Fra Gavilan til Rancho Naturalista

[Lørdag d. 18. juli] Det lød som om det stadig regnede da vi stod op til morgen, men det var vand, der dryppede fra træerne og ned på taget af vores cabina. Howler Monkeyen havde også været i gang med sit brølere.

Vi startede som vanligt med, at birde på ejendommen inden morgenmaden. Floden Sarapiqui (tjekker stavemåden senere), der passerer lige forbi Gavilan Lodge, var vandstanden steget ret markant efter det seneste døgns nedbør - og umiddelbart var det med i hvert fald to meter og måske mere. Men det havde også regnet rigtig meget. Morgenmaden producerede kun en enkelt ny turart - af dem som vi kan bestemme.

Efter morgenmaden pakkede vi bilen og fik afregnet vores ophold på lodgen, hvorefter vi kørte mod en anden spændende lokalitet i den karibiske region - Rancho Naturalista - et af 'stederne' i Costa Rica når det gælder fugle.

Det tog små tre timer at køre turen fra Gavilan Lodge i Puerto Viejo til Rancho Naturalista nær Turrialba. Første del af turen foregik ad lange lige veje i lavlandet indtil vi nåede byen Siquires. Her proviantere vi i Maxi Pali - en supermarkedkæde - så vi havde vand og lidt chips. Fra Siquires gik det via snoede veje op i lidt større højde - 'middle elevations' eller  'the foothills' - til vi drejede ind på indkørslen til Rancho Naturalista, der førte os det sidste stykke op til lodgen. En spændende, meget smal og meget ujævn vej, hvor stor frihøjde på bilen var en god ting. Det regnede på vej op og vi mødte kun en enkelt bil, det var på vej ned og som vi skulle bakke ned til et sted vi kunne kører langt nok ud til siden så vi kunne passere hinanden. Da vi kom helt op til lodgen blev vi mødt af en chäferhund og Lisa, der bød os velkommen. Da vi ikke havde booket på forhånd var vi lidt spændte på om der også var plads til os selvom det ikke er højsæson, men det var der heldigvis. Faktisk var der kun én anden gæst - Gerrie fra Los Angeles - der netop var ankommet fem minutter før os med den bil vi mødte på vej op. Vi fik 'Mastersuiten' eller hvad den nu hed, lodgens største værelse - og det er stort - med egen veranda med udsigt til vulkanen Turrialba og en feeder med flotte kolobrier.

Da vi var blevet installeret mødtes vi til en lille velkomst på den fælles veranda på 1. sal, hvor vi hilste på Gary, der som nævnt også er gæst  og så hilste vi på Megan, der arbejder på lodgen, hvor hun fungerer som guide og sørger for gæsterne føler sig hjemme - og så er hun i øvrigt birder.

Efter lunch, som var rigtig god og som vi spiste sammen med Gary og Megan, fortalte Megan lidt om stedet og området og lidt senere mødtes vi udenfor så ville hun vise, hvor vi kunne se Snowcap - en flot lille kolibri som vi så med det samme - og hvor man kom til trails og 'hummingbird pools'. Da vi havde fået denne indledende orientering skiftede vi til støvler og gik selv en tur i en del af området. Det gav bl.a. White-crowned Parrot - en lille familieflok, Gartered Trogon, Mentezuma Oropendola, 'Kill Bill' som vi kalder Keel-billed Toucan da det er lettere og hurtigere at sige. Der kom også en 'mixed species' flok - noget man skal være opmærksom da der pludselig kan være mange fugle, mange arter og de kan være lige så hurtigt væk igen. Denne flok gav bl.a. Scarlet-thiged Dacnis, Bay-headed Tanager, Olive-backed Euphonia og Rufous Mourner bare for at nævne lidt.

Klokken fire gik vi ned til 'hummingbird pools', hvor Megan ville være og kigge på kolibrierne, der opsøger nogle pools i et vandløb for at bade. Vi stod der i halvanden time og så seks arter kolibrier der badede ved at dykke ned i vandet. Det så ret sjovt ud.

Aftensmaden blev serveret klokken 18 og vi fire spiste sammen og snakkede om forskellige ting. Dagen sluttede af med, at vi efter aftensmaden gik ned til et lyslokker, der var blevet tændt for at tiltrække natsværmer og andre nattetime smådyr og kikkede lidt på dem inde vi gik tilbage.

Regn, regn og så lidt mere regn

[Fredag d. 17.07] Regnen trommede overdøvende højt på taget af den cabina som vores værelse ligger i. Det var 'really heavy rain' og det tordnede også. Klokken var kvart i fire om morgenen og det havde nu regnet siden i går aftes ved halv ni-tiden. Det tegnede ikke særlig godt for vores guidede tur i La Selva, og var ret sikre på at den blev aflyst.

Vi skyndte os i ly for regnen på patioen - the dining area - da vi var fremme ved La Selva lidt efter klokken halv seks, hvor vi også skulle møde vores guide. Vi antog i hvert fald, at der kom en og så måtte vi bare aftale en ny tur i morgen istedet.

En ung gut dukkede op iført kikkert, bæltetaske og paraply. Vi hilste på hinanden og rystede på hovederne af vejret - det regnede stadig kraftigt, og der var stadig ikke noget der tydede på en opklaring, i hvert fald ikke foreløbig. Vi foreslog at komme til en ny tur i morgen for med.det regnvejr gav det ikke meget mening at birde. Guiden ville lige give det en fem til ti minutter så kunne vi lige se.

Minutterne gik og vores guide var vedholdende, men det handlede jo nok også om hans løn. Der dukkede lidt småfugle op i nogle buske som vi kunne kigge på, bl.a. Common Tody-flycatcher og Black-faced Grossbeak. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre, for på den ene side gav dette ikke mening, men på den anden har vi jo før oplevet, at tingene kan ændre sig på kort tid. Efter halvanden time på samme sted holdt regnen op - spørgsmålet var bare, hvor længe?

