Så modtog Jane præmien som vinder af den seneste omgang af Rejsequizzen! Stort tllykke og tak til alle deltagere!
mandag den 24. december 2012
søndag den 2. december 2012
End of road, samtidskunst og The Rocks
Det gik strygende ind gennem Sydney's forstæder - ja vi fløj nærmest igennem da der ikke var så meget trafik. Men myldretiden var heller ikke rigtig kommet i gang endnu. Der var ikke mange minutter til, at vi skulle lande Cyberpunk, vores ældre, men glimrende Spaceship, der havde været vores hjem de seneste 15 dage. Vi lagde an til landing - men...øh vi kunne ikke lige se noget der lignede et ‘drop off’ - det var bare et industrikvarter som så mange andre...
Den hårde og uretfærdige Dommerkomité har voteret og den heldige og samlede vinder af rejsequizzen dennegang er : Jane - stort tillykke. Det praktiske omkring præmien klarer vi lige udenom bloggen.
Vi takker også alle øvrige deltagere mange gang.
UDA 02-12-2012, kl. 20.47 CET (Dette indlæg dækker dagene 26. - 28. november).
Det viste sig, at ‘drop off’ var blevet ændret siden vi havde booket bilen hjemmefra. Det bemærkede vi så først nu, da vi fandt papirerne fra da vi hentede bilen i Cairns. Men det betød at vi var det forkerte sted og tiden gik! Det lykkedes lige akkurat, at søge adressen frem, da UDAs mobil blev spærret da datagrænsen blev nået. Der manglede 22 km endnu!
Dagen var ellers startet som de fleste andre på turen - op omkring kl. 5, gang i morgenmad og kaffe og så ud at se på fugle og formiddagen bød på arter som Brown Falcon, Wedge-tailed Eagle, Little Eagle, Little Lorikeet, Striped honneyeater. Ved den lille creek vi også besøgte dagen før, sad der nu to Frømunde (se foto forrige blogindlæg), men desværre heller ingen Regent Honneyeater i dag.
På vej mod Sydney stoppede vi Blue Mountains, nærmere bestemt Blackheath. Her kørte vi ad en 5 km lang grusvej ud til Perrys lookdown. En meget flot og spetakulær kløft, men det blev kun til en kort gåtur. Tilbage ved bilen fik vi lige en ny art på listen: Rockwarbler - en lille lidt rødhalseagtig fugl, der er endemisk for området.
| Operahuset set fra Sydney Harbour Bridge |
Vi fik afleveret bilen til tiden og kom ind på Macleays Hotel ved Kings Cross i Sydney. Hotellet lå ikke så langt fra Royal Botanic Garden og Operahuset, så det varede ikke længe inden vi stod vi det meget flotte og imponerende operahus - og det er virkelig noget af det flotteste arkitektur der findes
Dagen efter fik vi set Sydney. Vi var rundt i Sydney CBD, vi var forbi Slip Inn på 111 Sussex Street, stedet hvor Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary mødtes første gang. Vi brugte en del i The Rocks, den gamle bydel. Vi var en tur oppe og gå på Sydney Harbour Bridge - dog ikke bridgeclimb. Om eftermiddagen så vi på samtidskunst på Museum of Contemporary Art Australia. Der var et par spændende udstillinger - og så var der gratis entre. Vi købte færgebilletter til Taronga, hvor der ligger en zoologisk have, ikke for at besøge den, men for at få en ‘havnerundfart’ og på den måde kunne se operahuset og Sydneys skyline.
| Slip Inn, 111 Sussex Street, Sydney |
Vi deltog i I’m Free Tour i The Rocks, hvor en ung lokal pige viste rundt og fortalte alle de ‘grumme’ historier fra dengang Sydney blev grundlagt. Konceptet er at det er et alternativ til alle de dyre guidede ture og derfor er det gratis at deltage, men at man efterfølgende giver en donation, hvis man vil og man bestemmer selv hvor meget man. Vores guide Justine - en ung lokal pige, havde startet konceptet for 3 år - var utrolig engageret, så hun fik en ganske pæn donation fra os, men det er bestemt en anbefalelsesværdig byvandring.
