Dagen, hvor den 'Orange Feeling' blev til 'Grey Feeling' - Dag 4, Roskilde Festival

[Lørdag d. 4. juli] Der kredsede tre hvide storke over festivalområdet da vi var fremme. Vi så dem allerede fra vejen, hvor de kredsede først over Parkering East stille og roligt videre over Camping East og senere øst om Arena. Det var da en udemærket start på festivalens sidstedag - ikke det vi lige havde ventet, men det var sikkert nogle af fuglene fra Gundsømagle? Det blev til et par meget ringe dokufotos (som billederedaktøren på B&U Bloggen ikke ville acceptere - til gengæld slap et foto af den stedfaste flamingo igennem). Ja der bliver også birdet selvom de seneste dage har stået i musikkens tegn.

Det var festivalens absolut varmeste dag så det galdt om at (forsøge at) holde sig i skyggen og få indtaget noget væske så der røg en del limonade ned i dag. Et tyndt skyddække hjalp i løbet af eftermiddagen til at det ikke føltes helt så hedt og stegende som det kunne have gjort. Det var til gengæld en meget varm men glimrende gang spaghetti som B&U Catering sørgede for, at Laura - en af de unge festivaldeltagere (de var næsten i undertal i dag, men mere om det senere) - kunne klare et par timer mere i køen til Nicki Minaj.

Musikmæssigt blev det til nogle meget korte brudstykker af The Mountains og Girl Band. På Apollo - uden for selve festivalpladsen - hørte vi og den proppede plads en velsyngende Seinabo Sey (hun er i øvrigt fra Sverige.

Det blev til lidt verdensmusik med tysk-ghanesiske The Polyversal Souls på Avalalon - det meste hørt fra toiletkøen og Hansens isbod - men det skulle senere blive til mere afrikansk.

Garage poprock bandet Joanna Gruesome gave festivalens korteste koncert - det klarede de på ca 24 minutter og så gad de ikke mere og forlod Pavilion! Selve musikken var ellers god, men det var lyden på vokalen ikke - kun når forsangeren skreg - men mit bud er af nattens udskejelser måske havde indflydelse på deres motivation på at spille (men det er bare mit bud). Men det var så noget helt andet på Orange, hvor jaaicanske Barrington Levy ikke var til at drive af scenen nu han lige var godt i gang med sin reggae. til stor frustation for alle Nicki Manaj-fans, der frygtede, at 'deres' skulle blive forsinket efter al den venten. Men Barrington fungerede meget godt til, at sidde lidt til siden og 'stene' i heden (vi sad så i skyggen af en madbod - man er vel voksen og fornuftig).

Benjamin Booker spillede en god gang støvet garagerock på Pavilion og bestemt noget helt andet end det show Nicki Minaj leverede på Orange. Men det blev en meget meget kort fornøjelse for vores vedkommende, men fansne havde forhåbentlig en god fest.

Festivalens bedste koncert var helt klart californiske Chelsea Wolfe på Gloria. Helt suveræn og cool spillede hun og hendes band en fed gang tung, mørk og på samme tid melodisk støjrock med 'distortede' guitarer - en stil der bedst kan karakteriseres som værende over i den altenative indie-genre. De startede rigtig rigtig tungt og fik hurtigt skræmt de publikummer væk, der ikke vidste hvad de var gået ind til (og så kun var der pga. McCartney). Chelsea Wolfe passede fint ind i rammerne i Gloria og selvom det var en kort koncert på kun tre kvarter var det festivallens bedste.

Vi nåede vi lige det sidste af koncerten på Arena med svenske First Aid Kit - hørt fra den 'orange bænk'. De er nu egentlig meget gode, men efter Chelsea Wolfe var det bare ikke lige det der passede. Vi nåede ikke at høre deres cover af Black Sabbaths Warpigs, der efterfølgende på de sociale medier blev udråbt som noget af det fedeste. Det skal lige siges til dem, ser ikke kender First Aid Kit, at det spiller svensk folk i den poppede udgave!

Det blev igen til en tur udenfor festivalpladsen, da det var blevet tid til at høre noget over i den elektroniske genre og britiske Clark leverede da også en teknofest - måske ikke foran det helt store publikum, da selv de unge åbenbart skulle høre en gammel mand andet steds. Men vi fik da pulsen op til nogle beats, som var vi til fitness.

