandskader, storspover, viber, havterner og lang ude nogle lommer.

Skovhornugle. Stenåsabaset Camping. Foto: BEST.

Vi fik lavet check-in og booket og betalt for tre overnatninger og var klar til dagens 'ekspedition', der sammen med Ole, Karsten og Helle skulle gå til Stora Alvaret - nærmere bestemt Lilla Dalby Alvar. Her ville vi vandre ind til Tingstad Flisor - en gammel kultplads, hvor der tidligere blev afholdt ritualer med ofringer. Det var en dag, hvor fokus især ville være på botaniken, men som også skulle vise sig at overraske på pattedyrsfronten.

Fra parkeringspladsen er der en fem kilometer vandresti, der fører en til kultpladsen, og det var denne vi ville følge. Udstyret med væske i form af vand og frokosten i rygsækken begyndte vi turen. Den første del af ruten havde karakter af skovbryn og krat. Dernæst blev det mere åben for endelig at blive til et typisk alvar, der er et åbent stenet landskab med meget lav bevoksning beståenden af spredte ener. Som i går gik der ikke lang tid før de første planter blev fundet og Karsten artsbestemte og forsøgte at lære os andre at bestemme dem. Bare for at nævne nogle så var der orkideen poselæbe, getig vämpling i de flotteste farver fra helt røde over orange til gule. Der var nogle flotte hvide sandliljer, de gule stor soløje og og den meget mindre ølands soløje - der er endemisk for Öland. Der var mange flere, og det blev også til nogle sommerfugle - bl.a. blåfugle og to arter perlemorsommerfugle. Fuglemæssigt havde vi håbet og vel egentlig også forventet nogle flotte hedehøge, men der var absolut ingen at se. Det blev til lidt bynkefugle og stenpikkere.

Men det skulle vise sig at blive en meget stor dag for Ole. Han og BEST var kommet lidt foran os andre, da der pludselig kommer et brøl fra Ole - ja han nærmest jubler og vi er ikke i tvivl om, at de har fundet noget spændende og uventet. Men det var hverken en fugl eller plante - det var en hasselsnog! Den havde ligget lige foran på stien, men meget skyndsomt forsvandt ind mellem sten og planter og væk var den. Desværre gik det så hurtigt, at BEST ikke kunne nå at tage et doku-foto af slangen, men det vigtigste var også, at de fik den set. Ole var meget glad da han nu i mange år har håbet og ledt efter hasselsnog. 

Godt nok føltes det på et tidspunkt som om vi havde gået meget langt, og det havde taget næsten tre timer at gå de 5 km til Tingstad Flisor. Men det var også med stop-and-go og med afstikkere fra hovedstien, men det var langt fra så slemt, som den oplevelse det noget frustreret og opgivende ældre tyske ægtepar vi mødte undervejs da vi stadig manglede lidt under tre kilometer. De advarede os og sagde man ikke kunne regne med de kilometerangivelserne, der var meget langt endnu - de havde vandret mindst 15 km og orkede ikke mere og var vendt om.

Fremme ved den ene af de to fliser (en stor flad sten, der var stor oprejst) var der igen slange på menuen. Denne gang en fin stor hugorm. Den var på vej rundt om stenen og om til tre personer, der sad og nød solen. Vi advarede dem om hugormen lige bag dem, men de troede først ikke på os, da de sikkert troede vi forsøgte at få dem til at flytte sig væk fra stenen. Men de ændrede opfattelse da de så, at der var en stor hugorm - og så gik de i øvrigt.

Den ene af to fliser. Tingstad Flisor. Foto: BEST.

Turen retur blev klaret på lige over en times tid kun afbrudt af en mindre pause, da der pludselig stod en stor elgtyr foran os - omkring 100 m væk. Vi overraskede den på vej ned til et vandhul som vi tidligere på dagen havde stået ved og set elgfodspor, men på det tidspunkt var der ingen, der havde forventet, at vi faktisk skulle møde en. Elgen vendte om og løb rundt om vandhullet og forsvandt ind mellem nogle træer. Vi fortsatte og fremme, hvor stien drejede væk fra vandhullet vendte vi os lige om igen, og opdagede af elgen var kommet frem igen mellem træerne til vandhullet og drak vand. Da den havde drukket stod den længe, og bare kiggede på os inden den stille og roligt igen forsvandt ind i mellem træerne. En fed og uventet oplevelse og vi var alle - bortset fra Ole, der havde fået sin hasselsnog - var enige om, umiddelbart ville blive svær at slå som dagens obs. Det var kun en flot udfarvet han hedehøg, der ville kunne komme i nærheden.

Elg. Lille Salby Alvar. Foto: BEST.

Tilbage ved bilerne ville de andre spise sen frokost. Da vi havde spist frokost, og vi samtidig var ved at få 'botanisk overload' i et forsøg på at lære og huske alle de forskellige planter vi havde set - både i går og i dag - valgte vi at køre op til Gynge Alvar og Möckelmossen. Måske der var nogle fugle der - måske en hedehøg? På vejen derop lavede vi en afstikker ind til Mörbylånge i håb om at skaffe noget mere gas til vores trangia da vi var lidt bekymret for, at vi ikke havde så meget tilbage. Det lykkedes ikke, men det viste sig senere, at vi også klarede os med det vi havde.

Vi spejdede over alvaret efter hedehøge, men der var ingen - om det skyldtes blæsten eller der bare ikke var nogen er ikke til og vide. Ved Möckelmossen gik vi en en kort tur ud til søen, hvor der bl.a. var et par rørhøge og nogle store præstekraver.

Dagen sluttede af med en aftentur først til fugletårnet på Stenåsa Camping, hvorfra vi hørte en engsnarre og derefter engen lige vest for campingpladsen.

Lørdag d. 7. juni
For os var Ottenby igen på programmet. Ole havde vi sagt farvel til før vi lagde os i teltet, da han i dag ville køre tilbage til Danmark og vi nok startede dagen tidligt. Vi kørte straks efter morgenmaden, der blev akkompagneret af en syngende nattergal. Denne gang startede vi nede på Södra Udde. Obsede lidt fra parkeringspladsen inden vi gik helt ud til sydspidsen foran fyret. Der lå en masse gråsæler på stenene ud for kysten, der var køer mellem fuglekiggerne, lidt alke passerede sydspidsen lidt ude fra kysten, men ellers kunne det godt mærkes, at forårstrækket efterhånden var overstået.

Der havobses. Ottenby Södra Udde. Foto: BEST.

Afspærringen er velegnet når det klør. Ölands Södra Udde. Foto: BEST.

Fyret Länge jan Öland sydlige forbjerg. Foto: BEST.

