[Onsdag
25042012]
”Hvad..
Døren er låst!?” – var reaktionen da vi mødte op til morgenmaden. Det anede os,
at et eller andet ikke var som det plejede, for vi havde bemærket at ’morgentjenerens’
scooter ikke var kørt forbi og den holdt ikke på o-pladsen. Vi prøvede igen lidt
senere, og vi kunne nu se den unge tjener fra lørdag aften stå og tale i
telefon. Da han fik øje på os vinkede han afværgende med hånden. Kokken eller
tjeneren havde åbenbart sovet over sig og de var så ikke lige klar til at tage
imod gæster – så havde aftnens bøvl måske alligevel været for meget. Men der
var ikke andet at gøre end gå en lille tur i nabolaget. Det gav da en syngende
Pirol, nogle tamduer, af den slags der kan få præmier til den årlige
due-ejer-komsammen i forsamlingshuset, og så en eller andet Perlehønelignende
ting.
I dag var der fokus på Algarves flora – eller nærmere
bestemt Algarves orkidéer. Vi ville til Fonte Benémola og Rocha de Pena for at
lede efter orkidéer. Undervejs undrede vi os over så lidt trafik der var, ikke
at vi synes der har været meget, men det virkede bare tomt og stille – faktisk var
det lidt søndagsagtigt. Den søde tankpasser, der fyldte benzin på bilen, var
også meget stille, men hun tog da imod diverse betalingskort modsat den
tankstation vi nogle kilometer forinden gjorde holdt ved og så ikke tankede ved.
Op
til flere biler med portugisiske familier passerede os på grusvejen, da vi
påbegyndte den 4,5 km rundtur ved Fonte Benémola. Øv, var det nu sådan et
overrendt sted, hvor man slet ikke kunnne nyde naturen uden skrål og skrig og
med nedtrådte planter!! Og så på en onsdag? Hvor tit tager man egentlig på
familieudflugt på en onsdag midt i april? Måske var det en helligdag i dag?
Bare fordi man nu har været i Portugal i 4-5 dage, så er det jo ikke lige fordi,
at man bliver den store Portugalekspert.
Yellow Ophrys (Ophrys lutea) |
Men bortset fra det, så blev det en meget
fredelig tur, hvor vi kun mødte nogle få andre mennesker – picknick-området lå
et lidt andet sted end den rute vi skulle på. Og der var orkidéer – op til
flere forskellige arter og det lykkedes os at finde i hvert fald 6 – 7 arter og
muligvis 8 og det var også det antal, der skulle være muligt på denne tid af
året i det område. Vi skal nu efterfølgende lige have tjekket op på arterne og
deres navne. Det var ikke kun blomster, vi så også fugle, bl.a. Blådrossel,
Klippesvale og Lille Flagspætte.
Vi
kørte til Rocha de Pena. Det er et klatreområde, men i dag nøjedes vi med at gå
en lille tur ad en vandresti op i klippeterrænnet. Der var ikke nær så mange
orkidéer her og fugle var der heller ikke så mange af. Men det var også overskyet
og blæste en hel del oppe på plateauet, i - ingen Høgeørne i dag og vi vendte
om og kørte hjemad, med et provianteringsstop ved Tavira.
I Cabanas var der lidt varmere - Ibizaen sagde 21 gr. C, men det blæste også en hel del hernede. Vi fandt ud af, at det er Dia da Liberdaei - Frihedens Dag. Det er er fejringen af revolutionen, der i 1974 startede demokratiet i Portugal! Ja så blev vi så kloge.
Nå ja… hvad var det med nogle geder på vejen? Ja det var nogle geder på vejen.
I Cabanas var der lidt varmere - Ibizaen sagde 21 gr. C, men det blæste også en hel del hernede. Vi fandt ud af, at det er Dia da Liberdaei - Frihedens Dag. Det er er fejringen af revolutionen, der i 1974 startede demokratiet i Portugal! Ja så blev vi så kloge.
Nå ja… hvad var det med nogle geder på vejen? Ja det var nogle geder på vejen.
Geder på vejen |
Og så afsløres de korrekte svar på Rejsequizzen i morgen!
UDA/25042012
2 kommentarer:
har forsøgt at sende en kommentar, men det er ikke så nemt, det driller
!!!!
@Anonym der er så kommet en kommentar!
Send en kommentar