Der var rigtig mange mennesker på Roskilde Festival denne lørdag og det skyldtes ikke mindst, at det jo var dagen, hvor Sir Poul McCartney skulle spille. Det har man faktisk kunne se allere de forgående dage, da koncentrationen af gråhåret 55+ mænd iført The Beatles T-shirts har tulleret rundt på pladsen. Og i dag blev det så helt vildt og der blev talt om, at den 'Orange Feeling' var erstattet af 'Grey Feeling'. Der var vist en enkelt eller to, der havde måtte overskride nogle grænser for at opleve deres store idol!

Man må gi' ham, at det ds er flot og impornerende, at i en alder af 72 - 74 år (ingen ved tilsyneladende, hvor gammel han er, når man læser, hvad der skrives på diverse medier) stadig kunne holde gejsten og spille koncert i 2 timer og 40 minutter. Jeg er heller ikke i tvivl om, at de mest inkarnerede Poul McCartney fans fik en stor oplevelse - det håber jeg da i hvert fald. Men nej det jeg så og hørte var simpelthen bare kedeligt. Vi gik så muligvis glip af nogle af de sange vi kender, da vi brugte noget af tiden på det betydeligt mere alternative African Express på Arena.

African Express er Damon Albarn fra Blurs 'hyggelegeplads', hvor han samler en masse forskellige musikere laver en fem timers lang organiseret jamsession, der tager udgangspunkt i den afrikanske musik. Det startede godt med gang i den med fede danserytmer. Det var lidt rodet når der skulle skiftes kunstnere på scenen og pusten, blev trukket helt ud af koncerten da Bo Madsen (ham fra Mew, der enten er med eller ikke er med) kom på scenen og det blev ikke bedre da Damon Albarn efterfølgende klimpede på klaveret. Pusten kom dog tilbage lidt senere, det kunne dog ikke fastholde os - og i hvert fald ikke i fem timer.

Vi hørte det sidste af McCartney koncerten på afstand med noget kaffe og sludrede lidt om musikken med en anden festivaldeltager inden vi sluttede dagen og festivalen af med lidt Øresund Space Collective og deres syrede kosmiske spacerock.

    

Stadig varmt og støvet - Dag 3, Roskilde Festival

[Fredag d. 3. juli] Overskriften til dette blogindlæg skulle egentlig have været - 'B&U misser The Gaslamp Killer Experience, men finder forsvunden fynsk pige på dyrskueplads', men på redaktionen, blev det besluttet, at kører med den noget mindre sælgende og kedelige overskrift, og derved forhindre et forventet servernedbrud. Men mere senere og nu videre til det som det handler om - musikken på Roskilde Festival 2015.

Dagens første band blev svenske The Tallest Man on Earth' på Arena og vi kunne ikke se ham, så vi kan ikke bekræfte hans højde. Vi var ankommet til festivalpladsen lidt senere end først planlagt og der skulle indtages en fiskefrikaddelle før vi var klar. Da vi heller ikke forventede hop og headbanging slog vi os ned lidt fra Arena på en orange bænk - der oprindeligt havde været en dør - i en af 'sidegaderne', hvorfra scenen ikke kunne ses, men lyden var ok, hvilket musikken sådan set også var, den passede i hvert fald til at sidde og snakke og observere festivalgæster.

Og så skulle B&U mod Avalon for at høre The Gaslamp Killer Experience, men opdagede at vores fynske følgesvend (Sofie) var forsvundet - eller det vil sige, at hun vistnok ti sekunder før koncerten med ham den måske høje svenskere sluttede, sagde hun lige skulle finde et ordentlig sted at vaske hænder (?). Efter at have ventet et stykke tid sms'ede og ringede vi for at sige vi gik til Avalon og vi tog hendes taske med, som hun havde efterladt. Efter flere forsøg på kontakt undervejs og stadig ingen reaktion valge vi at 'rode' i Sofies taske - bare lige for en sikkerheds skyld. Og jo meget uventet lå hendes mobil og pung mellem alle hendes andre ting! Nå så var der kun en ting at gøre og det var at returnere til den orange bænk og håbe hun var tilbage der eller lånte en mobil og ringede. Men fremme ved bænken var der ingen Sofie. Vi overvejede situationen og blev enige at vente lidt og ellers skulle vi se Lars H.U.G. lidt senere på Arena og så måtte hun da dukke op. Lidt efter blev UDA ringet op fra et ukendt nummer (lyder i øvrigt lidt som et bandnavn) og det har Sofie, der havde lønt en telefon af en dame. Vi sagde 

, hvor vi var og at vi blev der og nogle minutter senere fandt vi hende komme gående mod den orange bænk. Jeg tror ikke Sofie på resten af festivallen går nogle steder uden at tage sine ting med sig.