På Lord Nelson Hotel, byens ældste - eller en af de tre steder, der hævder at være ældst - smagte vi deres egen udemærkede øl og spiste vi særdeles god lammekødsburger. Det var godt, men klokken var efterhånden blevet mange, vi var trætte og skulle rejse hjemad næste dag, så vi måtte mod vores hotel. Og så begyndte det igen at lyne og tordne, og det blev kun værre. Det begyndte at regne ret så kraftigt. Så var man alligevel glad for, at vi havde slæpt rundt på regnjakker hele dagen.
Onsdag var så sidste dag i Australien. Vi gik ud og fandt et lille hyggeligt sted og fik morgenmad sammen med de lokale. Derefter gik vi en tur i den botaniske have og nåede lige at få Chestnut Teal på som en ny art inden vi gik tilbage til hotellet for at checke ud og så med shuttlebus til lufthavnen.
Rejsequizzen:
Og så kommer der en afgørelse.
Vi ved ikke om Midnight Oil har spillet på Slip Inn, men vi ved, at det var der H.K.H. Frederik og H.K.H. Mary mødte hinanden der første gang.
Godtnok kørte vi meget i bil og rejste i rumskib, men vi kørte kun 4073 km.
Den hårde og uretfærdige Dommerkomité har voteret og den heldige og samlede vinder af rejsequizzen dennegang er : Jane - stort tillykke. Det praktiske omkring præmien klarer vi lige udenom bloggen.
Vi takker også alle øvrige deltagere mange gang.
UDA 02-12-2012, kl. 20.47 CET (Dette indlæg dækker dagene 26. - 28. november).
fredag den 30. november 2012
And even still not near the edge of the outback...
En flok White-throated Needletails fouragerede lavt over campingpladsen i Wooyung om morgenen. En Brown Goshawk landede kortvarigt i et træ, hvilket pladsens øvrige fugle vist ikke var helt tilfredse med. Mens ellers skete der ikke så meget, heller ikke nede ved stranden, så vi fik betalt for overnatningen så vi kunne komme videre.
UDA 30-11-2012, kl. 12.37 CET (Dette indlæg dækker dagene 23. - 25. november 2012).
Det var overskyet på turen videre ad Pacific Hwy og det regnede da vi ankom til Port Macquarie, hvor temperaturen var faldet til 19 grader! Vi besøgte et Koalahospital, hvor man forsøgte at hjælpe tilskadekommende og syge koalaer. Rundvisningen sprang vi over og nøjedes med selv at gå lidt rundt og kigge. Heldigvis havde vi selv fundet og set ‘ægte’ vilde koalaer - for det var nu trist at se dem sidde i bur, selvom de fleste ville blive genudsat og når årsagen skyldes menneskernes påvirkning af naturen!
Fra Port Macquarie kørte vi vest på væk fra Pacific Hwy. Vi ville væk fra den mere og mere tætbefolkede del og så spændende er sandstrande og byer heller ikke. Planen var at køre til et af New South Wales’s bedste fugleområde - Capertee Valley vest for Blue Mountains. En dal der er længere og bredere end Grand Canyon! Fuglemæssigt er området især kendt for den meget sjældne Regent Honneyeater, men også en masse andre spændende arter - og så tiltalte følgende beskrivelse på nettet os også: ‘... but despite its well-earned renown in birding circles you're unlikely to find it marked on any road atlas or tourist map.' Der måtte vi hen! Læs mere om Capertee Valley her: http://www.bmbirding.com.au/valley.html
| Capertee Valley, New South Wales |
For at komme til Capertee Valley valgte vi at køre via Tamworth og derfra videre mod syd - en tur på lige omkring 630 km. Det kunne gøres kortere, men vi ville også gerne lidt længere ind i landet. Den første del af turen op mod byen Walcha gik ad en smal og snoet vej om gennem skoven - og ikke overraskenden blev der meget tåget, faktisk så meget at det regnede på et tidspunkt. Undervejs gjorde vi holdt ved en lille rasteplads og tog en bid brød i regnen. Det viste sig at være det rigtig sted at stoppe, for lige pludselig gik der en Superb Lyrebird (Grå Lyrehale) - godtnok en hun, men fin og og sjov var den alligevel og så var den rimelig ligeglad med, at vi var der.