Efter at have obset lidt fra forskellige steder på spidsen ville vi besøge Ottenbylund igen og se om det kunne give lidt. Vi startede med samme runde som torsdag aften med en tur op i Kanontårnet, hvor et par lærkefalke fløj rundt. Et smut ud til platformen ved stien, der fører ud til Stengjömslet ude ved sandrevlerne. Senere kørte vi op til parkeringen ved Norre Lunden, og gik gennem skoven til Norrelundstårnet. Desværre blev det ikke til nogel piroler, lille fluesnapper eller hvidhalset fluesnapper, hvilket til dels kunne skyldes, at det var sidst på formiddagen og nærmede sig frokost.

Planen var at flotte os og spise frokosten på restaurant Fågel Blå ved fyrtårnet, men der var efterhåndet dukket en hel del turister op og et stor hold modne motorcykelentusiater, hvade fået samme idé og var kommet først i køen! Det orkede vi ikke lige at vente på, så mens vi overvejede næste træk købte vi en is i den lille souvenirbod - så støttede vi også fuglestationens arbejde.

Vi valgte at forlade Ottenby og køre nordpå med Görans Dämmar som næste stop. Ikke langt fra Eketorps Borg spottede BEST en kærhøgeligneden rovfugl lavt over en mark - vi stoppede og BEST kunne konstatere, at det var en brunlig kærhøg med hvid overgump - hedehøg - endelig. UDA nåede ikke at få den selvom vi ledte et stykke tid. Undervejs kørte vi ned i den lille havn ved Gräsgårds Fiskehamn, hvor man kunne købe fish & chip hos Annys. Det var et rigtig lille autentisk oplevelse, hvor man kunne få en snert af det ægte og lokal liv. Vi fik også Annys dramatiske fortælling om, hvordan hun dagen før var havde fået 'tæsk' og banket gul og blå da hun var faldet ned at trappen derhjemme. Hun havde hængt fast i gelænderet og stort set fik revet lillefingeren af og fremviste gerne den store forbinding om fingeren - men som hun sagde, så gjorde det jo nok mindre ondt om nogle dage! Hun havde dog fået hjælp i boden af nevøens kæreste.
Men vi fik vores mad. BEST fik fish & chips og UDA fik sillamacka, og var så heldig at få to sild på maden (de to danskere lige før os fik kun en sild på deres).  

Der købes frokost hos Annys i Gräsgårds Fiskehamn. Foto: BEST

Göran Dämmar er et lille naturreservat på østkysten, som er blevet genskabt af en lokal mand, der hed Göran. Han nåede ikke selv at opleve resultatet af sit projekt, da han desværre døde før det var færdigt. Men hans projekt virkede. Der yngler sortterne - vi så tre fouragerende, og der yngler et par sangsvane som vi også så og de havde fire små unger. Der var atlingand og tre brushaner.

Dagens var efterhånden fremskreden og vi trængte til noget kaffe - og måske også noget kage. Det fik vi i Stenåsa på caféen, der ligger i tilknytning til Naturbokhandlen. Den var vi naturligvis første inde og tjekke ud, og det lykkedes at komme ud uden at have købte noget - der er ellers rigtig meget godt. Vi fik kaffen med påtår og en rigtig god kage, der netop blev taget ud af ovnen mens vi betalte - vi hørte uret ringe.

Det blev lige til en tur op til Gynge Alvar. Men valgte en parkeringplads længere vest for Möckelmossen. Der sad vi en lille times tid og nød vejret og naturen, mens vi håbede på en hedehøg. Det blev dog kun til en rørhøg inden vi returnerede til campingpladsen til noget aftensmad med den obligatoriske tur til fugletårnet og en tur på engene omkring pladsen.

Udsigten fra fugletårnet. Stenåsabadet Camping. Foto: BEST.

Aftenstemning ved Stenåsa Camping. Foto: BEST.

Karsten og Helle havde været længere nordpå og se på planter, og vi fik vi lige en frisk vejbeskrivelse til et sted, hvor der står nogle eksemplarer af orkidéen fruesko. Dem ville vi køre forbi inden vi søndag kørte hjem til Danmark.

Søndag d. 8. juni.
Tidligt op og pakkede teltet ned, pakket bilen - altså smidt telt, liggeunderlag og soveposer ind - og så kørte vi til Ottenby. Kaffe og morgenmad måtte i dag vente til senere.

Vi startede omkring fuglestationen og fyret, men der var meget stille rent fuglemæssigt, men et par svenske fuglekiggere kunne så underholde resten af de tilstedeværende fuglekiggere med deres historier. Da kaffetrangen og sulten efter nogen tid trængte sig på gik vi ned til bilen og fandt trangiaet frem, og fandt en plads ikke lang fra fuglestationen. Om det var os der inspirerede de andre fuglekiggere ved vi ikke, men det varede ikke længe før stort set dem der før stod nede ved fyret dukkede op og skulle have kaffe.

Kaffen og morgenmad. Ottenby. Foto: UDA.

Der skulle ske noget mere så vi ville til Ottenbylund og en tur ud over Schäferiängen til Stengjømlset og se efter vadefugle. Det var der andre der også skulle, da der tilsyneladende var et muligt ynglepar af hvidbrystet præstekraver ude på sandrevlerne. Dem lykkedes det dog ikke at se, hvilket til dels skyldtes, at det næsten var i direkte modlys, men UDA er næsten sikker på han kunne ane den ene af fuglene. Tilbage i lunden fortalte et par, at de lige havde hørt pirol nogle få hundrede meter væk. Der søgte vi straks hen, men desværre uden resultat.

Schäferiänge

Så en tur i Kanontårnet inden vi kratluskede i de sydligeste krat i håb om en enkelt høgesanger. Vi var næsten kommet rundt og var på vej tilbage til bilen da vi i det fjerne endelig hørte karmindompap. Samtidig stoppede en bil med et par fuglefolk, der meget målrette eftersøgte det krat vi lige have passeret. Det måtte vil hellere lige tjekke, hvad drejede sig om. Jo det var høgesangeren de var efter. Pludselig lød der en kraftig skrallen fra en busk - høgesanger - yes ingen tvivl der - nu skulle vi bare se den. Kort efter fløj en relativ stor sanger videre ind i en anden busk. Den dukkede op i toppen og der sad den fremme og vi fik skopet på - desværre var lyset ikke perfekt og fuglen forsvandt over vejen ind i et større krat. Sådan, to nye arter til turlisten  - som vi dog ikke gik så meget op i på denne tur. Men vi havde regnet med karmindompap og håbet på høgesanger.