Men vi fik en oplevelse med nogle gaslamper da tiden var gået og vi nu skullehave et nostalgitrip med Lars H.U.G på Arena. Koncerten startede godt med et band klædt i arbejdstøj, lifte og en gravmaskine på scenen og efter introen åbnede med den gamle Havet blå fra Klichés epokegårende album Supertanker. Vi skulle igennem mere end 30 års musikkarriere så der var noget af tag ad. Desværre belv pusten taget fuldstændigt ud af koncerten, da Oh Land kom på scenen og skulle synge duet på et af stille numre. Det i sig selv trak pusten ud, men hvad værre var at man stortset ikke kunne høre hendes vokal, der fuldstændig druknede.Der skulle flere numre til før Lars H.U.G formåede at få pumpet luften tilbage, men så var vi også med igen - og især på Kliché-klassikeren Millitskvinder var der virkelig gang i den. Det blev også til coverkavalkade over en række kendte danske kunstneres sange, bl.a. John Mogensen, TV2, Anne Linnet, Nephew og Gasolin bare for at nævne nogle. Lars H.U.G var helt klar veloplagt og gjorde helt klart sit til at skabe en fed koncert, men ... men lyden på vokalerne var altså ikke god og det var ærgeligt, så der bliver ikke fuldt i stjerner, hjerter eller krydser fra denne anmelder. Det skal lige nævnes at der er markant bedre lyd på pladsen foran Arena end inde under teltet.

Det skal lige med, at vi også fik hørt lidt at Marie Key på Orange scene. Nu forstår jeg i forvejen ikke alt den hype omkring hende, så hun blev kun hørt under passage af Orangepladsen og nærliggende områder - og det umiddelbare indtryk var at hun bare stod og snakkede og ikke spillede noget musik. 

'K K K KENDRICK.... LA LA LAMAR - its my name' bragede ud over festivalpladsen da Kendrick Lamar til vistnok stor glæde for mange optrådte på Orange - at han så skulle lære sit publikum at tælle takten og knipse, det kan man så tænke lidt over - men ok, mange var nok ved at være trætte oven på flere dages fest. Men Lamar spillede så højt, at det udskød koncerten med Gretchen Peters på Pavilion, da hendes countrystil ville drukne fuldstændig i beatsne fra Orange. Vi nåede at chille nogle udemærket country (vi er ikke over i sådan noget Dolly Parton - langt fra) inden vi gik op til Avalon for at opleve tyske Einstürzende Neubauten og deres industrielle rock. Deres koncert var også forsinket og set ret meget, men efter sigende var det pga. tekniske problemer. Om det var det der gjorde, at det bl.a. spillede på nedløbsrør er jeg dog ikke sikker på. Et legandarisk band i dele af rocken som jeg nok skulle have dyrket lidt mere i mine yngre dag for helt, at værdsætte.

På Gloria var vi nede for at høre Alice Boman, der viste sig at være svensker og var glad for at være på Roskilde og så havde hun hørt War on Drugs. Men vi blev der ikke så længe, da det var for stille og der simpelthen var for meget horn med. Trommerne var nu meget gode på nogle af numrene.

Jeg vidste godt, at Disclosure på Orange ikke var min stil (uden dog umiddelbart at kende dem) og jeg helt sikkert ikke tilhørte den tiltænkte målgruppe. Indtrykket var da også noget blandet, fra noget fesent pop med gæsteoptræden af Kwabs til noget betydeligt mere interessant med tunge beats. Men det yngre publikum tror jeg bestemt fik noget ud af det (se fx en lille video på Instagram jeg har posted).

Endelig var det så blevet tid til noget jeg havde set frem til - det svenske band (der er da egentlig utrolig mange svenske bands i år) Goat og deres syrerock med afrikanske rytmer. Koncerten var 'kun' tre kvarter forsinket, men ventetiden var givet godt ud. Fed koncert med et noget specielt band i deres kostumer, der leder tankerne hen på heksedoktorer og shamaner.  En gang syret stamme musik, hvor man sagten kan hengive sig i en trancelignende tilstand, hvilket to par nyindkøbte høre Converse i en pose med skokasser dog forhindrede - men når man nu lige stod og manglede nye sko.