Overnatningen tog vi på campingpladsen i Oxley Wild River National Park, der befinder sig 1032 m.o.h. Da vi havde valgt en plads til vores rumskib og udfyldt selvregistreringspapirene (vedlagt 10$/person), gik vi en lille tur. Campingpladsen lå lige på kanten af en meget imponerende kløft, hvor Apsley River løb langt nede i bunden af. På den modsatte klippekant sad der en gammel Vandrefalk og kaldte - det var jo næsten som at være hjemme. Som tusmørket faldt på begyndte kænguroerne også at dukke frem fra krattet.
Næste morgen gik vi en længere tur inden vi kørte videre. Det var rigtig godt sted og vi fik set Apsley Falls og en masse fugle og fik dermed nogle flere arter på listen, bl.a. Striated Pardolate.
Vi kom ud af skoven og ud i det åbne landskab igen. Området omkring Tamworth var vinland, hvilket mange skilte til diverse ‘wineries’ også viste. Udover vinen gik der naturligvis kvæg mange steder - og faktisk også lidt får. Og så var det blevet meget varmt - ja selv vinden virkede ikke længere kølende.
Langt om længe kørte vi ind i Capertee Valley. Det er et meget flot dal med store åbne vidder omgivet af bjerge - og så var der støvet. Ja støvet skyldtes at en del af vejen var unsealed - en rigtig australsk gravelroad.
Vi tog et par overnatninger i Glen Davis ved noget man vel kan betegne som et lille forsamlingshus drevet af de lokale, hvor man gratis må campere. Kort efter vores ankomst begyndte et større tordenvejr, der passerede lige henover - og med en hel del regn. Her var mange kakkaduer (Sulphur Crested) og en masse andre fugle og fluer - mange fluer!
Glen Davis var et lille hyggeligt sted og et godt udgangspunkt for ture rundt i dalen. Næste dag blev vi fortalt, at det var meget varmt fortiden (34 - 37 gr. C, red.) og vi fik nogle tips til lokaliteter, bl..a. til hvor der ynglede Regent Honneyeater. Gæstfriheden ville ingen ende tage, så vii fik tilbudt al den overskydende kartoffelsuppe fra de lokales fællesspisning aftenen før.
| Tawny Frogmouth (an adult and a juvenile), Capertee Valley |
Vi opsøgte lokaliteten, hvor der skulle yngle Regent Honneyeater - som jeg godt kan afsløre det desværre ikke lykkedes os at se. Men tilgengæld fik vi set en masse andre fugle, da det var ved en lille creak som helt sikker tiltrak fuglene i heden. Vi så bl.a. frømund - en unge, der bare sad og lignede en del af den gren den sad på, vi så Diamond Firetail, Azure Kingfisher og flere arter honneyeaters. Om aftenen begyndte de igen at tordne.
Rejsequizzen:
Der var flere der kunne regne ud, at ‘mangos’ og ‘no mangos’ hhv. var herre- og dametoillet på Wooyung Camping. Og vi vil da godt her indrømme, at UDA blev sendt ind for at tjekke - og han kunne så konstatere, at ‘no mangos’ ikke var det han skulle anvende!