Der var en ca. en times kørsel fra Ottenby til lokaliteten med fruesko, så det var tid til at køre nordpå. Ole have tidligere givet os vejbeskrivelsen og Karsten havde opdateret os så det var faktisk ikke noget problem at finde frem. Vi var kun lige kommet lidt ind ad den grusvej vi skulle følge, da der lige så fint over marken kom en flot hedehøg, gammel han. Den fulgte vi til den forsvandt bag noget buskads længere væk. Små fem minutter senere var vi fremme, hvor vi skulle parkere og gå resten af vejen ind i skoven - og så var vi fremme ved en lille indhegning med fruesko. Det er altså en sjov og speciel orkidé, der faktisk ligener nogle fine sko - eller måske i virkeligheden nogle tøfler. Det var så også mere eller mindre det første sted, hvor der også var myg så det varede ikke længe inden vi gik tilbage til bilen for så småt at begynde hjemrejsen.

Lady Slipper med myg. Foto: BEST.

Som på udturen tankede vi bilen i Färjestaden, og kørte derefter ned til havnen for at finde et sted hvor vi kunne få frokost. Der var et par muligheder, men det endte dog med, at vi kørte til ICA og købte brød, rejesalat og pirogger. Det tog vi med og kørte over Ölandsbroen og kørte ned til stranden på Svinö under broen. Efter maden gik det hjemad.

Ölandsbroen set fra Svinö. Foto: UDA.

Flamingoer, en meget høj bygning og regn i ørkenen

B&U Bloggen er denne gang taget til Mellemøsten - nærmere bestemt de Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Torsdag 20. marts 2014

Der var medvind så vi ankom til Dubai International Airport med Emirates kl. 23.30 efter lige under seks timers flyvetur. Det tog så nogen tid inden vi kom gennem paskontrollen og fik vores visa og få henten bagagen. Så lidt over en time senere forlod vi lufthavnen med transferbussen.

Det tog en timestid og køre de ca. 75 km til Bin Majid Beach Resort, hvor vi skulle bo. I klitterne langs med de store oplyste motorveje sad der mange mennesker hist og her og var igang med BBQ - umiddelbart ikke det mest charmerende sted, men ok der var sand og det var nemt bare smide bilerne (4wd) ind til siden.

Selvom vi var trætte efter rejsen, så betød de tre timers tidsforkel, at vi ikke lige var klar til at sove (for os svarede klokken trods alt kun til 23-tiden), så efter vi havde smidt bagagen på værelset gik vi i strandbaren - der egentlig var lukket - men fordi fire vesteuropæer festede var der stadig åbent kl. 0200. Der var iøvrigt også arabisk fest i Zulubar og der var mavedans på kaffebaren! Ingen af delene var vi dog klar til så vi nøjedes med en cola i strandbaren. Men det var nu også underholdende nok, for 'the funny guy' (en brite) og Marion (Mar-Rion) var i vældig godt humør og meget glade for at se nye ansigter fordi - 'This bar is always empty' og kendte til Nyhavn. De arbejdede på et af hotellerne i nærheden og havde nu været i UAE i halvandet år.

Fredag 21. marts 2014

Lazy slow dag på resorten - det var jo helligdag. Vi havde ingen planer ud over, at vi ville slappe af og dase, være ved stranden og i vandet og nyde at det var ferie, solrigt og varmt. Der var små sjove stribede fisk i vandet og en masse blå gobler, der ligende blå gummihandsker!

Det var dejligt varmt men vi forsøgte og holde os i skyggen - og alligevel lykkedes det os at få for meget sol på ingen tid! Dog ikke så meget som et par af de russiske gæster, som vi tror fik en meget hård nat. Nu det var lidt strandferie-agtigt så nød vi et par non-alcoholic mojito på stranden. Senere blev det også til en tur i poolen og grilled lamb chops. Den faktiske pris var så noget højere end det der stod på skilte, men det blev også rettet i løbet af ugen.

Men da vi ikke er typerne, der bare gide stene ved poolen hele dagen - selvom man kan få meget tid til at gå med, at iagttage adfærden hos alle de andre turister, der hovedsaglig var russere - så skulle der ske lidt mere. Vi 'kratluskede' derfor omkring resorten. Det var ikke fordi, at det vrimlede med fugle, men lidt var der dog, bl.a. Lille Grøn Biæder, Trænattergal, Purple Sunbird (hvis sang minder en del om løvsangerens), et bar larmende Redwattled Lapwing og en Pale Rack Sparrow.

Kratluskeriet ved resorten viste at vi lige så godt kunne få lejet bilen med det samme, så vi ikke skulle bruge kostbar tid på det i morgenformiddag. Efter nogle telefonudfordringer, lykkedes det at få aftalt billeje og et tidspukt for, hvornår den kunne leveres ved hotellet. Klokken 18.15 havde vi så en Toyota Camry i 5 dage for 1250 dirham (ca. 1950 danske kroner).

Aftensmaden spiste vi i restauranten da det lige var det letteste og så var 'arabisk aften', hvilket lød spændende nu vi var i Mellemøsten. Det smagte også glimrende og vi blev rigeligt mætte for de ca. 260 dirham (100 aed = 160 dkr) vi gav for to personer. Da det var buffet, så vil det nok ikke overraske mange, at de kommende dages temaer, var et twist over den samme buffet.

Lørdag 22. marts 2014

Vi sov udemærket selvom vi slukkede for den meget larmende aircondition, men var dog alligevel noget smadret og UDA sov længe. Morgenmad spiste vi i restauranten - også buffet - men udemærket og med mulighed for at spise noget andet end havregryn og toastbrød (hvilket man også kunne).

Da det ikke var en hardcore fugletur tog vi det stille og roligt og gik først en lille tur ved 'vores' strand inden vi pakkede bilen til og kørte mod Kohr Al Beida og Umm Al Quwain lidt syd for.

I Umm Al Quwain stoppede vi ved havnen og fik vi vores to første 'lifer' - en Socotraskarv, der svømmede lidt ude og samtidig fløj en ikke helt udfarvet Stor Sorthoved Måge stille og roligt rundt. Fedt - det starte da meget godt. Men mere skete der heller ikke, så efter at have tanket bilen kørte vi igen til Kohr Al-Beida (vi kørte forbi på udturen med et par korte stop), hvor 'target-arten' var Krabbeæder. Det var lavvandet så fuglene gik langt ud på mudderfladerne. Vi gik ned til mangroven for og komme tættere på. Der rastede rigtig mange vadefugle, der var på vej mod ynglepladserne i sibirien. Det var især almindelig ryle, men også andre helt almindelige vadere som hvidklire, rødben, storspove, minimum tre arter præstekraver (bl.a. mongolsk). Og der - langt ude på en mudderflade stod en krabbeæder - tjek! Den måtte gerne have været meget tættere på, men i skopet kunne man godt se hvad det var.