Vi hørte ikke hele koncerten med danske Mew, men fik da lige nogle af de numre vi kendte og det gjorde de ganske udemærket. Der var skruet op for stadionrocken - af den mere melodiske og samtidig hårde af slagsen og der vlev spillet højt - en måling jeg foretog på vej mod bilen viste 105 dB under 'Zookeepers boy' og det var altså over ved campingområdet ved Parkering East!

Indhyldet i en støvsky - Dag 2, Roskilde Festival

[Torsdag d. 2. juli] Solskin fra en skyfri himmel, temperaturer i tyverne lagde op til en hed dag på festivalpladsen. Men der blæste en pæn kraftig vind fra det sydøstlige hjørne, der havde en overraskende kølende effekt. Det flotte tørre sommervejr betød også at hele festivalområdet - selve festivalpladsen og campingområdet, var indhyldet i en stor støvsky - ja hele det nederste luftlag var let sløret i en gullig nuance!

Det blev til halvt nummer med svenske Veronica Maggio på Arena. Hun kunne da synge, men sulten overvandt hurtigt så vi blev ikke og ventede på de to numre jeg kender og som jeg synes er helt ok.

Spiste en glimrende libanesisk 'Streetdog' hos Manzel i The Food Courteney, men deres 'autentiske' limonade til 35 kr. i et lille glas lavet på Sweppes - nej det er altså ikke iorden! 

Der var proppet på Gloria, da Ezra Furman åbenbart er et større navn, så vi blev udenfor og hørte koncerten fra græsset, men vi kæmpede med isterningerne i den førnævnte limonade - de smeltede bare ikke?

Det gode vejr havde fyldt området omkring Pavilion med folk, der nød solen (det var faktisk koldt under Pavilion pga. vinden) maden eller bare stenede til tonerne fra Steve Gunn. Han var ok men numrene lød lidt ens.

Jeg kendte ikke så meget til amerikanske Ryan Adams, der spillede på Orange, men jeg synes faktisk han var meget god - især de mere rockere numre. Dansk trommeslager og så lignede han selv lidt om en blanding af Jack White og Elton John.

På Gloria levede nordirske Soak op til forventningerne - og måske lidt til - og det på trods af ankomst kun en times tid inden koncerten pga. flyforsinkelse. 'Whats up' var hendes første kommentar efter første nummer.

Klædt i hvidt og på bare fødder var det en meget veloplagt Florence, der med hendes 'The Machine' satte gange i publikum - især de unge piger - foran Orange.

Parfume Genius formåede på Pavilion ikke rigtig, at fastholde os - spillelisten bestod af for mange stille numre og så var lyden igen ikke perfekt på Pavilion.

Tilbage i Gloria overraskede de dansk-svenske Lust For Youth med deres elektroniske pop, der til tider fik mig til at tænke på Depeche Mode og New Orden.

Og så leverede engelske MUSE en fremragende koncert. det var  stadionrock, der ville noget. De formåede at holde et højt og.tungt tempo, og fik gang i  publikum fra start til slut.  Jeg tror alle fik varmen og der blevet sunget med for fuld styrke - i øvrigt uanset om man kunne deres tekster. Der var dog et lille løbende men - deres konfetti og sorte balloner mod slutningen - det skulle de have udeladt, da virkede lidt fesent i den ellers hårde fremtoning (Metallicas fyrværkeri for et par år siden var noget helt andet).

Efter MUSE nåede vi lige, at få sidste nummer med Bistok, der spillede på en tætpakket Arena - både under teltet men også hele området udenfor. Men den smule var nu også rigeligt for mig, de er og bliver nok bare ikke min kop the.

Men igen en fed dag med masser af musik og 'Orange Feeling'.

'Orange Feeling' - Så er Roskilde Festival 2015 for alvor igang.

[Onsdag d. 1. juni] Sol og varme og #OrangeFeeling - Roskilde Festival 2015 er nu rigtig i gang.

Det danske band Santiago på Gloria var lidt kedelige. Der var mere gang i The Communions poppunk på Pavilion men desværre lyden ikke helt tunet ind og spillede ikke et fuldt sæt, da forsangerens stemme kunne ikke holde hele vejen.