Det endte med en meget kort tur på lidt over en halv time - det meste af tiden i småregn - og kun lige på den anden side af broen, i et område med cabinaer. Det blev da til en fin Red-capped Manakin - 'moon walk'-fuglen - og et par nye arter. Det begyndte igen, at regne en del og vi søgte ly samme sted som vi startede. Efter små ti minutter sagde vores guide farvel og beklagede vejret, men nu skulle han have en anden guidetur! Ok det var ikke lige den tre timers tur som vi havde fået indtryk af vi skulle på - men det havde vi måske misforstået i går?

Vi lod lige guiden komme afsted med sit næste hold - også i regnvejr - og så gik vi i receptionen for at høre om det var noget vi skulle betale fuld pris for. Efter en kort telefonsamtale sagde receptionisten, at vi fik 10% rabat - vi accepterede, da vi ikke orkede en diskussion og ærgrede os over vi ikke havde været mere insisterende i morges mht. ombookning - og så huskede vi guiden Maurice's ord: 'don't ever go on a guided tour if it rains'.

Nå men vi måtte jo gerne blive i området - bare ikke området på den anden side af broen - drikke deres kaffe, hvilket vi så gjorde og så brugte vi ellers nogle timer, hvor vi birdede for os selv. Vi fornemmer at vores birdcraft absolut går den rigtige vej og vi kan både finde og bestemme fuglene - i hvert fald en del af dem - men dem vi kun hører, de er ikke nemme og må ofte passere ubestemte. Men heldigvis lykkes det at se nogle af dem og lære deres stemmer, at kende. Det endte med at være mindst lige så godt og det var tørvejr - men fugtigt og lummert - og fik nogle gode views af nogle fine arter, bl.a. Long-billed Hermit, White-collered Manakin.

Sidst på formiddagen dykkede fuglenes aktivitet markant i lummervarmen og vi kørte tilbage til lodgen. Det begyndte ar regne igen og først ved tre-tiden om eftermiddagen var det ved at være overstået.

Kokken hos Gavilan blev så glad da vi gerne ville have frokosten hos dem, så vi fik en frugtanretning, nogle æg og juice og kaffe til. Men hvad værre var, så havde den unge dreng Miguel pakket en pose med frugt og drikkevarer samt en lille besked til os på en lap papir. Det var vores morgenmad som vi skulle have haft med os, nu vi skulle så tidligt op. Vi var bare ikke klar over, at vi bare skulle gå i køkkenet og hente det selv. Han var der ikke i dag, men vi forklarede at vi ikke var klat over det og at vi vat meget kede af det når han nu havde sørget så godt for os.

Nu er vi igen det eneste gæster på lodgen så vi får 'speciel treatment', det vil sige, at det er meget søde og hjælpsomme og det vakte stor glæde, at vi også ville spise aftensmaden hos dem igen i dag, og at vi også gerne ville have det som kokken og ejeren blev enige om var godt.

Da vejret alligevel ikke rigtig var til noget - regnen kom igen - brugte vi resten af eftermiddagen til lidt planlægning af de kommende dage og så lidt birding på lodgen bevæbnet med paraplyer.

Fra de kølige tågebjerge til det varme lavland

[Onsdag d. 15. juli] Det var blevet godt vejr i bjergene - man kunne se større blå partier med himmel - men nu skulle vi også videre. På vejen stoppede vi og tjekkede advokadotræet bag Stellas Bakery i håb om, at Quetzalen var der igen. Det var den ikke, men vi og ca. 20 andre på guiden Bird Tours så i stedet en meget flot og samarbejdsvillig Orange-bellied Trogon.

Vi skulle ikke mange kilometer ned ad bjerget før bilens termometer viste 29 gr. C. og næsten nede var temperaturen på 32 gr. C.

Det meste af dagen gik med at køre. Ikke at vi skulle så langt - måske lidt over 200 km - men det er nogle små snoet veje, der er bakker og bjerge - og så er der meget tung og langsom trafik. Men vi havde god tur og fik også tid til nogle stop undervejs, bl.a. stoppede vi på en lille - og meget autentisk - 'Soda', hvor vi fik lidt at spise. I San Ramon fandt vi en 'agro-isenkræmmer' og fik købt 'botas' så vi nu er klar til noget vand, mudder og krat. Næsten fremme fik vi en stor cola hver, på en anden lille 'Soda' i bjergene, der er et kendt stop for birdere pga. et udemærket foderbræt.

Der var meget stille på Gavilan Lodge da vi ankom sidst på eftermiddagen. Inden vi fik et værelse skulle sønnen og datteren lige rundt og tjekke om de havde plads - for de havde en 'gruppo', der boede der - og var på tur da vi ankom. Men vi fik værelse 11 lige ved floden. Det er en noget anden stil end det vi lige havde boet på i Monteverde - meget mere vores stil, da der er en stor have, fugle, mindre luksuriøst og nogle søde mennesker, hvor det kun er børnene (sønnen og datteren, som taler lidt engelsk).

Gruppen - 'gruppo' - ankom i en meget stor bus og det var en flok unge amerikaner på 'educational' tur med fokus på naturhistorie, som en af deres ledere fortalte os og samtidig undskyldte for, at roen nu blev ødelagt. Det skal så siges, at det var en flok søde unge mennesker, der må ingen måde var højrøstede eller til gene.

Vi nød resten af dagen med at sidde og roligt og nyde havens mange fugle, drikke noget kaffe, overværet en 'filmquiz' mellem unge amerikanere og så sluttede vi af med en glimrende aftensmad.