Kørte en tur forbi resorten ved 13-tiden og tog en lille pause inden vi kørte en nord på til Ras Al Kahmaih og en tur i Al Hamra Mall på vejen tilbage, hvor vi fik Frappé Classic og espresso Machiatto på Cafe Nero. De havde fri wifi i en time ad gangen til deres gæster. Det var betydeligt billigere end de man skulle give på resorten (hvorfor vi havde fravalgt det).

Omkring solnedgang gav en tur på stranden på den anden side af hegnet lidt vadefugle. Vi gik ned i resturanten til kl. 20, hvor aftenens tema var BBQ. Det var ikke lige så godt som dagen før og personalet i dag var heller ikke for gode - de var i hvert fald lige lovlige hurtige til at rydde af også selvom man ikke var færdig med sine drikkevarer, men bare lige var oppe og hente mere mad.

Søndag 23. marts 2014

Efter morgenmaden kørte vi øst på mod Wamm Farms og Dibba ved østkysten. Det gik rimeligt nemt og hurtigt og var i Dibba efter ca en time. Et hurtigt stop ved et Hypermarket for at komme på wc.

Vi fandt derefter Wamm Farms og kørte lidt rundt i bebyggelsen for at finde ud til stensletten. Vi parkerede bilen og gik lidt rundt. Det blæste ret kraftigt og der var ikke mange fugle kun det allestedsnærværende gråspurve og comon myna (der introduceret til UAE). Det mest interessante vi fandt var en syngende Yellow-throated Rock Sparrow. Vi kørte tilbage til vejen ved Wamm farms, hvor vi stoppede 3 - 4 steder og brugte en del tid op at obse. Først ikke meget men det blev da til lidt. Der dukkede nogle meget fine indiske ellekrager op, bulbuller, Menetries Warbler, Lille Grøn Biæder, Rødhoved Tornskade og Isabelletornskade.

'Hov der er en bynkefugl af en slags på hegnet', sagde BEST. På hegnet ikke langt fra hvor vil lige havde stoppet bilen sad der en næsten helt sort fugl med lidt hvid i fjerdragten. 'Nej det må være en stenpikker - den er jo næsten helt sort', svarede UDA.  Ud af bilen for den skulle bestemmes. Den fløj ned bage en affaldsbunke og lidt efter op på hegnet igen. UDA blev i tvivl - den så da lidt spøjs ud af en stenpikker. Den skiftede plads et par gange inden den forsvandt. Men vi nåede at se, at det faktisk var en bynkefugl. Den havde hvid overgump, hvide store armdækfjer (eller bræmmerne) der gav et hvidt vingebånd og hvid bug. Det var en Arabisk Bynkefugl / Pied Stonechat, der kun sjældent ses i UAE - vildt vi havde lige spottet et hit! Desværre nåede vi ikke at få den fotodokumenteret.

Klokken 12 kørte vi videre helt ud til kysten og stoppede ved grænsen til Oman (Musandam halvøen), hvilket stort set kun gave turens første sodfarvet måge ude over havet. Vi kørte syd på langs kysten ned til Kohr Kalba. Men kraftig vind og højvande gjorde det til list at en skuffelse, især fordi man ikke akn komme ind i reservatet pga. 'maintenance' - siden 2012!). Vi fandt en masse måger og terner ud for et lille fiskeleje. Der var mange sodfavede måger, godt med lesser crested tern, swift tern, sandterne, splitterne, og flere saunders terne, der ligner vores dværgterne, som jeg også mener var der. Og så var der sørme en gammel rosenterne! En art der heller ikke er almindelig for UAE. Den stod sammen med to unge terne, der også ligende rosenterne, men som vist var fjordterner.

Turen hjemad gik via Fujairah, Masifa og tog ca. halvanden time ad nogle veje med mange tunge lastvogne.

På resorten var aftenens tema 'International', så vi sprang over og kørte op til Al Hamra Mall og spiste burgers - american stile -  hos Johnny Rockets Burgers. For de interesserede så fik vi 'The Original' with cheese og en omgang 1/2 onion ring + 1/2 french fries. Og da vi alligevel var i mall'en handlede vi lidt i supermarkedet.

Mandag d. 24. marts 2014

Efter morgenmaden kørte vi mod Dubai. Dagens primære turmål var Dubai Pivot Fields, der er et område, hvor der dyrkes grøntsager. Det gik derudad ad motovejene E311, E611 og E44/E66. Store motorveje med op til 6 spor (8 noglesteder når indfletningsspor tælles med).

Vi startede med at køre til Ras Al Kohr, hvor der er to bemandede og airconditionerede fugleskjul. Vi fandt Mangrove Hide, hvor der var pænt med fugle, bl.a. 7 store skrigeørne, et par fiskeørn, mange stylteløber og flamingoer.
Netop flamingoerne er noget der også lokker ikke-birdere derud. En opsynsmand der lige var forbi og tage nogle fotos fortalte os, at det de var ved at lave ude foran var noget der skulle sikre at bevoksningen ikke voksede op og tog udsyndet fra skjulet. Det lignede mest en promenade de var ved at bygge. Mens vi var der dukkede der et par andre turister og kiggede lidt. Og så må man ikke lige glemme og nævne, at man også kunne mange af de høje bygninger inde i Dubai, bl.a. det imponerende Burj Kahlifa, der med sine mere end 800 m er verdens højeste bygning.Vi kørte videre til Flamingo hide, hvor der ikke var meget andet end 350+ flamingoer - tilgengæld meget tæt på. Her kom der så en del flere turister, der kiggede noget da vi gik og jeg tog teleskopet med os. Det troede vist,at det var det der hørte til skjulet som man kunne låne. I begge skjul skrev vi os ind i gæsterbøger.

Der var stadig et par timer til Pivot Fields åbnede, så vi valgte og køre til Dubai Mall! Ind midt i Dubai City - men BEST guidede os fint frem og inden længe lavede vi et U-turn ved Burj Kahlifa og kørte ind i Dubai Mall Fashion Parking. Efter at have cirklet lidt rundt i P-huset fandt vi en tom plads på Plan 6 - faktisk var der mange gratis pladser tilbage.

Dubai Mall er et stort shoppingcenter ingen tvivl om det. Vi gik lidt rundt, tjekkede lidt forskellige butikker, kiggede på hajer og rokker i det store akvarium, var forbi skøjtebane, hvor der også kan spilles ishockey. Frokosten spiste hos Cafe Nero og brugte deres wifi til at få downloadet ekstra kort og tjekke fb. Vi nåede også et smut uden for. Timet præcis med at det store springvandsshow begyndte med arabisk musik og Burj Kahlifa, der strakte sig langt op over vores hoveder!

