Viser opslag med etiketten Arenal Volcano. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arenal Volcano. Vis alle opslag

onsdag den 29. juli 2015

Lands in Love og Quick Car Wash

[Tirsdag d. 28. juli] Det regnede igen fra morgenstunden, og vulkanen var om endnu mere dækket af tunge skyer. Vi besluttede derfor relativt hurtigt, at vi tog morgenmaden på hotellet før vi birdede og bevægede os i retning af Aleujela, hvor vi skal tilbringe turens sidste nat på Hotel Brilla Sol. Samme hotel som ved vores ankomst, da det ligger meget praktisk lige ved lufthavnen, og det er et ganske udemærket lille hotel.
Vi stoppede naturligvis flere steder langs vejen og kiggede på fugle. En fin tigerheron stod i et vandløb og ved Arenalsøen så vi nogle, skarver, hejrer (Green og Great White Heron), et par Pied-billed Grebe og kortvarigt en flot han Crimson-collered Tanager. Pludselig kom der noget glidende gennem vandet - ikke langt væk - lidt skjult i vegetationen. Det lignede en noget elastisk træstamme, så det måtte jo være en krokodille eller en Caiman - heller mest til det sidste, men synes dog ikke øjnene var så markante.
En god mixed species flock passerede, der hvor vejen drejer fra op mod Arenal Obseevatory Lodge og Shining Honeycreeper - hannen en flot blå fugl med gule ben og fødder. Hunnen og ungfuglene er grønlige, hunnen med lidt stribning på strube og øverste del af brystet.
Langs de første 2-300 meter af evakueringsvejen var der godt gang i Mentezuma Oropendolaerne. Der var nok mindst 50 stk. fouragerende bevægede stille og roligt afsted i træerne langs vejen. Der var også en lille flok White-throated Magpie-jay. og så var vi lige ved at tro, at vi så en rimelig sjælden fugl i mellem de andre - en Pheasent Cuckoo - men da desværre så den meget kortvarigt to gange, og skulle være meget sjælden, så tror vi ikke det var en sådan - selvom Halen så lang, bred og brun ud med lys yderbræmme. Men det har måske bare været en Squirrel Cuckoo, der lige snød os i farten?
Vejet blev bedre som vi kom længere væk fra Arenalområdet og vi nu var på vej mod Aleujela. Vi havde timet det så vi kunne spise frokost hos Lands in Love, der er et kombineret 'Hippie-adventure-restaurant-overnatningssted' som BEST havde læst om, og som vi forleden på vej op ikke kunne undgå at se deres reklameskilt, da de stod med få hundrede meters mellemrum fra flere kilometer før - der var i hvert fald mange skilte - og de serverede det hele, men alt i veggie-style og der skulle også være fugle på deres grund, bl.a. Sunbittern. Det måtte vi prøve, men vi nøjede dog med deres café og restaurant, der lå ud til vejen.
På Lands in Love har de god tid, men der var selvfølgelig også kun os da vi var der og vi var stadig i god tid mht. returnering af udlejningsbilen. Men vi fik bestilt vores mad - BEST ville prøve deres pitabrød med falaffel, der ifølge Patrick O'Donnell er de bedste i Costa Rica. UDA bestilte en burger, hvor bøffen var lavet af Soya - alt var jo veggie-style - og blev lige mindet om det med 'You know it is all vegetarian?' - og det vidste jeg jo, både fordi jeg havde hørt om stedet og det stod på menukortet. Der er sikkert nogle, der i tidens løb er blevet overrasket og/eller skuffet. Men begge vores menuer var ganske glimrende og mættede. UDA blev lokket til at få deres desert, der skulle være - 'very good and delicious' - men der er jeg så nok af en lidt anden opfattelse. Det var baclava (ved ikke lige hvordan det staves) og var da ikke dårligt, men det kunne jeg godt have undværet. Og så var det naturligvis en stor portion.
Underholdningen mens vi spiste var ikke fuglene, men mennesker der kom kørende oppe i luften fastspændt i et kabel - det sprang vi lige over.
Vi fandt let frem til Brilla Sol og de kunne godt huske og kende os, og der var også plads til os, hvilket vi dog havde booket sidst vi var her. Da vi habde fået vores bagage på værelset, fik vi en vejbeskrivelse til et sted vi kunne få vasket og rengjort bilen inden vi afleverede den.
Vi fandt stedet, der ikke lå så langt væk, uden problem. Vi skulle dog lige en rundt om blokken for at komme ind. Vi valgte den indgang, hvor der stod Quick Wash, da der trods alt ikke var grund til den helt store omgang. To ansatte råbte noget til os og vi troede der var noget galt - og det var der - vi havde nedrullede vinduer og de skulle lukkes. De grinede af os, for de lurede med det samme, at vi ikke vidste hvad det var for et sted. Bilen var dårligt kommet inden for før to unge fyre begyndte at højtryksspule bilen og to andre med begge hænder vaskede den. Og det var grundigt, efter en spuling mere skulle vi køre frem, hvor en ny ung fyr lige skulede forruden. Indtil nu havde vi overværet det hele inde fra bilen, men blev nu vinket frem til bås 2 og skulle stige ud. Da vi gik hen hus en ung pige for at betale, gik 12 - ja 12 unge fyre igang med støvsugning, håndvaskning af gulvmåtter, solskærme, handskerum - Alt! Alt blev rengjort, der var helt sikkert ikke et sted den bil ikke var ren. Det to maks ti minutter og til, hvad der i danske kroner svarede til den nette sum af ca. 57 kr.! Det var vildt og effektivt og den bil var ren.
Kort efter var vi ved Europecar og det første ham, der skulle tjekke bilen sagde var - 'It is better than when you started'. Ja ok bortset fra de ridser bilen allerede havde for de var der stadig, men ingen nye.
Efter at best havde forsøgt at få et andet hotel til, at komme og hente os, fik en af Europecarmændene fat i det rigtige hotel og inden længe blev vi hente.
Resten af dagen og aftenen var afslapning og noget spise og så småt omstille sig til, at ferien er ved at være slut.

