tirsdag den 24. april 2012

Flamingoer, krabber der vinker og Rejsequizzen


[Tirsdag 24042012]
Det luftede en del først på dagen, og vinden virkede kølende, hvilket så ikke var til megen gavn, da temperaturen kun lige havde sneget sig op på 15,5 gr. C - iflg. Ibazaens termometer – og det derfor ikke var specielt varmt.

Flamingoer
Dagen skulle tilbringes langs Ria Formosa ved at køre vestpå og så finde forskellige adgange til lokaliteter med fugle. Ved første stop var det mest interessante en Sandterne, der kom indtrækkende og satte sig på en mudderflade. Vi fandt et glimrende sted ved Santa Luzia – en grusvej, der førte ud til nogle salinaer. Her gik der en masse Stylteløbere og Klyder. En stor flok Flamingoer lettede og forsvandt længere ind i området, men 18 stk. blev tilbage. Det viste sig så, at tre af dem var farveringmærket med gule ringe. Det gik heldigvis så tæt på os, at det lykkedes at aflæse dem. En fotograf – eller i hvert fald en mand med et kamera kom gående hen til os. Det viste sig så, at være en svensker, som boede hernede om foråret og efteråret, da han havde en lejlighed. Nu havde han fået et kamera – så kunne han da gå og tage nogle billeder, som han sagde. Han var ikke fuglemand, men han kunne beskrive de forskellige fugle han så rimeligt præcist og detaljeret, så vi var ikke i tvivl om, hvad han havde set.

Vinkende krabbe ved Ria Formosa Natural Park i Olhao
Vi endte ved Olhao, hvor vi betalt 2,60 euro/person for at komme ind i en Ria Formosa Natural Park – og det var godt givet ud. Et meget spændende sted, hvor man kom igennem forskellige landskabstyper og vi fik gået lidt over 3 km på 3 timer. Vi så en Helena Astrild – en flot fugl – i krattet, Blåskader og et par Gøge, og så var der store mængder vadefugle, der gik på mudderfladerne. Det var hovedsagelig Stenvender, Strandhjejle, Alm. og Islandske Ryler. Og så var der de ’Vinkende krabber’. De var overalt i et at områderne og det var lidt sjove. Det har en lillebitte klo og en kæmpestor klo, som de så sidder og vinker med, når det ikke lige slås eller gemmer sig i deres huller.

På vej hjem viste Ibizaens termometer 23 gr. C, så vi glædede os til dagens tur i poolen, som i øvrigt også benyttes af de lokale Bysvaler og måger!

Under aftensmaden var det ved, at gå helt galt for tjeneren og kokken – det kørte i hvert fald ikke som de andre dage. Men der var også hele to hold (4 personer) mere til aften, og to hold (af det ’faste’) skulle sidde så de kunne se CL returopgøret mellem Barcelona og Chealsea. Men vi fik da vores mad uden det helt store problemer.

Rejsequizzen - Ganske enkelt, der er to fotos og to spørgsmål. Det er som vanligt 'Den Hårde og  Uretfærdige Dommerkomité, der er hyret til at afgøre resultatet - så udover korrekt svar er kreativitet er også en parameter, der tæller i quizzen! Nå ja og svar er kun gyldige, hvis de kommer som kommentar på B&U Bloggen (man behøver ikke login - men skriv som minimun, hvem du er).

1: Hvor har den Hvide Stork bygget rede?
2. Hvad er årsagen til alt det støv?

































UDA/24022012

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Svar på Spørgsmål 1: Storken har bygget rede højt oppe, dog ikke højere end noget der ligner en mur m stige ved siden ad.Det kedelige svar er en skorsten..det sjove svar kan jeg ikke finde på.

Svar på Spørgsmål 2: Stov/sand/grus fra vejen

Bonus svar til det spørgsmål der ikke blev stillet - Det allerførste billede af vinkekrabben er jo den kendte krabbe fra Bennys Badekar - den har bare taget vanten af

Hilsen og fortsat god ferie fra Gerd

MorKamma sagde ...

Støvet er: når ornitolog på ud for at se efter den sjældne fugl han mangler ?
Storken har reden på en "kæmpe" skorsten.
mange hilsner og forsat god ferie fra farErik & morKamma

MorKamma sagde ...

Støvet er: når ornitolog på ud for at se efter den sjældne fugl han mangler ?
Storken har reden på en "kæmpe" skorsten.
mange hilsner og forsat god ferie fra farErik & morKamma

Jane sagde ...

Prøver lige igen, mislykkedes åbenbart i morges. Hvor mon det bliver af det man har sendt?
Men mener storken har bygget sin rede på en dejlig stor skorsten og håber så bare ikke der er så koldt at nogen fyrer op.Støvet har I selv lavet ved at køre hurtigt på en grusvej. Måsek træner I til et eller andet ørken rally.

B&U-afd. sagde ...

Godt med nogle bud på Rejsequizzen - men vi vil gerne have flere!!

Anonym sagde ...

På eneste tilbageværendesøjle fra den gamle tempelridderborg er reden bygget.
Støvet er fra en af de mange vildæselflokke som hærger Portugal
Ulrik

Anonym sagde ...

Så er fugle eksperten på banen, det havde du sgu ikke regnet med knægt.
1. Det er da helt tydeligt, storken, eller hvad I nu kalder den, har bygget rede på skorstenen på Restaurant Røgeriet i allinge på Bornholm. Kender den hvide skorsten, har stået op af den og kigget ud over havnen med en kasse kolde, og set på Fiske Finn, knallert Carsten, og torske Torben ordne deres kutter, så den var klar til næste dag.
2. Det er ikke støv, men helt klart røg fra en defekt toppakning på en Opel Rekord fra '83. Efter hvad jeg kan se var det 2.2i modellen med brunt indtræk, samt trafik-pude i bagruden.
Bilen skal også spores efter hvad jeg kan se, den trækker mod venstre, hvilket vi skæv slide helårsdækkene..

Hygge fra Timmermann og bare send præmien til karise

B&U-afd. sagde ...

Haha - ja kreativiteten fejler bestemt ikke noget :-D Om I er tæt på eller langt fra, det venter vi lige med lidt endnu - vi giver lige alle en chance for at være kreative.....

René sagde ...

Storkereden er selvfølgelig den der er på Carmo kirken i Faro.
Og støvet er jo fra det rally løb i var tilskuer til.