Men stillingen er den, at Gerd og Jane begge har 2 point og EDA og Nanna+Martin begge har 1 point, så der er spænding til det sidste, for vi kan lige nå en runde mere:
De to næste (og formodentlig de sidste i denne omgang) spørgsmål er relateret til den sidste del af rejsen:
A: Hvad skete der på Slip Inn i Sydney?
B: Hvor langt rejste B&U i deres Spaceship Cyberpunk?
Skynd jer at deltage inden næste opdatering! Det er stadigt muligt at vinde præmien :-) Men den hårde og uretfærdige Dommerkomité minder om, at både korrekte og/eller kreative svar kommer i betragtning, men ingen anonyme svar gælder!
UDA 30-11-2012, kl. 12.37 CET (Dette indlæg dækker dagene 23. - 25. november 2012).
Etiketter:
Australien,
Capertee Valley,
fugle,
Glen Davis,
New South Wales,
rejsequizzen
torsdag den 22. november 2012
Koalas, Surfers Paradise and the attack of the wild killerparrots
Sidder nu ved bredden af Evans River i Evans Head. Der blæser enkølig vind ind fra Stillehavet og mørket er ved at falde på og derer nu faldet ro over flokkene af Rainbow Lorikeets og Galah'er(Rosenkakkaduerne). Vi befinder os nu i New South Wales og deaustralier vi møder nu, siger ikke længere 'it's a long way', mender er nu også kun omkring 700 km tilbage.
Brisbane blev sprunget over – eller det vil sige, vi kørte barelige igennem, og forsatte til Lamington Nationalpark et par timerskørsel sydøst for. De sidste ca. 20 km ad en smal snoet vej opigennen den subtropiske regnskov til 930 m.o.h. Her havde vi flottetos og reserveret en overnatning hos O'Reilly's, der ejer en stor detaf regnskoven i Lamington. Det var meget fint og med en masse fuglelige uden for døren – bl.a. bowersbirds og papegøjer. Det er sålidt af et turiststed, dog primært naturvandrere, fuglefolk ogfotografer, men også helt 'almindelige' turister finder vej. Men deter også et sted, hvor man får mulighed for, at komme tæt på noglefarvestrålende fugle – og så bliver de fodret, hvilket gør, atfuglene nærmest kaster sig over en når de ser man stopper hånden ilommen – det betyder nemlig fodring! Faktisk kunne vi slet ikke fåfred til, at spise vores egen mad. Crimson Rosellaerne angreb i flokog spiste direkte fra hånden, kingparrots kom enkeltvis mens BrushTurkey'en forsægte at løbe væk med hele madposen. Vi måttesimpelthen søge skjul på vores værelse for at spise færdigt.
Dagen efter var vi lige et smut forbi Surfers Paradise, hvor derfaktisk ikke skete så meget på stranden så der var vi ikke længe.I Tweed Heads forlod vi Queensland og kørte ind i New South Wales ogi en ny tidszone. Her blev vi i øvrigt, af et ægtepar fra Kirraopfordret til både, at smutte forbi et dansested – i dag var detrock 'n' roll og flytte til Australien, da de havde brug for noglesom os! Vi overvejer lige begge muligheder.
I dag kørte vi så igen lidt væk fra kysten og en anelse længereind – ikke langt, men i hvert på den anden side af Pacific Hwy.Inden var vi lige forbi Byron Bay og Cape Byron. Et rigtig turists-og surfersted, men med et flot fyrtårn og så er det 'fastlands'Australiens østligste punkt. En flok delfiner svømmede forbi ogsøgte føde i surfen mellem surferne. Og vi så også en vældigstor rokke svømme i overfladen.
| Koala, Tucki Tucki (22. november) |
Men vi fortsatte lidt vestpå, hvilket var en rigtig god idé. Vedkirkegården Tucki Tucki var der en Arboriginal bora ring, som vi varinde og se, men faktisk var der ikke derfor vi kørte forbi. Det varfordi der skulle være ægte vilde Koalaer i området – og sørmeom BEST ikke spottede ind oppe i et træ! Hold op, hvor er den baresjov, sød og ja helt nuttet. Den slumrede bare deroppe heltupåvirket af os. Fedt! Vi havde håbet at se Koala, men var langtfra sikker på at det skulle lykkes. Og bare et par kilometer derfrai Tucki Tucki Nature Reserve så vi en til og det lige vedparkeringspladsen – hold da helt op – sådan.
Rejsequizzen:
Den hårde og uretfærdige Dommerkomité har denne gang givet pointtil Nanna & Martin, der svarede ca. 200 arter og dermed komtættest. På daværende tidspunkt havde vi omkring 160 nye(bestemte) arter.Nyt spørgsmål lyder som følger:
På campingpladsen i Wooyung havde man følgende valgmuligheder nårman skulle benytte sig af toiletterne: 'No Mango' eller 'Mango'.Hvilken er herre og hvilken er damer?
UDA 22-11-2012, kl. 20.28 NSW
mandag den 19. november 2012
Night walk, reef trip and heading south
Efter to dage, hvor størstedelen af tiden er brugt i vores Spaceship
på Bruce Highway, har vi forladt troperne og befinder os nu på en
campingplads – med internetforbindelse - i Woodgate ved Burrum
Coast National Park. Vi nærmer os Brisbane, der kun ligger 4 timers
kørsel herfra. Men siden sidste blogindlæg har vi været på 'Night
walk' i Kingfisher Park', hvor vi var ud med spotlights og lede efter
nataktive fugle og dyr. En fed oplevelse, der gav Eastern Barnowl,
Platypus aka Næbdyr, Striped Possum, Bandicoots, Fruitfoxes, Green
Treefrog, en flot Gekko.
Vi returnerede til Cairns, hvorfra vi var på tur til Great Barrier
Reef – nærmere bestemt Michaelmas Cay. En lille ø proppet med
ynglede terner, hovedsaglit Brown Noddy. Vi så også min. 5 Great
Frigatebird – og de er store! Og så snorklede vi og så fisk i
farver og havde et par rundture ved revet i en 'semi u-båd', hvor vi
ud over en vældig masse sjove, flotte og imponerende koraller også
havskildpadder (Green Turtle) og en haj, som jeg simpelthen ikke kan
huske, hvad var for en – men den havde pletter på kroppen.
Længere mod syd var vi i Tyto Wetlands, der er et rigtig godt
fuglested, hvilket også lige var med til at pumpe turlisten. Her var
der også pænt mange Agile Wallabies – en sjov lille kænguroting.
Ved Birthday Creak Falls i Paluma Nationalpark så vi Golden
Borwerbird og Victoria's Riflebird, og vi overnattede ved Lake
Paluma. Og sjovt nok så hver gang vi tager op i det højtlæggende
regnskove blev der der dårligt vejr – regn, lyn og torden hele
natten.
Og så er det endelig også blevet tid til en ny omgang af
Rejsequizzen:
Denne gang er der kun et spørgsmål og det er af typen 'gæt
antallet af et eller andet i en beholder':
2a: Hvor mange nye fuglearter har B&U set og/eller hørt på
nuværende tidspunkt?
Svaret vi skylder er: Nogle mikroskopiske små myrer!
UDA 19-11-2012, kl. 21.35 EST.
onsdag den 14. november 2012
Total Solar Eclipse 2012 - Sådan!
Der var skyer og det havde regnet en del, så der var ikke så meget at grine ad i morges klokken fem, selvom den lokale Latterfugle tilsyneladende var af en anden opfattelse - de fik sig virkelig nogle grin til morgen (en rigtig lårbasker)! Der var stor aktivitet på Kingfisher Park her til morgen, folk pakkede biler og kørte ud for at finde steder at se den totale solformørkelse. Hurtig kaffe og morgenmad og så gik vi ud til vejen til de øvrige 10-15 personer, der havde valgt denne plads. Lindsey syntes der var lidt crowdy. Der kom flere og flere skyer og nogle begyndte at køre andre steder, da det blev mere og mere klart, at det solen ikke ville kunne ses herfra.
