Rejsen hjem

Kgs. Lyngby, lørdag d. 18. april, kl. 22.00 (CET)

Baren ved siden af Cafe Nuovo havde igen house-rave-party-fest hele natten, og ørepropper hjælper altså ikke på det - så det blev ikke til meget søvn og vi skulle tidligt op til morgen.

Lige som vi smed den sidste bagage ind i bilen, dukkede Nikos op. En noget klatøjet græker, havde en travl påskelørdag foran sig, så vi tog hurtig afsked og begyndte vores hjemrejse.

Først ned og dumpe noget affald, derefter ned og tanke bilen og så var det elleres derudad i retning Makedonia Airport ved Thessaloniki og det var ad en en meget tom græsk motorvej. Dagens udfordring var at finde frem til National Car Rental før lufthavnen, men det gik faktisk meget nemt da det kom til stykke. Det var kun selve indkørslen UDA lige missede og det kostede så lige 1,1 km ekstra kørsel pga. et midterautoværn. Vi fik afleveret bilen og det afsluttende papirarbejde blev ordnet på 5 - 10 min. og så var det en græsk-fransk familiestur inden vi alle blev kørt det sidste stykke ud til lufthavnen. Det var i øvrigt den samme chauffør som hentede os, men det var morgen og han var ikke til snak eller morsomheder....

Makedonia Airport er ikke den mest spændende og vi skulle være der i ca 2 timer. Der var dog en 'duty free' shop som vi så brugte noget af tiden med at ose. Endelig blev det tid til at vi kom afsted med Agean mod Dusseldorf i Tyskland. Flyvetiden var estimeret til 2 timer og 20 minutter mod de planlagte 3 timer. Denne gang delte vi række med en ældre astmatisk græsk herre bosat i Tyskland, der havde købt hele den førnævnte duty free shops lager af ikke bare ouze og feta men også deres 'ionisk søjle statuet'-lager og det havde han godtnok sit hyr med at få på plads. Han var så ikke så snaksaglig som den ældre knæopererede græske kvinde fra udrejsen, men han tilbød os dog sine kiks og honningkage fra fly-maden. Vi takkede nej, hvilket viste sig at være godt - for ham - for han spiste alligevel det hele lidt senere. Han hostede, rømmede sig, svedte og sad meget uroligt. Det var ikke tømmermænd, men hans astma der generede ham og medicinen havde han pakket ned i sin indcheckede baggage! Men han fik lov til at flytte op på business class (hvor der ikke sad nogen) så han kunne få lidt 'luft'. Smart trick - det må prøves.

Efter en noget lang og turbulent indflyvning landede vi i Dusseldorf, der var en stor og ren og pæn lufthavn i stil med Münchens. For at komme fra vores ankomst terminal til vores afgangs terminal skulle man ud i selve lufthavnshallen - altså der hvor alle har adgang. Det betød så at vi igen skulle igennem endnu et af de irriterende security check. Vi kom igennem security uden problemer og kom ind i gate området. Og der var bare dødt! Der var ingen mennesker, 3 små shops og 3 små caféer og nu var vi ved at være trætte og havde 2 timers venten foran os. Købte en flaske vand og en laugenbrezel og satte os til at vente og kiggede TV. Vi så N-TV Magasin fra Süddeutsche Zeitungs TV kanal. Det var spændende (!).

I Thessaloniki havde pigen i check in skranken givet os pladser hvert sit sted i flyet fra Dusseldorf til CPH, men vi satsede på at kunne bytte os til nogle pladser ved siden af hinanden, nu var det jo SAS vi skulle med (de har ikke så mange passagerer og hvor mange skal lige fra Dusseldorf til CPH på en lørdag eftermiddag? Det var heller ikke mange men de havde dog heller ikke sendt deres største fly (der i øvrigt tidligere på dagen havde fløjet mellem Aalborg og CPH), så vi fik lov til at sætte os hvor vi ville, bare vi ikke satte os på business class. Det gjorde vi heller ikke, vi tog i stedet Extra plus Econemy. Vi så ikke lige skiltet lige før flyet skulle taxi ud, men skyndte at flytte os et par rækker længere bagud. Flyvetiden var estimeret til 1 time mod de oprindelige 1,5 timer. Vi fløj lige hen over Møn og kunne se klinten fint, men passerede nærmest hen over vores hus så det kunne vi ikke se.

Da vi havde vores bagage skulle vi finde vores græske venner - Matina, Sofia og Kostas. De skulle flyve kl 20, så vi havde aftalt at mødes med dem i lufthavnen. Vi fandt dem og blev mødt på rigtigt græsk manér med omfavnelser og kindkys. Vi fandt et sted og fik kaffe og øl og så gik snakken. Der gik hurtigt en times tid med at snakke og udveklse oplevelser på engelsk, tysk, græsk og dansk. De var vældig søde og hyggelige og det var godt vi lige nåede at møde dem.

B&U