Fuglene venter jo ikke nødvendigvis på en, så vi fandt bilen og kom videre mod Pivot Fields. Vi parkerede uden for og spugte i vagten om vi måtte gå ind. 'Are you birdwatching... birdwatching', spurgte vagten på klingende indisk og da det var lige det vi skulle fik vi lov og gå ind. Vi valgte at koncentrere os om den 'lille pivot' (der godt nok var mere eller mindre fjernet) da vi ikke havde uanede mængder af tid. Men det var vist et godt valg for det var klart her der umiddelbart var flest fugle, bl.a. pga. vanding. Der var mange rødstrubet piber, isabelletornskade, østlig kalanderlærke, hærfugl. Og vi så de første sumpviber. Dem så vi flere af lidt senere. Det var ret varmt mens vi var der - vel omkring 30 gr. C, men så til tog vinden fra nordøstlig retning.

Hjemme på resorten var vi i receptionen og gøre opmærksom på at vi ikke havde fået håndklæder. Receptionisten svarede, at de nok kom senere og noget om, at de vist ikke var færdige. Men vi satte os ned ved poolen og fik et par non-alcoholic cocktails.

Aftensmaden var 'italiensk'. Servicen gik lidt bedre i dag og maden udemærket, og mindede påfaldende meget om de tidligere dage. Så måske ikke super italiensk - i hvert fald ikke æblekagen, der var som hentet hjemme i DK.

Receptionisten fik ret mht. håndklæderne. Om aftenen bankede det pludselig på døren. Det var to indiske 'room cleanere', der kom med to håndklædere. De undskyldte og skulle lige tjekke hvor mange vi havde og undskyldte igen. Så det er nok bare sådan det foregår.

Tirsdag d. 25. marts 2014

Vi stod tidligt op, hvilket i denne ferie vil sige et sted mellem kl. seks og halv syv. Vi skulle til området omkring Al Ain. En tur på mere end 200 km og vi ville derfor af sted så vi havde mere tid, derfor stod vi selv for morgenmaden. Klokken syv kørte vi. Det var blevet lyst og temp var 22-23 gr. C men det var overskyet og blæste ret kraftigt fra en østlig retning. Man fornemmede at der var sand i luften, da der ikke var supergod sigt.

Selvom hastighedsgrænsen på det fleste veje enten er 80 eller 100 km/t og 120 km/t på motorveje (enkelte med 140 km/t) og vejene er dobbeltsporede, så gik vores rute gennem en del byer, hvor man nogle steder måtte køre 60 km/t og andre 80 km/t så var det mange rundkørsler og hæftige vejbump med til at gøre det til en lang tur. Undervejs kørte vi på en vej der var ved at sande til så der kun lige akurat var et spor farbart - og selv de store firhjulstrækkere kørte langsomt igennem.

Det tog derfor tre timer at lomme til Al Ain - den alene tog næsten en time. Men langt om længe var vi fremme i Green Mubazzarah. Under et kort stop ved en p-plads og en kiosk stoppede en bil og en langskægget type sagde på amerikansk 'are you birders?'. Og det var vi jo så ham snakkede vi kort med et par gange og fik lige et par tips. Vi kørte lidt frem til et picnic area, parkerede og gik ud. lidt mennesker men ikke mange fugle. Humes stenpikker og ørkenlærker som det mest interessante. I øvrigt et sted vi tror er vildt proppet med mennesker i weekenderne.

Vi kørte det ca. 11 km til toppen af Jebel Hafeet, hvor man mod øst kiggede ind i sultanatet Oman. Mod syd og sydvest fornemmede man det vidstrækte tørre ørkenområde. På Jebel Hafeet var der også rimeligt tomt. Nogle få andre turister var der og bestemt ikke birdere. Af fugle var der kun ørkenlærker og humes stenpikker og bleg klippesvale. En vandrefalk med noget der lignede en strop (eller antenne?) tog lige et par runder over klipperne. Gråspurve var der naturligvis også. Vi kørte lidt nedad ad vejen og kørte ind til Hotel Mercure. Et 4-stjernet hotel, hvor der kan ses lidt fugle. Men heller ikke her var der meget at komme efter. En flok chuckarer løb rundt mellem benene på os. Ellers kun purple sunbird, bulbul'er, 3-4 bleg klippesvale, glimtet af en ådselsgrib. Vi spiste til gengæld en glimrende frokost på hotellet - en række forskellige arabiske retter og der var rigeligt af det.

Vi kørte til Zahker Lake lidt vest for for Al Ain. Vand plejer at tiltrække fugle og det var der også her. Det var ænder, hejrer, ibiser og vadefugle. Især mange stylteløbere men også brushøns, ryler m.m. Stedet bliver brugt som brugt som rasteplads og picnic område. Mens vi var der oplevede vi nogle der tabte et køleskab oppe på vejen, en 4wd, der var kørt fast i sandet og en der i sin 4wd skulle imponere konen med sine køreegenskaber.

På hjemtruen kørte vi ind og tankede i Al Ain - vi tankede brændstof, is og iskaffe på dåse. Og så blev det regnvejr? 'Jeg sagde det jo...'  Ja der skulle gang i vinduesvismer og det hele. Blæsten gav sandfygning og man kunne se et gulligt skær over det hele pga. sand i luften. Vi tog nogle motorveje på hjemturen så den tog under tre timer.

Hjemme kunne vi igen konstatere, at der manglede håndklæder og antog, at de nok kom senere. Og ganske rigtigt - lidt i otte bankede den ene af de to mænd fra i går på og kom med rene håndklæder. Han undskyldt og sagde, at det er fordi at de bliver vasket et andet sted (Berendsen?) og de var forsinket.

Vi gik - i regnvejr! - over for at spise mexicansk. Det smagte stort set som de øvrige dage - men det var lige det letteste. 

Onsdag d. 26. marts 2014

Vi vågnede op til regnvejr! Ikke bare lidt fugt i luften eller drypperi - nej det var regulær regn så man blev våd af det. Utroligt, men kan kun gentage: 'Jeg sagde jo!'.

Efter morgenmaden i restauranten sad vi lidt på altanen (der er overdækket) og overvejede situationen. Noget skulle der ske, men da det var den sidste hele dag på ferien var planen at holde os til nærområdet og bla. Kohr Al Beida for at se lidt vadefugle og måske flere krabbeædere.