Svenske Bob Hund startede på Avalon med kun to hænder og sluttede med kun to hænder og spillede på lånte instrumenter. Det var en tempofyldt og energisk koncert med lange mere eller mindre politiske kommentarer fra den maskeklædte forsanger.

Nåede også lige, at høre Noel Gallaghers band på Arena, og han sluttede af med Oasis 'Don't look back in anger', hvilket var til stor glæde for publikum.

Pharrel Williams var aftenens hovednavn på Orange Scene og der var også fyldt godt op og jeg må sige, at han og hans band - og ikke mindst de fem dansere, der udgør dansegruppen Base - formåede at sætte gang i publikum. Selv det mandlige publikum overgav sig og jeg indrømmer at jeg også lavede nogle 'Moves like Jagger' (ok den har Pharrel vist ikke været inde over).

Det var lidt som en film man ikke fik set fra starten da vi var forbi Arena, hvor War on Drugs spillede - man skulle nok have været der fra starten, for vi kom lige til det nummer vi kendte og derefter var det bare lidt kedeligt.

Men fedt at være i gang igen, stemningen er i top, vejret og flot og godt, den første Dixieburger er spist og Alien & Ko er her :-)

Öland - Kulørte fugle og store loppis-dag

B&U Explorer birdede Öland (Sverige) i dagene 4. - 7. juni. Herunder kommer et uddrag af nogle af turens oplevelser.

Torsdag d. 4. juni.

'B&U Explorer Basecamp' er etableret. Foto: UDA.

Første stop på Öland var - som de forgående Ölandsture - en optankning af bilen ved Preem-tankstationen lige efter Ölandsbroen (dagens oktan 95 literpris: 13,04 sv. kr.). Derefter 'tankede' vi forsyninger til de kommende dage hos ICA i Färjestaden - også helt som vanligt. Og så kørte vi sydpå til Ottenby Vandrarhem och Camping som vi havde valgt skulle være vores base, da det ligger lige nord for Ottenbylund og dermed let adgang til hele Ottenbyområdet og Södra Udde.

Vi havde timet ankomsten til Ottenby Vandrarhem och Camping til ti minutter før receptionen lukkede. Der var travlt med indtjekkende birdere, men det var ikke noget problem at booke en teltplads for tre nætter (160 sv. kr/nat) og inden længe var vores telt slået op og vi kunne nyde aftensmaden i den nedgående sol.

Fredag d. 5. juni.

Långa Jan, Södra Udde. Foto: UDA.

Grundlovsdag tilbragte vi altså i Sverige med at se på fugle. Vejret var flot og solrigt fra morgenstunden og vi tilbragte det meste af dagen i Ottenbyområdet og især i og omkring Ottenbylund. Der skete ikke det store ved fyret, der var ikke rigtig gang i trækket, men det var også ved at være sent på sæsonen og samtidig kom vinden fra NV - og alle gik og ventede på den lovede sydlige og sydøstlige vind, der måske bragte nogle sjove fugle med sig. Men der var en del gråsæler man kunne kigge på og så var der også mange ederfugle. På engende var der bl.a de ynglende vadefugle at kigge på. En tur i Ottenbylund (sydlige del) gav en syngende Lille Fluesnapper og 2 piroler.

Senere på dagen kørte vi op til møllen i Grönhagen og fik Lundsanger på listen. Den var rimelig samarbejdsvillig. Vi fortsatte op til Albrunna Lund som vi var blevet anbefalet af en lokal svensk kvindlig birder. Der var min. 2 syngende Karmindompapper, der bare ikke ville vise sig på trods af, at vi nærmst stod lige under den ene! Ved Södra Ängen strøg en Lærkefalk forbi lavt over skoven. Der var lidt sommerfugle og så en enkelt blomstrende Våradonis.

Lundsanger, Grönhagen. Foto: BEST.

Vi flottede os og spiste en sen frokost på Café Fågel Blå ved fyret på Södra Udde. Hjortbiff med kanteralsauce - og det var rigtig godt. Efter maden tog vi en eftermiddagstur i Ottenbylund - mere eller mindre samme tur som tidligere, men bare på cykel. Og så mødte vi sørme NBA og hans k, der var ankommet i dag og som nu var på vej op til campingpladsen, hvor vi også bor.

Inden aftensmaden blev de også til en kratlusketur ved Muren (Carl Gustav X mur). Her havde vores venner med den røde Audi (tre svenske birdere vi havde snakket med nogle gange i løbet af dagen) set både Hedehøg og Høgesanger tidligere på dagen. Vi så dem desværre ikke.

