Dagens første band blev svenske The Tallest Man on Earth' på Arena og vi kunne ikke se ham, så vi kan ikke bekræfte hans højde. Vi var ankommet til festivalpladsen lidt senere end først planlagt og der skulle indtages en fiskefrikaddelle før vi var klar. Da vi heller ikke forventede hop og headbanging slog vi os ned lidt fra Arena på en orange bænk - der oprindeligt havde været en dør - i en af 'sidegaderne', hvorfra scenen ikke kunne ses, men lyden var ok, hvilket musikken sådan set også var, den passede i hvert fald til at sidde og snakke og observere festivalgæster.
Og så skulle B&U mod Avalon for at høre The Gaslamp Killer Experience, men opdagede at vores fynske følgesvend (Sofie) var forsvundet - eller det vil sige, at hun vistnok ti sekunder før koncerten med ham den måske høje svenskere sluttede, sagde hun lige skulle finde et ordentlig sted at vaske hænder (?). Efter at have ventet et stykke tid sms'ede og ringede vi for at sige vi gik til Avalon og vi tog hendes taske med, som hun havde efterladt. Efter flere forsøg på kontakt undervejs og stadig ingen reaktion valge vi at 'rode' i Sofies taske - bare lige for en sikkerheds skyld. Og jo meget uventet lå hendes mobil og pung mellem alle hendes andre ting! Nå så var der kun en ting at gøre og det var at returnere til den orange bænk og håbe hun var tilbage der eller lånte en mobil og ringede. Men fremme ved bænken var der ingen Sofie. Vi overvejede situationen og blev enige at vente lidt og ellers skulle vi se Lars H.U.G. lidt senere på Arena og så måtte hun da dukke op. Lidt efter blev UDA ringet op fra et ukendt nummer (lyder i øvrigt lidt som et bandnavn) og det har Sofie, der havde lønt en telefon af en dame. Vi sagde
, hvor vi var og at vi blev der og nogle minutter senere fandt vi hende komme gående mod den orange bænk. Jeg tror ikke Sofie på resten af festivallen går nogle steder uden at tage sine ting med sig.
Men vi fik en oplevelse med nogle gaslamper da tiden var gået og vi nu skullehave et nostalgitrip med Lars H.U.G på Arena. Koncerten startede godt med et band klædt i arbejdstøj, lifte og en gravmaskine på scenen og efter introen åbnede med den gamle Havet blå fra Klichés epokegårende album Supertanker. Vi skulle igennem mere end 30 års musikkarriere så der var noget af tag ad. Desværre belv pusten taget fuldstændigt ud af koncerten, da Oh Land kom på scenen og skulle synge duet på et af stille numre. Det i sig selv trak pusten ud, men hvad værre var at man stortset ikke kunne høre hendes vokal, der fuldstændig druknede.Der skulle flere numre til før Lars H.U.G formåede at få pumpet luften tilbage, men så var vi også med igen - og især på Kliché-klassikeren Millitskvinder var der virkelig gang i den. Det blev også til coverkavalkade over en række kendte danske kunstneres sange, bl.a. John Mogensen, TV2, Anne Linnet, Nephew og Gasolin bare for at nævne nogle. Lars H.U.G var helt klar veloplagt og gjorde helt klart sit til at skabe en fed koncert, men ... men lyden på vokalerne var altså ikke god og det var ærgeligt, så der bliver ikke fuldt i stjerner, hjerter eller krydser fra denne anmelder. Det skal lige nævnes at der er markant bedre lyd på pladsen foran Arena end inde under teltet.
Det skal lige med, at vi også fik hørt lidt at Marie Key på Orange scene. Nu forstår jeg i forvejen ikke alt den hype omkring hende, så hun blev kun hørt under passage af Orangepladsen og nærliggende områder - og det umiddelbare indtryk var at hun bare stod og snakkede og ikke spillede noget musik.
'K K K KENDRICK.... LA LA LAMAR - its my name' bragede ud over festivalpladsen da Kendrick Lamar til vistnok stor glæde for mange optrådte på Orange - at han så skulle lære sit publikum at tælle takten og knipse, det kan man så tænke lidt over - men ok, mange var nok ved at være trætte oven på flere dages fest. Men Lamar spillede så højt, at det udskød koncerten med Gretchen Peters på Pavilion, da hendes countrystil ville drukne fuldstændig i beatsne fra Orange. Vi nåede at chille nogle udemærket country (vi er ikke over i sådan noget Dolly Parton - langt fra) inden vi gik op til Avalon for at opleve tyske Einstürzende Neubauten og deres industrielle rock. Deres koncert var også forsinket og set ret meget, men efter sigende var det pga. tekniske problemer. Om det var det der gjorde, at det bl.a. spillede på nedløbsrør er jeg dog ikke sikker på. Et legandarisk band i dele af rocken som jeg nok skulle have dyrket lidt mere i mine yngre dag for helt, at værdsætte.
På Gloria var vi nede for at høre Alice Boman, der viste sig at være svensker og var glad for at være på Roskilde og så havde hun hørt War on Drugs. Men vi blev der ikke så længe, da det var for stille og der simpelthen var for meget horn med. Trommerne var nu meget gode på nogle af numrene.
Jeg vidste godt, at Disclosure på Orange ikke var min stil (uden dog umiddelbart at kende dem) og jeg helt sikkert ikke tilhørte den tiltænkte målgruppe. Indtrykket var da også noget blandet, fra noget fesent pop med gæsteoptræden af Kwabs til noget betydeligt mere interessant med tunge beats. Men det yngre publikum tror jeg bestemt fik noget ud af det (se fx en lille video på Instagram jeg har posted).
Endelig var det så blevet tid til noget jeg havde set frem til - det svenske band (der er da egentlig utrolig mange svenske bands i år) Goat og deres syrerock med afrikanske rytmer. Koncerten var 'kun' tre kvarter forsinket, men ventetiden var givet godt ud. Fed koncert med et noget specielt band i deres kostumer, der leder tankerne hen på heksedoktorer og shamaner. En gang syret stamme musik, hvor man sagten kan hengive sig i en trancelignende tilstand, hvilket to par nyindkøbte høre Converse i en pose med skokasser dog forhindrede - men når man nu lige stod og manglede nye sko.
Vi hørte ikke hele koncerten med danske Mew, men fik da lige nogle af de numre vi kendte og det gjorde de ganske udemærket. Der var skruet op for stadionrocken - af den mere melodiske og samtidig hårde af slagsen og der vlev spillet højt - en måling jeg foretog på vej mod bilen viste 105 dB under 'Zookeepers boy' og det var altså over ved campingområdet ved Parkering East!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar