paphos, Cypern 27. april 2013 [UDA]
Ringmærkning og en ærlig ejer af Taverna Myrra
'I tell you I'm a honest man, yes - i'm a honest man and I say I give you a small bill', var hvad faren og ejeren af Taverna Myrra sagde til UDA, da han kom med regningen. Og han var en ærlig mand, men mere om det til sidst i dette indlæg [ja en rigtig cliffhanger].
Lørdag skulle vi igen til Akamas, hvor vi skulle deltage i et BirdLife Cyprus ringmærknings arrangement ved Neo Chorio Picnic Site. Det så vi meget frem til, selvom vi om fredagen, havde hørt, at vi nok ikke skulle forvente mange fugle, da forårstrækket efterhånden er overstået hernede. Men vi håbede alligevel på en håndfugl eller to og om ikke andet ville vi møde nogle lokale ringmærkere og fuglefolk og få en snak og nogle tips.
Vi ankom lidt før 9, hvilket var meget passende da arrangementet var sat til kl. 9 - 12. Undervejs havde vi set Ellekrager og BEST spottede en Skadegøg.
Ved picnic-pladsen og mødestedet var Ringmærkerteamet Alan, Mel, Graham og en fjerde mand var i gang og de første deltagere var på stedet. Vi kom lige efter en netrunde og mærkningen skulle i gang. Det gav bl.a. en flot Sorthovedet Sanger (han), Cettisanger og et par Munke. En glimrende start og allerede over al forventning. I løbet af formiddagen var omkring 20 personer forbi. Ud over os var det alle bosiddende britter, dog med undtagelse af et par der havde sommerhus på Cypern. Alan, Mel og Graham var tre rigtig hyggelige og sjove gutter, der gerne ville snakke og fortælle historier. Vi blev til arrangementet sluttede og havde da set omkring 25 fugle blive ringmærket, flest Munk og Stillits, men også Nattergal og Havesanger, som britterne var meget glade for. Vi var nok mere glade for Bleg Gulbug, Drosselrørsanger, Cettisanger (2) og Sorthovedet Sanger. Derudover blev der også mærket Musvit og Rødstrubet Piber. Andre fugle vi så var bl.a. Vandrefalk, Biæder (17), Ørnevåge, Gulirisk og Turtledue.
Nu nærmer vi os historien om den ærlige mand. Graham - skriveren på ringmærkningsarrangementet - fortalte en masse om det at bo på Cypern, hvilket han havde gjort siden 1986 og så gav han os et par tips til gode spisesteder, hvis man virkelig ville opleve ægte lokal mad og kultur og ikke turistudgaverne. Det ene sed var kun få kilometer væk i Polis og et godt at få lunch. Stedet lå lige et starten af byen og kunne kendes på de to grønne døre og så var det en rigtig 'mama', der lavede maden. Og så brugte Graham meget lang tid på at udpege på vores kort et godt aftenspisested i Paphos, hvor han selv kom ugentlig. Det hed Myrra og var et familieforetagende og de producerede vin og serverede derfor kun to slags - enten rød eller hvid, af deres egen. Så lavde de også ost og serverede den bedste 'meze'.
I Polis fandt vi aldrig restauranten med de grønne døre og vi gjorde virkelig en indsats uden held. Så efter en i øvrigt udemærket let frokost et andet sted kørte vi til kysten og Akavas Gorge, der skulle være en meget flot og interessant kløft. Det blev kun til en kort tur ind, da dagen var fremskreden og det var blevet meget varmt - temperaturen lå mellem 31 og 33 gr. C.
Vi havde indtil videre ikke haft succes med Grahams tips, så vi var lidt spændte å om vi kunne finde Myrra da vi til fods begav os de ca. 2,5. kilometer mod det egentlige Paphos. Det føltes som en meget lang og varm gåtur, men vi fandt da kiosken Graham havde nævnt (lokationen pasede i hvert fald), men herefter tyndede det gevaldigt ud i, hvad der lignede butikker, cafeer og restauranter.
På et hjørne - som beskrevet - lå en lillle hyggelig taverna, der ikke synede af meget. En utrolig venlig og sød ung mand (sønnen) sagde vi bare kunne tage det bord vi ville have. Så kom faren og tog i mod vores bestilling og så sagde han en masse han syntes var helt vildt sjovt og vi grinede (vi er stadig ikke helt sikker på vi forstod joken). Og så blev der serveret meze og deres egen rødvin - en hel flaske. Der var jo kun to slags, enten rød eller hvid så naturligvis også kun hele flasker. Vi sad ude under et overdække af vinplanter, der var kun svag belysning og enkelte andre lokale gæster. Maden var supergod og sønnen var meget stolt over sin mors mad og håbede virkelig vi kunne lide de forskellige ting. Han havde i øvrigt var på fiskerur hele dagen og havde nu får for meget sol, da det var årets første dag han havde smidt trøjen fortalte han os. Så nu måtte han lide om natten. Efter sidste ret kom sønnen med ost, der var lavet på det der senere ville være blevet til parmasan. Osten var dækket med sukker og kanel og smagte rigtig godt. Til osten serverede han også noget der svarede til 'grappa'.
Da vi bad sønnen om regningen spurgte han om vi ville have 'a big bill or a small bill?' - øh .. vi ville da geren have 'a small bill'. Det blev straks (på græsk) kommunikeret til faren. 'I tell you I'm a honest man, yes - i'm a honest man and I say I give you a small bill', var hvad faren og ejeren af Taverna Myrra sagde til UDA, da han kom med regningen. Og så lagde han et lille bitte stykke papir, hvorpå der lige akkurat kunne stå 47 00 - så han var bestemt en ærlig mand, vi fik en lille regning som han sagde, og vi syntes at 47 euro var en udemærkey pris for det måltid og den oplevelse.
Da vi var ved at gå spurgte UDA faren om han havde kommet med et kæmpe stykke papir, hvis havde bedt om 'a big bill' - så grinede han og hev os med indenfor og viste et foto fra havnen, hvor hans Taverna oprindelig havde ligget for 35 år siden og fortalte en historie om den.