Birding ved vulkanens fod (Genudgivelse 28-07-2015)

[Mandag d. 27.07] Der var ikke meget vulkan at se til morgen. Nu var det selvfølgelig også mørkt og den var - heldigvis - ikke i udbrud, selv om det indtil for nylig har været en af de mest aktive vulkaner, hvor den ca. hver anden time havde pustet lidt magma ud!! Men det var nogle meget mørke, tunge og regnfulde skyer omkring den, der gjorde at vi ikke kunne se den. Det regnede pænt meget. Vi trak den derfor lidt inden vi kørte ud til en gang roadside birding.

Lidt efter klokken syv betalte vi 4000 colones pr. person for at få lov til at komme ind og gå på Arenal Obseevatory Lodge"s trails. Der er et vældigt fancy og populært sted, og det er langt fra alle, der kommer for fuglenes skyld. Lige omkring lodgens bygninger er det meget parkagtigt med gartnere, turister iført shorts, klip-klappere og regnfrakker på vej til morgenmad. Det var lige før man følte sig malplaceret i sine gummistøvler, lange feltbukser, kikkert og paraply.

På trods af vejret med konstante regnbyger så lykkedes det dog, at se nogle fugle. Flere gange passerede en helt efter bogen mixed species flock gennem træerne - ofte højt oppe og i dårligt lys - og så har man måske fem minutter til at bestemme, hvilke arter flokken består af. Nogle gange er det få og andre gange mange. Der er også andet en de blandede flokke - lige pludselig hører man en fugl (utrolig mange, der lyder rimelig ens), eller man ser skyggen af noget - 'Der, der - kan du se grenen med det lidt felt, til højre for det og så måske fem meter bagved. Nu fløj den lidt ned til venstre...arh lige nu kan jeg ikke se den...så du den?'

Men de fleste fugle var nogle vi havde haft før på turen, men vi fik Spottet Antbird som ny art og den længe ventede Rufous Motmot - og nå ja så sikkert et par kun hørte, der var nye. Håber på noget 'efterbestemmelse' når vi er hjemme. Af pattedyr så vi bl.a. endnu et bæltedyr, og et par familier af vores - nære slægtning? - Spider og Howler Monkeys. Fra 'observation deck' ved lodgens restaurant fik vi også et par hunner af Great Currosaw listen. De var pænt større end jeg lige havde troet - om det skyldtes, at de umiddelbaret holdt til nær stedets foderplads skal jeg ikke kunne sige... OK de er nok bare større end jeg troede.

Ved halvet-tiden efter, at vi på 'observation deck' havde (over-) hørt forskellene på slack- og highlining og spist en frokost, der bestod af nogle gummiagtige tortillas og banan indtaget stående ved bilen, kørte vi ned for at birde langs vejene, bl.a. 'evakueringsvejen', der umiddelbart var bedre til birding end til evakuering - den var rimelig hullet, smal og fuld af sten og stejl et par steder - men ok den forløb mere væk fra vulkanen end på tværs af den, så det var nok smart nok.

Vi så mange fugle ved de stop vi gjorde på evakueringsvejen, så der var turen værd selvom det ikke blev til nogle nye - der var dog to trogoner som vi ikke kunne fløjte frem og som vi derfor kun hørte - det kunne jo have været en ny art?

Senere benyttede vi os af, at I dag kunne komme gratis ind i nationalparken. Vi havde lige passeret det sted, hvor den lange trail var drejet væk fra den korte vi var på vej af, da to ansatte i nationalparken opdagede, at vi kiggede på nogle Thick-billed Finch'es og den unge af dem sagde - 'Are you birdwatchers? The you shall take the other trail it's better for birds there is a lake - if you have time'. Det valgte vi så at gøre, vi kunne jo altid vende om eller afkorte turen der, hvor ruterne mødtes igen, alt efter hvordan forholdene var.

Det endte med at vi gik hele turen rundt, Det var måske kun 4,5 km, men med obsning undervejs, og at det var blev fint og varmt vejr med høj luftfugtighed samt ca. 150 meter stigning i højden over '1968' og '1992 lava-flowet', så var vi trætte da vi var tilbage ved bilen. Fuglemæssigt var det ikke så produktivt. Mest spændende var en Ringed Kingfisher, Northern Jacana og en 'så-tæt-på-uden-at-kunne-se-den' Thicket Antpitta. Men det var interessant at passere de to lava-flows og se forskellene på vegetationsdækket - det var ren studie i succession biologi. Men også meget impornerende at se, hvad naturens kræfter kan gøre og samtidig svært helt at kunne forestille sig, hvordan det har været.

Til aften blev vi mødt med en halvkrammer af en glad Chef Benedict. The Chef fik igen lov til, at være kreativ, men denne gang blev han stillet over en udfordring - menuen skulle bestå af en suppe og en pastaret. Det løste han også ganske fint og vi gik derfra meget mætte - og derfor ingen dessert. Chef Benedict sneg også lige.sin 'spicy dip' ind og nogle friturestegte strimler tortillas. Der dukkede flere gæster op på restauranten så the Chef fik travl, men han gik op i sit arbejde, så på tidspunkt måtte tjeneren køre Chef Benedict ned efter nogle bedre avokadoer - på scooter/knallert og i regn.

Vi fik set noget mere af vulkanen i dag, men toppen har endnu ikke være fri af skyerne

[Redaktionel note: Dette indlæg er en genudgivelse, for at få kronologien til at passe, B&U Bloggen]

tirsdag den 28. juli 2015

En vulkan, Chef Benedict og en 'tiger' fra Danmark

[Søndag d. 26. juli] Vi havde 'bestilt' morgenmad til klokken otte for så havde vi god tid til at birde vejen fra Cerro Lodge og ned mod floden Tarcoles. Inden porten blev åbnet - det blev den tidligt, da det andet hold fuglekiggere skulle tidligt afsted - tjekkede vi lige haven for fugle.

Det var varmt lige fra morgenstunden - noget helt andet end det vi kom fra i bjergene - men det gjorde ikke noget for der var flot vejr og fugle. Vi nåede længere ned ad vejen end ved vores tidligere besøg, men man kom dog ikke helt ned til floden. Vi så nogle forskellige flycatcher, bl.a. Brown-crested og et par andre vi ikke helt har id-et endnu. En Gartered Trogon sad næsten samme sted som sidst og de Scarlet Macaws enten fløj larmende omkring eller sad i træerne - utrolig flotte med deres farver.
Men det var bare noget af det vi så inden morgenmaden.

Klokken var ni af de forlod Cerro Lodge og begyndte turen mod vulkanen Arenal.

Mon det er et godt eller dårligt tegn, at alle bilerne kørte i den anden retning af os da vi nærmede os vulkanen Arenal? Selve vulkanen var indhyldet i skyer, så vi kunne ikke se, hvilken tilstand den befandt sig i, men da det var blevet søndag eftermiddag tolkede vi den modkørende  trafik som et godt tegn - folk var på vej hjem fra weekendophold - og at der derfor ikke ville være overrendt men vi var i området.

Vi kørte helt op til Arenal Obseevatory Lodge, der er er fint sted for fugle, men det viste sig, at de var fuldt booket. Det var så første gang på turen vi ikke kunne få plads på et af de steder vi kørte til. Men vi fandt et sted ikke så langt væk, hvor der var plads og fik et værelse med flot udsigt til vulkanen - som man stadig kun kunne se det nederste af.

Eftermiddagsturen gik til natiolparken Arenal Volcano, hvor 'entrence fee' var på 10 $ pr. person, men så gav billetten gratis adgang, hvis man også kom næste dag.

Desværre nåede vi ikke ret langt ind i parken, da den ene regnbyge  afløste den anden og vi ikke havde vores fine costerikanske botas, besluttede vi at vende om. Det blev da til mindst én ny art - Thick-billed Finch og lidt senere fik vi Pied-billed Grebe (en lappedykker) i Arenalsøen.

Og så mødte vi Chef Benedict - kokken på restauranten, der ligger i forbindelse med hotellet. Han var en rigtig charmør, og han blev meget glad for os da vi bad ham anbefale, hvad vi skulle spise istedet for bare, at vælge en ret fra menukortet. Så gik han i sit kreative 'rum' og foreslog en appetizer, en hovedret til BEST og den til UDA. Desserten blev en fællesting. Og så skulle vi have hans spicy 'dip', som jeg ikke kan huske, hvad hed, men det var godt og stærkt - og stærk mad er ikke hvad man spiser i Costa Rica. BEST fik en glimrende ret med kylling og UDA fik en meget stor steak - 'Steak for you... you are a tiger', sagde Chef Benedict og lavede samtidig den klassiske og internationale 'væsende og farlige kløer'-mimik.

Chef Benedict opfordrede os utallige gang til at skrive en god anmeldelse - går jeg ud fra - på TripAdviser og da vi habde spist - en glimrende mad - fik vi afskedkræmmer af ham.

Birding ved vulkanens fod

[Redaktionel note: Dette indlæg er blevet genudgivet, for at få kronologien til at passe. derfor findes det nu 2 gange på Bloggen (pga. statistikker). B&U Bloggen]

[Mandag d. 27.07] Der var ikke meget vulkan at se til morgen. Nu var det selvfølgelig også mørkt og den var - heldigvis - ikke i udbrud, selv om det indtil for nylig har været en af de mest aktive vulkaner, hvor den ca. hver anden time havde pustet lidt magma ud!! Men det var nogle meget mørke, tunge og regnfulde skyer omkring den, der gjorde at vi ikke kunne se den. Det regnede pænt meget. Vi trak den derfor lidt inden vi kørte ud til en gang roadside birding.

Lidt efter klokken syv betalte vi 4000 colones pr. person for at få lov til at komme ind og gå på Arenal Obseevatory Lodge"s trails. Der er et vældigt fancy og populært sted, og det er langt fra alle, der kommer for fuglenes skyld. Lige omkring lodgens bygninger er det meget parkagtigt med gartnere, turister iført shorts, klip-klappere og regnfrakker på vej til morgenmad. Det var lige før man følte sig malplaceret i sine gummistøvler, lange feltbukser, kikkert og paraply.

På trods af vejret med konstante regnbyger så lykkedes det dog, at se nogle fugle. Flere gange passerede en helt efter bogen mixed species flock gennem træerne - ofte højt oppe og i dårligt lys - og så har man måske fem minutter til at bestemme, hvilke arter flokken består af. Nogle gange er det få og andre gange mange. Der er også andet en de blandede flokke - lige pludselig hører man en fugl (utrolig mange, der lyder rimelig ens), eller man ser skyggen af noget - 'Der, der - kan du se grenen med det lidt felt, til højre for det og så måske fem meter bagved. Nu fløj den lidt ned til venstre...arh lige nu kan jeg ikke se den...så du den?'

Men de fleste fugle var nogle vi havde haft før på turen, men vi fik Spottet Antbird som ny art og den længe ventede Rufous Motmot - og nå ja så sikkert et par kun hørte, der var nye. Håber på noget 'efterbestemmelse' når vi er hjemme. Af pattedyr så vi bl.a. endnu et bæltedyr, og et par familier af vores - nære slægtning? - Spider og Howler Monkeys. Fra 'observation deck' ved lodgens restaurant fik vi også et par hunner af Great Currosaw listen. De var pænt større end jeg lige havde troet - om det skyldtes, at de umiddelbaret holdt til nær stedets foderplads skal jeg ikke kunne sige... OK de er nok bare større end jeg troede.

Ved halvet-tiden efter, at vi på 'observation deck' havde (over-) hørt forskellene på slack- og highlining og spist en frokost, der bestod af nogle gummiagtige tortillas og banan indtaget stående ved bilen, kørte vi ned for at birde langs vejene, bl.a. 'evakueringsvejen', der umiddelbart var bedre til birding end til evakuering - den var rimelig hullet, smal og fuld af sten og stejl et par steder - men ok den forløb mere væk fra vulkanen end på tværs af den, så det var nok smart nok.

Vi så mange fugle ved de stop vi gjorde på evakueringsvejen, så der var turen værd selvom det ikke blev til nogle nye - der var dog to trogoner som vi ikke kunne fløjte frem og som vi derfor kun hørte - det kunne jo have været en ny art?

Senere benyttede vi os af, at I dag kunne komme gratis ind i nationalparken. Vi havde lige passeret det sted, hvor den lange trail var drejet væk fra den korte vi var på vej af, da to ansatte i nationalparken opdagede, at vi kiggede på nogle Thick-billed Finch'es og den unge af dem sagde - 'Are you birdwatchers? The you shall take the other trail it's better for birds there is a lake - if you have time'. Det valgte vi så at gøre, vi kunne jo altid vende om eller afkorte turen der, hvor ruterne mødtes igen, alt efter hvordan forholdene var.

Det endte med at vi gik hele turen rundt, Det var måske kun 4,5 km, men med obsning undervejs, og at det var blev fint og varmt vejr med høj luftfugtighed samt ca. 150 meter stigning i højden over '1968' og '1992 lava-flowet', så var vi trætte da vi var tilbage ved bilen. Fuglemæssigt var det ikke så produktivt. Mest spændende var en Ringed Kingfisher, Northern Jacana og en 'så-tæt-på-uden-at-kunne-se-den' Thicket Antpitta. Men det var interessant at passere de to lava-flows og se forskellene på vegetationsdækket - det var ren studie i succession biologi. Men også meget impornerende at se, hvad naturens kræfter kan gøre og samtidig svært helt at kunne forestille sig, hvordan det har været.

Til aften blev vi mødt med en halvkrammer af en glad Chef Benedict. The Chef fik igen lov til, at være kreativ, men denne gang blev han stillet over en udfordring - menuen skulle bestå af en suppe og en pastaret. Det løste han også ganske fint og vi gik derfra meget mætte - og derfor ingen dessert. Chef Benedict sneg også lige.sin 'spicy dip' ind og nogle friturestegte strimler tortillas. Der dukkede flere gæster op på restauranten så the Chef fik travl, men han gik op i sit arbejde, så på tidspunkt måtte tjeneren køre Chef Benedict ned efter nogle bedre avokadoer - på scooter/knallert og i regn.

Vi fik set noget mere af vulkanen i dag, men toppen har endnu ikke være fri af skyerne