Viser opslag med etiketten Klintholm Havn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klintholm Havn. Vis alle opslag

tirsdag den 26. marts 2013

Den nye boardwalk, friske fisk, tapas og en Sjagger

Det har været et meget flot vejr på Møn i dag: Solskin og blå himmel. Men østenvinden gør, at det stadig føles rimelig køligt selvom om dagstemperaturen sneg sig op på hele 1 gr. C. B&U kørte en tur til Østmøn for, at komme en tur på klinten og afprøve den nye boardwalk ved Freuchens Pynt. Den nye boardwalk giver gangbesværede, kørestolsbrugere, folk med dårlig kondi - ja fakstisk alle besøgende ved Møns Klint mulighed for let at få et kig ned og og ud over Østersøen. I dag var det en kold fornøjelse, da vind stod direkte ind fra vandet. Der var endnu ikke nogen blå anemoner og der var heller ikke så mange fugle. Men en af de lokale vandrefalke gav en hurtig flyveopvisning i vinden inden den fløj sydpå langs klinten. Lidt efter kom en ung havørn trækkende lavt over parkeringspladsen ved Geocenter Møns Klint.

I Klintholm Havn tjekkede vi 'Sydmolen' for sortgrå ryle, men uden held. En fiskerkutter returnerede til hvnen i en sværm af måger. Vi forsøgte, at tjekke om der skulle være en af de mere sjældne måger i mellem. Det var dog udelukkende helt almindelige danske måger. Fiskerne begyndte at losse fangsten, der bestod af fladfisk, torsk og nogle flotte sild. Tilbage ved bilen mødte vi Per (PSH) og vi fik en lille sludder inden vi kørte mod Stege for at handle.

Vi var blevet sultne så inden vi handlede smuttede vi lige ind på David's Café og fik de sidste to pladser der var ledige og snuppede deres glimrende tapastallerken og rundede af med espresso. Og så var vi klar til at handle.

Resten af dagen tilbragte vi i haven på Ulvshale. BEST nød solen på terrassen og UDA satte et spejlnet op med det formål, at forsøge at fange og ringmærke den sjagger, som har holdt i haven de sidste par dage. Og det lykkedes. Det viste sig, at være en hun i sit 2. kalenderår (2K) og var samtidig ny art på vores Møn ringmærkningsliste.
UDA 26-03-2013, kl. 20.29.



Den nye boardwalk, Freuchens Pynt, Møns Klint

Friske sild, Klintholm Havn

Tapastallerken, David's Café
Sjagger (Turdus pilaris) 2K hun, Ulvshale


lørdag den 23. februar 2013

Dyrk Din Havn og en farveringmærket Kaspisk Måge

Det blæste omkring 8 m/s fra nordøst og med en temperatur på -1 grader Celsius var det en kold fornøjelse, at opholde sig udendørs. Men da jeg deltager i club300dk's 'Dyrk Din Havn'-konkurrence måtte jeg ud og derfor tilbragte jeg hele formiddagen i Klintholm Havn på Møn. Formålet med konkurrencen er at tjekke danske havne for sjældne fugle! Mine forventninger var ikke store, men man ved jo aldrig, hvad der kan ske på fuglefronten. Og om ikke andet så var man da aktiv - og man ser ikke noget hvis ikke man forsøger...

I den første times tid havde jeg selvskab af Anders, så vi tog en tur rundt i havnen. Der var en hel del måger, flest Sølvmåger - omkring 500 - så det var meget godt, Fem små lappedykkere lå i havnen og fem Bjergænder - men ingen hits. Efter Ander var taget videre tog jeg lige en runde mere, bare lige for et ekstr tjek - det kunne jo være.....

På isen i 'lystbådehavnen' stod en flok måger, hvoraf en var farveringmærket med en blå lasting om højre ben med hvid tekst V.M5C. Jeg fik nogle dokufotos taget med mobilen gennem teleskop. Den skilte sig ud fra de øvrige måger og lignede en Kaspisk Måge (Larus cachinnans): Lille mørkt øje, lille hvidt hoved med flad pande. Relativt kraftigt næb, mørk yderste del med lys spids, lysere næbbasis. lange ben. Hvid undervinge, hvid hale med sort endebånd ikke set tydeligt i felten men kan ses på foto af fuglen. Da jeg synes, at mågerne er svære fik jeg fat i Per (PSH), der også mente at det kunne være en Kaspisk Måge, men han ville komme forbi og kigge. I mellemtiden ringede Ole Lund fra Nyord Havn, hvor der ikke skete noget, men fik lige fortlt om det rav han havde fundet de eneste dage. Da Per var fremme et kvarters tid senere var mågen desværre fløjet. Vi tjekkede fotos og 'Mågebogen' og konkluderede, at det var en 3K (2. vinterdragt) Kaspisk Måge.

Aflæsningen er rapporteret til Ringmærkningen på ZM via Kjeld, en tidligere kollega, der samtidig er en vores førende mågeringmærker og mågeekspert, så nu afventer resultatet.


lørdag den 9. februar 2013

'High altitude', 'near-whiteout' og den tomme havn

Snedybdenn!
Sneen dalede stille og roligt da vi var fremme ved stien, der skulle føre os op til toppen. Frosten bed i kinderne da vi kiggede mod toppen, der lige akkurat kunne skimtes gennem den faldende sne. Snedybden på stigningen var større end forventet, men ikke dybere end det var til at håndtere. Vi begyndte opstigningen.

Omkring fem minutter senere stod vi på toppen, hvor sigten ikke var den bedste og kun med god vilje kunne Østersøen skimtes mod nordøst. Der var nærmest near-whiteout på Aborrebjerg - der med sine 143 m.o.h. er den højeste tinde på Høje Møn - og derfor begyndte vi den krævende nedstigning kort efter.


Vel nede ved havniveau - og det i bogstavelig forstand - kunne vi efter en hurtig tur rundt på Klintholm Havn også konstatere, at her skete, der heller ikke meget i dag. Selv mågerne var fåtalligt og holdt lav profil...


UDA 09-02-2013, kl. 14.03 (UT)

Udsigt fra Aborrebjerg. Østersøen kan med meget god vilje skimtes i baggrunden.

Klintholm Havn