Først kørte vil til Al Hamra Mall og gik på Café Nero så vi kunne få adgang til gratis wifi - mod naturligvis at købe noget. Det blev til et par omgange Espresso Machiatto. Højst usædvanligt lovede meteorologerne faktisk noget der lignede heldagsregn. Og regnen var bestemt heller ikke aftaget. Vi udsatte fugleturen lidt endnu og kørte istedet til Ras Al-Kaihmah for og tjekke RAK Mall. Undervejs skal vi da lige love for der var meget vand på kørebanerne og man kunne godt tale om deciderede oversvømmelser. Det var i hvert fald noget vejene ikke var gearet til.

RAK Mall var måske lidt større end vores lokale Al Hamra Mall, men ikke mere spændende og der var stort set endnu ingen mennesker på denne tid af dagen. Vi så en lille men meget interessant udstilling. Eco Art, hvor en række skoleklasser, havde lavet deres bud på, hvordan man kan passe på miljøet. Der var mange sjove og gode forslag. Godt de bruger tid på at synliggøre problematikken. Især i et land der har et stort ressourceforbrug og affald alle vegne.

Der var lidt stilstand i regnen da vi kørte til Kohr Al-Beida. Under et stop ved en rundkørsel i den nordlige del og kunne se ret mange vadefugle og hejrer ude på fladerne og i mangroven. Tidevandet var ved at trække sig ud. Vi kørte videre til samme punkt som forleden og obsede fra vejen og fik frokost - nogle glimrende arabiske ruller vi havde købt i RAK Mall. På trods af regnen gik vi ned til mangroven for igen, at få bedre obs af alle vadefuglene og hvad der nu ellers var. Og der var stadig meget og se på men inge krabbeæder i dag.

Tilbage ved bilen stoppede en venlig inder og spurgte om vi havde brug for hjælp? Ja for hvem står ude i halvørknenen i regnvejr! I Umm Al Quwain var der slet ikke noget at se i dag. Spiste resten af den medbragte mad inden vi kørte retur til Al Hamra Mall og købte Dubai køleskabsmagnet som turens souvenir.

Tilbage på resorten konstaterede vi, at der ikke lå nogen besked til os om, hvornår vi ville blive hentet i morgen tidligt. Vi prøvede at få kontakt via sms med Mike - Desert Adventures danske repræsentant/guide. Han svarede, at han undersøgte det. I mellemtiden fik vi afleveret badehåndklæder (i dag er der almindelige håndklæder på værelset).

Ved halvfemtiden regner det ikke længere da vi igen er på en tur mere til receptionen. Vi skal have afleveret bilen. Det var heldigvis hende den søde receptionist, der virker til at have styr på tingene, der var bag skranken - hvilket hun næsten er hele tiden. 'Its busy, its busy', sagde hun da der var optaget hos Impala Rentel Car. Vi ventede i lobbyens sofaer. Hun kom igennem og fik lov til at tage mod bilnøglen. Den kom i en kuvert og så var det klaret. 

Russerne er blevet udskiftet med tyskere. I hvert fald er der nu kommet tyskere i lejligheden nedenunder. De skal så lige fortælle alle de kender - i Tyskland - at de er kommer frem til Dubai(?) men de havde ikke behøvet og ringe for 3 euro, for man kunne helt sikkert have hørt samtalen i Tyskland (i hvert fald i Bayern).

Efter det sædvanlige besøg af 'håndklæde-mændene' lige før klokken otte (vi manglede det til gulvet), gik vi over i restauranten for at spise. Denne gang valgte vi ikke buffeten - men fra deres menukort. Det blev til Arabic Mixed Grill og det var ganske glimrende - og noget andet end det vi havde fået de øvrige dage. Der var lidt flere gæster lidt længere end de øvrige aftener.

Og endelig kunne vi afregne vores ophold og så var det pakketid. I mens kunne vi på tv forstå (og efterfølgende via internettet), at det havde været et højst usædvanligt vejr med oversvømmelser, vandskader og mange trafikuheld.

Torsdag d. 27. marts 2014

Urene var sat til omkring halv tre, da afgang fra resorten var sat til klokken fire om morgenen. Det havde Mike sms'et til os onsdag aften. Et hurtigt bad og så var vi klar og gik over for t aflevere nøglekort og poolhåndklædekort. Chaufføren var kommet og klar, men vi kunne ikke komme afsted før de havde tjekket om vi havde brugt minibaren. Da der blev sagt ok kunne vi komme afsted. Det var med 'privatchauffør' i stor 4WD Chrysler og det gik tjept derud af - for som den indiske chauffør sagde så startede myldretidstrafiffen klokken fem og 15 km før lufthavnen var der et meget kritisk punkt, så han ville køre hurtigt så vi ikke strandede der. Det kunne tage alt fra 20 min. til en time og komme igennnem.

Med 130 km/t kørte vi mod Dubai Internationale luftehavn og undervejs med tordenvejr og meget kraftig regnvejr! det kommenterede driveren da også på. Turen tog kun ca. 45 min så vi var i god tid, men det var også godt, for hende i checkin bøvlede med printeren og sukkede og var nok kommet tidligt op. Men vi komme ned luthavnstoget til Gate A området, hvor vi skal med fra A15 (hvilket senere blev ændret til A2) kl. 08.30. Gik lidt rundt i shoppingområdet og gik så på Giraffe og fik morgenmad.

Vi landede ved middagstid i Kastrup efter seks timers flyvetur.

Nytår i Berlin 2013/2014

[Dette blogindlæg beskriver B&Us nytårstur 2013/2014 til Berlin, men er først blevet udgivet nu]

Søndag d. 29. december 2013
En time efter vi var taget hjemmefra stod vi ved gate A12 i CPH og ventede på maskinen, der skulle flyve os til Berlin Schönefeld. Der var fart på så turen til Schönefeld tog kun 40 minutter. Vi fandt hurtigt hen til turistinformationen og købte to Berlin Welcome Card til 5 dage i zonerne ABC (dækker Berlin + Potsdam). Dernæst gik vi til Schönefeld Bahnhof og ventede på R14 afg. 18.26, der skulle tage os ind til Berlin.
Berlin Hauptbahnhof er pænt stor med flere etager, men vi fandt hurtigt ned og ud. Næste transportmiddel var bus linje M85 som vi skulle med til Kulturforum ikke langt fra hotellet vi skulle bo på. Bussen skulle køre fra stoppested 8 Washington Platz - men det var ikke sådan lige at finde selvom det var en stor tom plads uden for stationen! Efter et stykke tid måtte vi erkende, at vi ikke finde stoppested 8, men heldigvis var der en lokal ung fyr ved stoppested 7, som heldigvis hjælpe: "I skal bare lige gå derhen..." - han pegede hen over pladsen - "...og så til venstre bag den bygning, der er stoppested 8". Vi takkede og fulgte anvisningen vi havde fået (i øvrigt på engelsk) og der holdt bus M85 som vi kørte med til stoppestedet ved Kulturforum, hvor der ikke var langt at gå til Hotel Maritim. Så inden længe stod vi foran skranken ved receptionen.

