"En rød lama med en spids nøgenhat er elevatorfører for de underjordiske fribytterdrømme".
Det var tredje gang der var Copenhagen Psych Festival. Dette år blev festivalen afholdt i Fristaden Christiania - og der findes nok ikke et mere passende sted, at afholde en musikfestival for syrerock, psykedelisk og eksperimenterende musik, hvor spillesteder var Loppen, Børneteatret, Byens Lys og Den Grå Hal.
B&U Bloggens musikreportere var naturligvis også til stede alle dage med undtagelse af førstedagen - der var lige en koncert med Wolf Alice i Lille Vega. Men de tre andre dage var vi der og kan kun sige, at det var en vellykket Festival, masser af fed musik, gode bands (nogle klart bedre end andre) og super hyggelig stemning.
Copenhagen Psych Festival er Nordens største festival for en musikgenre, der har sine rødder 40 - 45 år tilbage i tiden. Der var bands, der spillede, hvad man kan kalde den 'oprindelige' syrede musik til bands, der spillede nutidens fortolkning af lyden.
Vi hørte langt fra alle bands og nogle var helt nye for os mens andre har vi hørt ved flere andre lejligheder. Men især De Underjordiske, Fribytterdrømme og Spids Nøgenhat gav nogle fremragende koncerter. De spillede alle i Den Grå Hal. Det gjorde svenske Les Big Byrds også. De var rigitg gode og inspirationen kom helt klart fra 80ernes guitarrock.
Bands som Agusa, Elevatorfører og Red Lama, der spillede i Byens Lys og på Loppen, var over i den mere klassiske syrede ende af skalaen, hvor syreovel og tværfløjte også kunne være med - ganske udemærket.
Deadpan Interference på Byens Lys og Childrenn i Den Grå Hal stod for 'nyfortolkningen' og her er vi over i postpunk støjrock - og det var rigtig godt.
For B&U Bloggen tre rigtige rigtige gode dage med fed musik og god og hyggelig stemning - ser frem til Copenhagen Psych Festival 2017.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar