[Lørdag d. 18. juli] Det lød som om det stadig regnede da vi stod op til morgen, men det var vand, der dryppede fra træerne og ned på taget af vores cabina. Howler Monkeyen havde også været i gang med sit brølere.
Vi startede som vanligt med, at birde på ejendommen inden morgenmaden. Floden Sarapiqui (tjekker stavemåden senere), der passerer lige forbi Gavilan Lodge, var vandstanden steget ret markant efter det seneste døgns nedbør - og umiddelbart var det med i hvert fald to meter og måske mere. Men det havde også regnet rigtig meget. Morgenmaden producerede kun en enkelt ny turart - af dem som vi kan bestemme.
Efter morgenmaden pakkede vi bilen og fik afregnet vores ophold på lodgen, hvorefter vi kørte mod en anden spændende lokalitet i den karibiske region - Rancho Naturalista - et af 'stederne' i Costa Rica når det gælder fugle.
Det tog små tre timer at køre turen fra Gavilan Lodge i Puerto Viejo til Rancho Naturalista nær Turrialba. Første del af turen foregik ad lange lige veje i lavlandet indtil vi nåede byen Siquires. Her proviantere vi i Maxi Pali - en supermarkedkæde - så vi havde vand og lidt chips. Fra Siquires gik det via snoede veje op i lidt større højde - 'middle elevations' eller 'the foothills' - til vi drejede ind på indkørslen til Rancho Naturalista, der førte os det sidste stykke op til lodgen. En spændende, meget smal og meget ujævn vej, hvor stor frihøjde på bilen var en god ting. Det regnede på vej op og vi mødte kun en enkelt bil, det var på vej ned og som vi skulle bakke ned til et sted vi kunne kører langt nok ud til siden så vi kunne passere hinanden. Da vi kom helt op til lodgen blev vi mødt af en chäferhund og Lisa, der bød os velkommen. Da vi ikke havde booket på forhånd var vi lidt spændte på om der også var plads til os selvom det ikke er højsæson, men det var der heldigvis. Faktisk var der kun én anden gæst - Gerrie fra Los Angeles - der netop var ankommet fem minutter før os med den bil vi mødte på vej op. Vi fik 'Mastersuiten' eller hvad den nu hed, lodgens største værelse - og det er stort - med egen veranda med udsigt til vulkanen Turrialba og en feeder med flotte kolobrier.
Da vi var blevet installeret mødtes vi til en lille velkomst på den fælles veranda på 1. sal, hvor vi hilste på Gary, der som nævnt også er gæst og så hilste vi på Megan, der arbejder på lodgen, hvor hun fungerer som guide og sørger for gæsterne føler sig hjemme - og så er hun i øvrigt birder.
Efter lunch, som var rigtig god og som vi spiste sammen med Gary og Megan, fortalte Megan lidt om stedet og området og lidt senere mødtes vi udenfor så ville hun vise, hvor vi kunne se Snowcap - en flot lille kolibri som vi så med det samme - og hvor man kom til trails og 'hummingbird pools'. Da vi havde fået denne indledende orientering skiftede vi til støvler og gik selv en tur i en del af området. Det gav bl.a. White-crowned Parrot - en lille familieflok, Gartered Trogon, Mentezuma Oropendola, 'Kill Bill' som vi kalder Keel-billed Toucan da det er lettere og hurtigere at sige. Der kom også en 'mixed species' flok - noget man skal være opmærksom da der pludselig kan være mange fugle, mange arter og de kan være lige så hurtigt væk igen. Denne flok gav bl.a. Scarlet-thiged Dacnis, Bay-headed Tanager, Olive-backed Euphonia og Rufous Mourner bare for at nævne lidt.
Klokken fire gik vi ned til 'hummingbird pools', hvor Megan ville være og kigge på kolibrierne, der opsøger nogle pools i et vandløb for at bade. Vi stod der i halvanden time og så seks arter kolibrier der badede ved at dykke ned i vandet. Det så ret sjovt ud.
Aftensmaden blev serveret klokken 18 og vi fire spiste sammen og snakkede om forskellige ting. Dagen sluttede af med, at vi efter aftensmaden gik ned til et lyslokker, der var blevet tændt for at tiltrække natsværmer og andre nattetime smådyr og kikkede lidt på dem inde vi gik tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar