onsdag den 15. juli 2015

Tåge i tågeskoven

[Mandag d. 13. juli] Der er tåge i en tågeskov - det kunne vi i hvert fald konstatere, da vi har været indhyldet i skyerne det meste af dagen. Vi birdede i mere end 12 timer i dag, kun kortvarigt afbrudt da vi spiste morgenmad på hotellet.
Inden morgenmaden obsede vi fra vejen nedenfor hotellet og det var en meget fugtig morgen. Det regnede ikke men da vi er i en så befandt vi os i bogstavestelig forstand i skyerne - og de var fugttige.
Efter morgenmaden gik vi op til Monteverde Cloud Forest Reserve. Vi. betalte for indgangen, men valgte selv at gå rundt uden guide og så måske gemme det til i morgen. Som nævnt var der meget fugtigt, der var langt mellem fuglene - der var nogle, men de var godtnok svare i den tætte skov. Vi fulgte flere af reservatet stier (trails), der førte os op og nede i området, hvor højeste punkt var lidt over 1700 m.o.h. Temperaturen er også en helt anden og det mindede faktisk lidt dansk efterår - når man ser bort fra alt det, der så gjorde at det ikke var som et dansk efterår.
Der er ingen tvivl om, at en cloudforest (tågeskov) er meget spændende og interessant natur,så må vi indrømme, at fuglemæssigt var den ikke så produktiv som vi havde forventet.
Efter næsten syv timer forlod vi reservatet og gik hen og fik kaffe.og kage ved Hummingbird Gallery og kiggede på kolibrier.
En guide havde i morges fortalt os, at quetzalerne var trukket ned fra reservatet (de er 'altitudinal migrants', hvilket vil sige, at de efter yngletiden trækker ned til en lavere højde), derfor gik vi sidst på efterdagen ned til Stellas Bakery - både for at se om, der skulle være en quetzal men også fordi, at så havde vi lokaliteten på plads.
På vej derned birdede vi langs vejen og fandt et sted, hvor der var lidt fugle. Det tiltræk sig opmærksom sig opmærksomhed fra tre hold europæiske turister - 'non-birdere', som også var på vej ned. Heldigvis sad der en meget flot Blue-crowned Motmot på få meters afstand som vi så kunne vise dem istedet for de andre små arter som vi dårligt har styr på.
Der var ikke nogen quetzal at se ved Stellas Bakery, hvilket vi var forberedt på, men alligevel havde håbet. Til gengæld var klokken ved at være mange og vi skulle nå aftensmaden på hotellet.
Vi nåede tilbage til hotellet før vi skulle spise, men var så også godt trætte efter en lang men god dag 'i felten', hvor vi i alt havde gået en hel del kilometer. Selvom Monteverde Cloudforest Reserve ikke havde været så produktiv om så fik vi alligevel tilført nogle arter til listen i løbet af dagen og fået en fin middag på hotellet.

Ingen kommentarer: