Tufted Coquette, Blanchisseuse Road bird bushcraft og vedvarende energi

Onsdag d. 23. juli.

Dagen startede som i går med at kigge på kolibrier, men bare tidligere. Bortset fra tålmodighed krævede det godt med myggemiddel. Men ventetiden blev faktisk ikke så lang i dag, hvilket måske skyldtes den tidligere start, da en flot han Tufted Coquette dukkede op mellem de 3 - 4 hunner, der allerede var i fuld gang. Fedt så fik jeg også set den og det var ikke kun i et glimt. Vi havde fornøjelse af den i op til flere minutter og på pænt tæt hold. Bente fik også taget nogle fotos som nogle af folkene fra Asa Wright sagde var 'a pretty good one'. Det kan godt være, at det var sagt i al høflighed, men taget i betragtning af udstyret m.m. så var det da bestemt et udemærkede doku-foto. Et af dagens foto (se nedenfor) skulle egentlig have været et foto - taget med mobiltelefon - af et foto vist på kameradisplayet og zoomet ind. Men det blev simpelthen for dårligt, så fotoet, der viser en tufted Coquette han er et foto af forsiden af Asa Wrights Nature Centre - species checklist. Nu har der været skrevet så meget om den, at der måtte et billede til.

Morgenkaffen blev naturligvis indtaget på The Veranda, hvor der i dag var hele fire guider på plads. De to af dem var dog under oplæring. Det blev til hele to Bearded Bellbirds set fra verandaen, hvilket man ikke ser så tit derfra. Senere var der 6-7 tukaner i 'fireren' - det bare træ, ser står længere ude (og som en af guider nu kalder the toucan tree), så det startede meget godt.

I dag var vores guide Ruddy som vi kaldte ham, da vi ikke kunne udtale hans lange indiske navn, men det havde han det fint med. Turen gik nordpå mod Blanchisseeuse og vi skulle birde langs Blanchisseuse Road op gennem regnskoven, bl.a. for at få nogle af de arter der holder til i større højde. Det var en heldagstur med mange stop undervejs, men køredistance var til gengæld mindre. Vi fik relativt hurtigt et par nye arter - Streaked Xenops og Slaty-capped Flycatcher.

Vi kørte videre op ad den smalle, hullede og snoet vej,  Vi stoppede, vi lyttede, vi kiggede i mens Ruddy immiterede fugle og afspillede stemmer. Sådan fortsatte hele dagen. Det var ikke fordi, der ikke var fugle, men det var begyndt at blive længere mellem de nye arter, da vi efterhånden har set en del arter og nu er Trinidad & Tobago ikke det mest artsrige land i forvejen. Men Ruddy gjorde virkelig, hvad han kunne.

Ved det højeste punkt i Northern Range og på Trinidad (ca. 1000 m.o.h.) bevægede vi os lidt længere væk fra bilen, da vi fulgte en lille grusvej et lille stykke. Her fik vi Golden-olivebacked Woodpecker som ny art.

Bente ville gerne se Spectacled Tanagar - fin lille grå og grønlig fugl med gul isse og nogle sorte 'prikker' på strupen og brystet. Vi så to højt oppe i et træ. Et andet sted så vi Green-backed Trogon, der pludselig sad flot i et træ ved vejen. Den havde sneget sig ubemærket ind på os, da vi i første omgang uden held, havde forsøgt at lokke den til os. Samme sted sad en Black-faced Anttrush og kaldte. En fugl, der udelukkenden opholder sig skjult på skovbunden og derfor er meget svær, at få at se. Men den svarede tilsyneladen på Ruddys immitation af den - men den ville ikke komme frem og flyver over vejen.

Det var godt vejr og solen skinnede og det var meget varmt - især når vi ind i mellem var uden for skoven, hvilket dog ikke var så meget. Selv Ruddy prustede over varmen.

På tilbageturen ville vi igen lige prøve om vi kunne have heldet med Antthrushen. Næsten samme sted som tidligere på dagen sad der en og kaldte. Vi stoppede og Ruddy begyndte at fløjte dens kald. Den svarede tilbage med det samme, men der var meget bevoksning og svært at se skovbunden. Men Ruddy fandt et sted, hvor man kunne se lidt mere og så ville han forsøge, at få den derhen. Den kom tættere på og efter små ti minutter kom den stille og roligt frem og sad nogle få meter fra os før den konstaterede, at det ikke var en anden han og så sneg den sig væk. Det var ren 'bird bushcraft'.

Det blev også til minimum fire Spectacled Tanagers i og omkring samme træ som tidligere. Men denne gang så vi dem bare endnu bedre, så dem kiggede vi på et stykke tid.

Tilbage på Asa Wright var der lige en lille slange, der også skulle ned ad trappen mod det hus, hvor vores værelse er, men den besluttede sig for træet ved siden af. Vi kunne lige nå en kop kaffe inden rum punchen blev serveret. Har jeg fået nævnt, at den faktisk er meget god?

Et par amerikanere er nu dukket op, så antallet af gæster er nu fem personer - og her tæller jeg Peter med selvom han vel egentlig er en del af dem der hører til stedet. Men da han nu spiser morgenmad og aftensmed med gæsterne, så tæller han med.

Dagens emne under aftensmaden var grøn, alternativ og vedvarende energi, da der amerikanske par gik meget op i det og vidste, at der i Danmark var noget med en ø, der var selvforsynende (Samsø, red.). Amerikanerne mente at Danmark var langt foran USA. vi mente selv, at vi da gjorde noget - og i Trinidad kendte man i flg. Peter ikke til den slags.

Vi sprang 'night walk' over og gik i stedet ned og fjernede store sløve fluer fra vores værelse!