Under aftensmaden tikkede, der meldinger ind - via meldesystemet BirdAlarm - om en flok på 12 Biædere et sted 20 km oppe ad østkysten! Så blev det meldt, at der var mindst 15 fugle, og på dette tidspunkt var de fleste svenske birdere for længst rykket på første melding, og så var det, at vi også tig chancen og rykkede! Præcis som vi var fremme og parkerede i vejsiden ved de ca. 15 andre biler, valgte Biæderne at flyve sydpå og ude af bilen kunne vi høre en dame tælle: ...15 - 16 - 17 - 18! Typisk... vi kunne høre de karakteristiske 'kyllinge'-kald 'krry krry' og kunnne se nogle fugle flyve væk! Folk hoppede ind i biler, vendte rundt og kørte sydpå i en usammenhængende 'stop and go'-kortege, men Biæderne var væk.

Men næsten samtidig med, at vi kom tilbage til campingpladsen dukkede, der nogle Biædere op ud på engen nord for vejen og øst for Ås kirke. Først var der 5-6 stykker, lidt senere minimum 12. Ud over birderene så var det noget, der tiltrak de øvrige campinggæster, der fik sig en god oplevelse i de sidste solstråle. De sad i træer, buske og på ledninger og fløj rundt og fangede insekter. Utrolig flotte farvestrålende fugle, man ikke bliver træt af, at se på. Pludselig bestemte Biæderne sig for, at det nu skulle videre og det viste sig, at der var 18- 21 individer mellem astære og Mursejlere.

Biædere (dokufoto), Ås. Foto: UDA.

Lørdag d. 6. juni.

Vågnede firetiden om morgenen ved den karakteristiske lyd 'krry krry'! Biædere! Kort efter talte UDA minimum 21 styk siddende i et træ på samme eng, hvor Biæderne rastede fredag aften. Fed start på Sveriges nationaldag.

Morgenmaden blev indtaget på p-pladsen ved 'södra lunden' med syngende karmindompap som baggrund. Vi tog gik en runde kratluskede, først i lunden og senere omkring krattene langs vejen, der fører ned til fyret og fuglestationen. Ikke mange fugle og kun nogle få orkidéer. En flok Biædere trak ind over - vi så dem ikke men kunne tydeligt høre dem. Vi kørte ned mod fyret og Södra Udde. På vejen mødte vi Niels, der var på vej den anden vej. De havde lige haft en flok på 24 Biæder! Vinden var tiltagende og der skete ikke meget ude på spidsen - ud over en enkelt Biæder, der trak ud - så vi kørte igen op til p-pladsen ved sydlige del af Ottenbylund og gik en af varianterne af den sædvanlige lille runde med et stop oppe i 'Kanontårnet', hvor UDA forsøgte at finde en sjælden sejler - dog uden held.

Vinden var lun, men det blæste efterhånden en hel del og der var ikke den samme aktivitet i lunden som dagen før, så vi besluttede os for, at køre nordpå langs vestkysten og derfra besøge nogle forskellige lokaliteter inde på Store Alvaret. Det kunne måske bringe nogle fugle, orkidéer og andre planter og måske nogle spændende sommerfugle.

Riddergøgeurt, Lilla Dalby Alvar. Foto: BEST.

Ved Lille Dalby Alvar kunne vi konstatere, at andre havde fået samme idé med at skulle ud på alvaret. Men bestemt også en fin måde at fejre nationaldag på. Parkeringspladsen var fyldt, men det lykkedes os at placere bilen så vi ikke holdt i vejen for nogen. Det blev en noget kortere tur end da vi var her sidste år, hvor vi gik de 5 km ud til 'fliserne' (Læs Öland - Solens och vindarnes ö), men med den kraftige blæst forventede vi heller ikke mange flyvende ting der ude. Men heldigvis var der da nogle orkidéer at se på, bl.a. Riddergøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og så Krutbrännere eller Bakkegøgeurt som den hedder på dansk.