Hvad gør man så når man nu har rejst fra den anden side af jorden for at se en længe ventet total solformørkeslse? Man bevarer naturligvis roen og venter til 12 minutter for totalitet, hvorefter man småløber tilbage til Cyberpunk Spaceships, flår 'oversejlet' af og kører sydligere! Omkring 4-5 km fra Kingsfisher Park er vi meget tæt på skykanten og kan se solen! Vi smider os en på en markvej, hvor der allerede holder to biler. Vi hopper ud i mudderet, får kamera og 'solbriller' klar og der er nu kun ca. 3 minutter til totalitet - fedt!
| Total Solar Eclipse 2012 at 16gr. 37,710S, 145gr. 19,440E |
Og så kom solen helt fri af skyerne, månen passerede ind foran solen - TOTALITET! WAUW.... SÅDAN... og de næste 2 minutter og 4 sekunder, var bare noget af det fedeste og mest syrede vi har oplevet! Det blev mørkt, fuglelydene skiftede fra morgenfuglesang til natfugle lyde.... koronaen lyste utroligt omkring månen...... så fedt så fedt.. og så kom 'Diamond ring' i det øjeblik totaliteten var over... fantastisk lys og hold da helt op! Fra en nærliggende bolig kunne man også høre 'WAUW'. Langsom kom mere og mere af solen tilsyne igen, og fuglelyden ændrede sig igen. Solen var næsten helt fri igen, da der igen kom skyer og dækkede for den.
Det er helt sikker noget vi skal igen!
UDA 14-11-2012, kl. 09.07 (EST).
søndag den 11. november 2012
Bikebirding, Willy Wagtail og 'rumskibe' i byens udkant
'Shall I take of the basket, then it don't look that 'girly'?, var hvad den unge fyr fra cykeludlejningen sagde til UDA. Vi havde fundet et sted, hvor vi lejede cykler så vi relativt let kunne kumme rundt i Cairns i løbet af dage. Årsagen til udlejerens kommentar var, at vi havde fået de to sidste 'Standard' cykler de havde tilbage – og det var begge 'damecykler'. Fint nok, da vi hverken skulle køre om kap eller off road men bare trille lidt rundt.
| Willy Wagtail |
Lige fra
morgenstunden var det med sol fra en skyfri himmel og allerede under
morgenmaden – der blev indtaget så sent som lidt over syv (ja
rejsen havde gjort os lidt trætte) – var temperaturen kommet godt
op i den gode ende af tyverne. Det så jo lovende ud og vi kom da
også rimeligt hurtigt afsted. Vi var ikke noget langt fra Oasis Inn
før vi fik dagens første nye arter: White-bellied Cuckcoo shrike
(en en flot gøge-tornskade-lignende fugl) der fouragerede langs
Sheridan Road. Lidt efter listede en Buff-banden Rail rundt i en
skolegård, en rovfugl, der kredsede over byen et par gader væk,
blev hurtigt bestemt til en Brahminy Kite. Vi blev underholdt flere
gange af nogle Willy Wagtails – en af de almindeligste arter
hernede, men den er sjov og flot, så er den meget tillidsfuld og vil
gerne vise sin hale.
Der begyndte at
komme liv i byen i løbet af formiddagen og mange tilbragte med
morgenmad på nogle af byens caféer eller nød solen og varmen neden
langs Esplanaden. Vi rundede også havnen og alle tourbådene, der
sejler ud til revet (Great Barrier Reef, red.). Vandmelon, banan og
cola zero blev indtaget på en bænk ved Esplanaden, hvilket også
lige var den man kunne klare i tropevarmen, som nu nærmede sig 31
grader Celsius.
Efter frokost
cyklede ud nord for byen mod lufthavnen, hvor der var lidt mere fred,
når man vel at mærke så bort fra alle flyvemaskinerne der lettede
(det var praktisk tal lige for enden af startbanen). Den tur gave
nogle fine obs af en af australiens mindste og ikke helt almindelige
papegøjearter, nem lig mindt 3 Double-eyed Fig-Parrot og det var
flotte og sjove, ja nærmest søde. En 'birder' vi lidt tidligere var
cyklet forbi dukkede op og vi snakkede lidt med hende. Da hun hørte,
at vi var ankommet i går, syntes hun, at vi da gjorde det meget godt
når vi allerede havde fået Fig-Parrot på listen (hun så dem i
øvrigt også, hvilket et par forbipasserende britiske turister også
gjorde).
Eftermiddagen
tilbragte vi igen på Esplanaden, denne gang også udstyret med
teleskop og så var det ellers i gang med vadefugle, der kom tættere
og tættere på som tidevandet steg. Det gav flere fine arter –
flere var ikke overraskende nye for os. De fleste i grålige
vinterdragter, da de er kommet ned fra nordligere egne (bl.a.
Sibirien). Vi faldt i snak med en lokal 'birder' (som vi havde læst
om nok skulle henvende sig når han spottede fuglefolk), men det var
fint så fik vi lige bekræftet et par af vores obs. og han viste os
sæsonen første Kærløber (den ser vi så også på Ulvshale nogle
gange).
| 'Fruit Bats, Cairns |
Da de sidste
vadefugle var fløjet væk cyklede vi op og kiggede på flagermus
eller flagerhunde er det vel nærmest. Det er godt nok store og så
hænger de bare ned fra grenene midt inde i byen. Nå men vi havde
flere ting på programmet – vi ville lige finde stedet, hvorfra vi
i morgen skal 'beames' videre på vores tur. Vi fandt vejen, der lå
i byens udkant, men vi kunne ikke lige finde de præcise sted? Det
var godt nok blevet flyttet for nyligt, men det kunne vi ikke helt
forstå. Det viste sig så, at vi tilsyneladende momentant, men
heldigvis kun temporert var blevet snævertsynet for vi havde
simpelthen cyklet lige forbi uden at se det! Nå men det var der jo
en mening med, for det betød at vi fik boostet vores liste med
Rainbow Bee-eater og Bush Thick-knee. Vi fandt vores 'pick up' sted
og der holdt op til flere røde Space Ships', både på vejen og inde
bag et hegn. Så det bliver nemt at komme videre med 'rumskib' i
morgen.
Svar på
Rejsequizzen 1:
1a: Welcome
Swallow var den første art B&U så i Australien.
1b: 'Fruit Bats'
(vi skal lige have tjekket den korrekte art), men det er de meget
store flagermus, der findes i byen. Når det er blevet mørkt flyver
de ud og bl.a. kaster sig over alle mangoerne, og det fumler de altså
med, så man risikere, at få en faldende mango lige i bærret.
Den hårde og
uretfærdige Dommerkomité har beslutter at rundens vinder er Gerd,
da hun som det første og den første svarede 'Svale af en slags'.
Men ingen ingen
gættede, altså spørgsmål 1b, der faktisk også var det forkerte
spørgsmål. Det skulle have været: Hvilke dyr opholder sig på
badeværelset på vores motelværelse? Der er åben for bud nu.
Derudover er Jane
i øvrigt blevet tildelt point fordi hun på FB gættede, at det var
Lykke Friis vi 'drak kaffe med' i CPH.
UDA 11-11-2012,
kl. 23.22 (EST)
Etiketter:
Australien,
Birdbiking,
Spaceship,
Willy Wagtail
Abonner på:
Opslag (Atom)