Hjemmefra havde vi booket et standard dobbeltværelse da vi mente det ville være helt ok - vi skulle jo ud og rundt i Berlin, men da personalet blev klar over, hvem vi var blev vi straks opgraderet til VIP! Det betød, at vi fik adgang til hotellets VIP Berliner Salon og kunne spise og drikke uden at vi behøvede at blande os med hotellets almindelige gæster.

Vi var ikke de eneste, der var blevet opgraderet til VIP. Det erfarede vi af et dansk par ved buffeten i Berliner Salon. Det skal indrømmes, at vi ikke var helt sikre på, hvad det egentlig betød. Efter sigende var mad og drikke nu inkluderet og så meget vi ville have - altså det er gratis - tror vi.

Efter aftensmaden gik vi op til Reichtag, hvor vi have booket en tur op i glaskuplen for at se ud over Berlin i aftenmørket. Det bragte os forbi Brandeburger Tor, hvor ZDF var i fuld gang med forberedelserne til det store nytårsshow. For at komme ind og op i kuplen skulle man igennem et sikkerhedstjek som i lufthavnen, men det tog heldigvis ikke lang tid og inden længe var vi bragt op på taget med elevator. Der var en del andre turister, de fleste udstyret med headset og var på 'guidet' tur op i kuplen. Vi sprang 'lytteturen' over. Men det var en god tur, flot og spændende arkitektur, og flot og se ud over en del af Berlin i mørket.

Mandag d. 30. december 2013
Det var et total kaos i morgenmadsrestauranten. Selvom vi var VIP, så skulle vi indtage morgenmaden i hotellets store restaurant, hvilket vist nok var pga. det forestående nytår. Men der var rigtig mange mennesker og ingen, der kunne holde en fornuftig køkultur. Det lykkedes os og finde et par pladser og vi fik da også noget morgenmad - men der var ikke meget VIP over det. Det var et stort hotel, men aldrig har vi været på et hotel med så mange gæster på en gang.

Det meste af dagen tilbragte vi på eller i nærheden af Ku'damm og dagens tema var shopping. Eller det vil sige vi var i en masse forskellige butikker - bl.a. kan nævnes Ampelman butikken, Apple Store, KaDeWe shoppingcenter, hvor vi spiste forårsruller og alle andre drak Champagne. I Berlin går man nemlig ud og prøvesmager champagnen så man køber 'den rigtige' til nytårsfesten.

Via Bahnhof Zoo kørte vi med S-Bahn til Friedrichtstrasse, hvor vi naturligvis var forbi Checkpoint Charlie eller rettere, der hvor Checkpoint Charlie engang lå. Gendarmark Weichnactmarket blev tjekket udefra. Den lange kø og entré på 1 euro gjorde, at vi gik videre.

Vi kørte med U-Bahn til Potsdamer Platz og gik til hotellet. Aftenmaden blev igen indtaget i Berliner Salon, for nu er vi jo VIP og så er det gratis - tror vi. Vi sluttede dagen af med flere cocktails i Le Bar, som hotellets bar meget opfindsom hed. Det var så ikke gratis.

Tirsdag d. 31. december 2013
De viste sig, at der var et VIP område i restauranten, der var forbeholdt Berliner Salon gæster (Superior), hvilket vi naturligvis benyttede os os. Derfor var det en noget mere rolig og afslappet morgenmad vi fik - altså det var stadig samme buffet som alle andre, så vi slap ikke helt for kaos og dårlig køkultur.

Efter gårsdagens hektiske 'shopping' i den dynamiske og pulserende storby tog vi til i det tidligere Østberlin og hang ud med de studerende, kunstnere og intellektuelle i Prenzlauer Berg. Det var en helt anden stemning her med de renoverede gamle boligkarreer, små hyggelige fortorvscaféer og atmosfæren emmede af kreativitet og eksistentielle diskussioner.

Hele dagen var himlen over Berlin skyfri, luften frostklar og året nærmede sig sin afslutning. Efter besøg på caféer, et øko-supermarked og kunsthandlere, var vi tilbage på hotellet for begynde opladningen til den store nytårsfest foran Brandenburger Tor. Et kort øjeblik ærgrede vi os over, at vi ikke var blevet tilmeldt Hotel Maritims nytårsfest for det var da lidt af et syn der mødte os. Der var et leben uden lige af festklædte gæster, der var så klar til nytårsfestens tema: Moulin Rouge!

Sammen med et par tusinde mennesker - af mange forskellige nationaliteter - bevægede vi os op med nytårsfesten på 17. Juni Strasse. Det tog nogen tid ad en smal sti gennem Tiergarten, da indgangen var ved Siegesseule.

Men der var totalt proppet og man kunne ikke komme ind, da der allerede befandt sig omkring 1,5 milioner mennesker inde - og flere var stadig på vej. Politiet begyndte også og anmode folk om at trække sig tilbage for ikke at risikere alvorlige konsekvenser: "Wir haben jetzt keine tote - und wir wollen keine toten haben!" lød det fra politiets højtalervogn!

Så vi trak os væk og endte med at gå tilbage til hotelbaren igen og efter en cocktail gik vi op på vores værelse, hvorfra man kunne se skulpturen på toppen af Brandenburger Tor. Tunet ind på ZDF's livetransmision (med bl.a. legendariske Heino) trådte vi ind i 2014 og skålede i champagne fra minibaren imens vi overværede det store nytårsfyrværkeri live i TV og live uden for vores vindue. Der blev fyret en hel del nytårskrudt af.

Onsdag d. 1. januar 2014
Der var koldt og stille i Berlin. Overalt lå der rester fra nattens fyrværkeri.

Vi tog til Alexanderplatz og gik ud og så på den sidste rest af Berlinmuren.

Derfra tog vi til til Alexanderplatz og gik rundt en længere tur rundt i kvarterene omkring, var i forskellige butikker og på café inden vi fortsatte via Museumsinsel og Unter den Linden til Brandenburger Tor.

Aftensmaden blev indtaget hos Sauerkraut i Weinbergsweg.

Det er en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi sagtens kan finde på og kommen en anden gang. Efter maden kørte vi så nærmest til den anden ende af byen - nærmere bestemt Bahnhof Zoo. Vi var der forleden, men da det er et vigtigt sted i vores opvækst måtte vi forbi igen.