Senere kørte vi forbi Naturbokhandeln i Stenåsa - et sted man altid lige skal ind og tjekke og så kan man jo lige snuppe noget mad og en kop kaffe når men nu er der. Men der var nok endnu mere proppet. Så dem der ikke er på Alvaret er i boghandlen - eller nok nærme i caféen ved boghandlen. Det er det man gør på Öland på nationaldagen. Vi valgte at komme tilbage senere og kørte derfor igen ud på alvaret - denne gang ved Möckelmossen, der er Stora Alvaret største sø. Der var også mange mennesker og arrangement i anledning af nationaldagen. Vi kørte i stedet hen til en af de andre rasteplader, hvor der var noget mere fredeligt. Det gav ikke det store, hvilket primært skyldtes vinden, der fik fugle til at holde sig lavt og skjult i det åbne landskab.

Det var tyndet ud ved Naturbokhandeln da vi først på eftermiddagen var tilbage. Vi slap igennem uden at købe os fattige i fuglebøger og udstyr og var nu klar til at få noget at spise. Vi blev fristet af caféens lammeburger, hvilket vi desværre måtte konstatere absolut ikke var en succes. Det er længe siden, at vi har fået noget, hvor vi faktisk syntes det var direkte ringe - og det var ikke fordi, at vi havde spist for meget slik inden eller noget - nej det sammenmaste lammekød var smagte bare ikke godt og selv kaffen, der fulgte med i menuen var kedelig. Nå men det havde vist ikke deres bedste dag, for sidste år fik vi en rigtig god og lækker kage med god kaffe.

I løbet af eftermiddagen forsøgte vi, at finde nogle fugle og kørte ned langs østkysten. Vi var forbi Stenåsebadets Camping, hvor vi boede sidste år - men der var højvande, så der var kun få fugle. Ved Göran Dämma længere sydpå håbede vi på sortterne og brushøns, men de var der heller ikke. Det mest spændende var en Atlingand han og en Sangsvane. Det blev til nogle småstop, hvor vi lyttede efter vagtel og engsnarre, men tidspunktet var ikke optimalt og vinden gjorde sit til at overdøve evt. spillende fugle. Til gengæld fik vi klarlagt, hvad svenskerne foretager sig på nationaldagen - man tager på loppis på Öland! Der var ikke det sted, der ikke havde et loppis og de var velbesøgte. Vi vidste godt at de godt kan lide loppis, men det her det var virkeligt meget! Vi så også folk, der rent faktisk havde købt ting som se så forsøgte, at få ind i deres biler eller bugseret op bag på cyklen.

Lille Fluesnapper (adult han), Ottenbylund. Foto: BEST. 

En sen eftermiddagstur på cykel i den nordlige del af Ottenbylund opvejede dagens manglende fugle. Ikke at vi så vanvittig mange fugle, men en meget flot og samarbejdsvillig Lille Fluesnapper gjorde sit for en god afslutning på dagen. Men før vi så den skulle vi så meget igennem. Det viste sig nemlig, at den vej vi troede man kunne cykle ind i lunden fra campingpladsen ikke lige var den rigtige eller i hvert fald ikke den letteste. Heldigvis var der en sød svensk familie, der havde valgt den samme tur som os og det var lokalkendte og vidste, hvad og hvordan man skulle gøre. Problemet var bare at der var en låst bom, der skulle forceres, men ved fælles hjælp fik vi cyklerne over. Så skulle vi igennem et sumpet krat og finde en 'overgang' i stengærdet. Problemet var bare, at der nu var blevet sat el-hegn op, men igen med fælles hjælp fik vi cyklerne over - og der var strøm i hegnet! Men så var vi også på de rigtige stier. Vi kørte den 'rigtige' vej hjem, så nu kender vi den til næste gang - for det er altså en fed skov.


Søndag d. 7. juni.
Sidste dag på Öland i denne omgang. Det blæste stadig, men vinden var nu vestlig (vistnok) og det kunne mærkes på temperaturen, der var noget lavere end i går, hvor vinden kom fra syd og sydøst og bragte varme med sig.

Det var næsten samme program som de forgående dage. Vi rundede dog først Södra Udda inden morgenmaden blev indtaget i felten - nærmere bestemt på den 'sydlige p-plads'. Endnu en gang tog vi en runde i lunden. Ved ni-tiden kørte vi tilbage til campingpladsen og pakkede teltet ned og fik pakket bilen og begyndte stille og roligt, at køre nordpå med stop og småture nogle af de sted er vi også havde besøgt nogle af de foregående dage. Til sidst var vi igen i Färjestaden, hvor vi handlede lidt og tankede bilen begyndte selve hjemturen.