Torsdag d. 2. januar 2014
Sidste dag i Berlin i denne omgang. Men da vi først skulle flyve hjem sidst på eftermiddagen kunne vi lige nå og gå lidt mere rundt i byen - hvilket vi så gjorde, og naturligvis med cafébesøg undervej

Rødrygget Svale - det kan godt betale sig med en tur i felten selvom det regner

'Der er en Rødrygget Svale', sagde BEST med næsten rolig stemme. Hold op hvor fedt og godt spottet!

Vi holdt ud for Husmændenes Sø på Ulvshale og UDA var ved at tjekke, hvor mange små lappedykkere, der var i søen (der var to). Det regnede men BEST sprang hurtigt ud af bilen for bedre at kunne se svalen. Den fløj heldigvis rundt og fouragerede lavt over søen sammen med 35 - 40 land- og bysvaler og på indtil nogle få meters afstand. Samtidig (efter kort at have set svalen i kikkert) ringede UDA først til Ole (OLuJ) og så Per (PSH) og fortalte dem om fundet. Derefter meldte UDA den ud via BirdAlarm. I mellemtiden havde BEST fået fotodokumenteret svalen.

Hold op hvor var den fed og utrolig flot. Ole (OLuJ) og Birgit (B) var de første der var fremme, men de kom også kun fra Stege, da de havde været i Superbrugsen. De fik hurtigt fundet fuglen og ikke længe efter er Per og Henny også på plads -  overraskende hurtigt, men det viste sig, at de ikke havde nået at komme i gang med frokosten. Derefter dukkede der flere birdere op, bl.a. lokale Bjarne (BJH), Niels Peter (NPA) og Jan (JBH) og et hold fra København, der allerede var på Møn og der blev ringet til UDA fra birdere, der var på vej fra Herlev. De skulle høre nærmere inden de kørte. Vi så den også sidde både på en hegnspæl og på selve hegnet og så den rigtig godt og der blev taget mange fotos. Lige pludselig lettede den og fløj væk men vendte tilbage efter nogle få minutter. Vi nød den i mere end en time inden vi kørte de få meter hjem for at få noget at spise.

Tidligere på dagen havde UDA fundet en Kærløber, der fouragerede i Bøndernes Sø, men det var tåget så det blev nogle elendige doku-fotos af den, men i skopet var den fin og tydelig.

En rundtur til Gåsesøen, Nyord og Hegnede Bugt gav ikke ret meget, hvilket primært skyldtes den meget ringe sigtbarhed, så UDA kørte til Lendemarke tankede benzin og et efterfølgende tjek af Jordbassinerne. Der blev meldt Flodsanger i Busene Have via BirdAlarm. Tjekkede hurtigt med BEST (der var hjemme) om hun ville med ud og se om vi kunne få den. Det ville hun.

I Busene Have mødte vi PSH og HSH som det ikke var lykkedes at høre Flodsangeren, så forventningerne blev skruet ned. Der var fugle der sang (bl.a. Nattergal og Gulbug), men umiddelbart ingen Flodsanger, men tidspunktet taget i betragtning var der også sent på dagen (sen formiddag) så vi gik ud på engen og tjekkede krattene der. Og pludselig hørte vi den - godt nok meget kort og meget dæmpet - og den lød ikke helt som en typisk Flodsanger, men det kunne være fordi den sad længere væk. Den sagde noget 3 - 4 gang og så blev den tavs (i øvrigt lige efter jeg havde snakket i mobil med PSH). Det begyndte og regne, men vi gav den lige en chance mere. PSH og HSH var snart fremme og sammen med dem stod og vi og lyttede intenst -  men ingen Flodsanger. Så kl. 11.59 sang den igen en meget kort strofe og denne gang meget tydligere og som en typisk Flodsanger.

Og så var det vi kørte hjemad og BEST fandt den Rødryggede Svale og det derfor blev sen frokost. UDA så svalen sidst på dagen.

Se det var en rigtig historie og den har også en morale: Det kan altså godt betale sig med en tur i felten selvom det regner :-)

Doku-foto af Rødrygget Svale, Husmændenes Sø, Møn Foto: BEST

Doku-foto af Rødrygget Svale, Husmændenes Sø, Møn Foto: BEST

Lokale birdere var hurtigt fremme i regnvejret

En Rødrygget Svale må man gerne fejre :-)

Længst mod syd: Rødtoppet Fuglekonge, Pungmejse og en Gul Vipstjert

Vi havde kun lige forladt Møn og var på vej over Bogø, da vi kørte ind i regnen. Det så ikke lovende ud for resten af turen - eller for den sags skyld dagen. Det så mørkt, vådt og skummelt ud mod syd - og det var der vi var på vej hen! Vi skulle besøge Gedser Fuglestation (GFU blog)

Men heldigvis var det kun en byge og det var tørvejr da vi var fremme ved fuglestation. Ringmærkerne Ruben og Michael var igen med at mærke nogle fugle i fuglestattionens 'mærkningshytte'. Der var stille og roligt så der var tid til at sludre lidt inden næste netrunde. Lidt senere dukkede Hans op som aftalt, da UDA skulle have nogle ringserie udleveret. Der var heldigvis lidt fugle i nettene, da vi var med på næste netrunde - bl.a. en Tornsanger med svensk ring.

Lidt senere på morgen fangede vi en Rødtoppet Fuglekonge (hun), og som vi skulle til at slippe den dukkede Gert også op og han fik den set selvom han efterhånden havde set en del af dem. En Sort Glente trak ind over stationshaven og det blev også til en overflyvende Gulirsk inden dagens bedste overraskelse røg i et af netten - en Pungmejse (han). Det var kun anden gang (og tredie fugl) arten er blevet ringmærket på Gedser Fuglestation, så den vakte glæde.

Rødtoppe Fuglekonge (hun), Gedser Fuglestation. Foto: BEST

Pungmejse (han), Gedser Fuglestation. Foto: BEST

Det blev også til en tur uden for stationshaven, hvor vi mødte Luis. Han var på vej ind til Gedser by efter, at havde passet trækobsen ved Sydstenen, hvor BEST og UDA senere sammen med Michael tog ud og obsede lidt. Det var ikke helt dumt for det gav da en Fiskeørn, nogle Musvåger, et par Rørhøge og en Lærkefalk. Og så lykkedes det os at få feltaflæst en ringmærket Gul Vipstjert. Den viste sig at være ringmærket på fuglestationen som en han i 2009. Men det var ikke en helt typisk flava (underart, der yngler i DK). Faktisk syntes vi det lignede en flavissima (den britiske underart) eller måske en hybrid mellem flava og flavissima?

Gul Vipstjert flava eller flavissima eller?,  Gedser Fuglestation. Foto: BEST

Men det var en god og hyggelig dag på Gedser og vi glæder os allerede til næste gang vi skal ned og være med til lidt ringmærkning.

UDA 10-05-2013, kl. 21.09