En smuttur til Prag

B&U Bloggen var i weekenden lige en smuttur i Prag, Tjekkiet. Fredag (d. 30/1) aften fløj vi med Czeck Airlines fra Københavns Lufthavn til Vaclav Havel Lufthavnen i Prag, hvor vi ankom  ved halv ti-tiden. Chaufføren fra Prague Airport Transfer stod klar i ankomsthallen og kort efter var vi på vej mod hotellet Cloister Inn.

Refreshment on board Czeck Airlines.

Vi fik værelse 528, der som tallet indikerer var på femte sal. Men med kun håndbagage var det ikke noget problem, at tage trappen, hvilket vi gjorde og også ville have gjort hvis hotellets elevator havde virket. Elevatoren var under reparation eller ombygning og der blev arbejdet flittigt på den både lørdag og søndag til et stykke ud på aftenen.

Det blev til en lille aftentur i nabolaget, der bl.a. første os over Karlsbroen - den berømte bro over floden Vltava. Undervejs købte og spiste vi et par sandwich før vi gik tilbage til hotellet.

Lørdag (31/1) tilbragte vi hovedsaglig i eller lige omkring Prags gamle bydel. Vi så det astronomiske ur, vi gik ad smalle stræder, vi kiggede på arkitekturen, der blev shoppet tøj i købecentret Palladium, der blev drukket kaffe og det blev til en tur langs med floden Vltava. Det blev faktisk til nogle kilometer i løbet af dagen.

På vej til Old Town Square

Det astronomiske ur.

Linje 26

Vi spiste - en rigtig god - tidlig aftensmad på et lille hyggeligt sted ikke langt fra vores hotel, da vi om aftenen skulle i teatret. Uffe havde af Jane S i fødselsdagsgave fået billetter til Laterna Magika forestillingen Cocktail 012 på Na Nové Scéné. Det var en rigtig god og spændende oplevelse.

Vi har som nogle af de første fundet vores pladser. Laterna Magika.

Pause. Laterna Magika.

Temperaturen svingede i løbet af dagen fra lige under til lige over frysepunktet, det var overskyet og det blev også til et par lette snebyger. 

Søndag (1/2) var en flot dag med blå himmel og solskin. Temperaturen svingede igen omkring frysepunktet, men varmen fra solens stråler kunne bestemt mærkes. Det blev også til en del kilometer til fods i løbet af dagen. Der var urban birding i nogle af byens parker, vi var forbi slottet, vi spiste trdelink, drak kaffe, spiste god mad, så en isfugl mens vi drak 'hot wine' ved floden, vi så 'Dansehuset' og vi gik rundt i mange af Prags gader. Vi spiste vegetarmad til aften på restauranten Clear Head og sluttede af med argentinsk vin på en vinbar.

Karlsbroen.

Ved Slottet.

Dansehuset

Argentinsk vin.

Mandag (2/2) vågnede vi op til et snedækket Prag - eller der var i hvert fald faldet lidt sne i løbet af natten. Der var ingen trafikale problemer, hverken på vejene eller for flytrafikken. Vores Norwegian fly skulle dog lige igennem en afisning før vi lidt forsinket kom afsted mod København.

Hjemturen.

A week of waiting, it was bloody cold and a nice little bunting

It was quite windy and the temperature was just above zero (Celcius) so it was bloody cold when we (BEST+UDA) arrived at Sydhavnstippen in Copenhagen. The reason was a stationary little bunting (Emberiza pusilla) still present in what is almost my backyard. It would also be a new 'lifer' to both of us so we were a little anxious on the walk if it would still be there. We managed to see it and as you can see from some of the pictures below we saw it pretty good.

The little bunting was dicovered on November 22th (read the finders story here - [in danish]) but at that time we were visiting some family in Aalborg while we the previously days had attended the annually Geoforum conference (a danish geospatial community) there this year was held in Aalborg.

Surprisingly - at least to me - the bunting stayed in the area the following days in almost the same spot. Unfortunately it was impossible for us during the following week days to get out and 'connect' with the bird due to work and the very short amount of daylight in November.

We decided to have a go for the little bunting if it was seen today - and it was. We were at Møn when it was reported 'on site' via Bird Alarm. And the rest is history :-)

Below some photos from Sydhavnstippen and a couple of the Little Bunting phonescoped. All photos by Uffe Damm Andersen (Twitter: @tumblingCandle).