Fra de kølige tågebjerge til det varme lavland

[Onsdag d. 15. juli] Det var blevet godt vejr i bjergene - man kunne se større blå partier med himmel - men nu skulle vi også videre. På vejen stoppede vi og tjekkede advokadotræet bag Stellas Bakery i håb om, at Quetzalen var der igen. Det var den ikke, men vi og ca. 20 andre på guiden Bird Tours så i stedet en meget flot og samarbejdsvillig Orange-bellied Trogon.

Vi skulle ikke mange kilometer ned ad bjerget før bilens termometer viste 29 gr. C. og næsten nede var temperaturen på 32 gr. C.

Det meste af dagen gik med at køre. Ikke at vi skulle så langt - måske lidt over 200 km - men det er nogle små snoet veje, der er bakker og bjerge - og så er der meget tung og langsom trafik. Men vi havde god tur og fik også tid til nogle stop undervejs, bl.a. stoppede vi på en lille - og meget autentisk - 'Soda', hvor vi fik lidt at spise. I San Ramon fandt vi en 'agro-isenkræmmer' og fik købt 'botas' så vi nu er klar til noget vand, mudder og krat. Næsten fremme fik vi en stor cola hver, på en anden lille 'Soda' i bjergene, der er et kendt stop for birdere pga. et udemærket foderbræt.

Der var meget stille på Gavilan Lodge da vi ankom sidst på eftermiddagen. Inden vi fik et værelse skulle sønnen og datteren lige rundt og tjekke om de havde plads - for de havde en 'gruppo', der boede der - og var på tur da vi ankom. Men vi fik værelse 11 lige ved floden. Det er en noget anden stil end det vi lige havde boet på i Monteverde - meget mere vores stil, da der er en stor have, fugle, mindre luksuriøst og nogle søde mennesker, hvor det kun er børnene (sønnen og datteren, som taler lidt engelsk).

Gruppen - 'gruppo' - ankom i en meget stor bus og det var en flok unge amerikaner på 'educational' tur med fokus på naturhistorie, som en af deres ledere fortalte os og samtidig undskyldte for, at roen nu blev ødelagt. Det skal så siges, at det var en flok søde unge mennesker, der må ingen måde var højrøstede eller til gene.

Vi nød resten af dagen med at sidde og roligt og nyde havens mange fugle, drikke noget kaffe, overværet en 'filmquiz' mellem unge amerikanere og så sluttede vi af med en glimrende aftensmad.

En varm dag og et tordenvejr

[Torsdag d. 16.07] Så er der igen løver i haven! Sådan lød det i hvert fald ved firetiden til morgen, men det var en af de lokale Howler Monkeys, der lige havde behov for at komme ud med noget. Jeg ved ikke helt, hvor tæt på den var, men efter lyden at dømme - og med den erfaring med arten jeg har opbygget over den seneste uge - kan jeg med sikkerhed sige, at den var tæt på. I øvrigt sad der en ugle og kaldte ved to-tiden i nat, men den har jeg ikke lige fået tjekket endnu.

Vi birdede Gavilan Lodge i lidt mere en halvanden time inden vi spiste morgenmad sammen med alle amerikanerne - der var meget stille og trætte - der skulle videre på deres tur.

Efter morgenmaden kørte vi til La Selva Biologiske station, der ligger kun seks minutter i bil herfra. Vi var lidt spændte på om vi kunne komme ind, da man muligvis skal have booket på forhånd, og efter hvad vi har læst, nogle gange bare kan køre ind og andre gange ikke. Men en ting er sikkert og det er, at hvis man vil have lov til selv at gå rundt helt inde i området så skal man bo på stedet - og det er dyrt, men helt sikkert spændende.

Vi parkerede på parkeringspladsen og gik hen til vagten, der heldigvis bare viste os mod receptionen. I receptionen bookede vi en 'regular' birding tour i morgen, til 50$ pr. person, for 3 timer med guide og måske med andre deltagere, men manden i receptionen sagde, at indtil videre var der kun os. Efter at have set turens første Collered Araciri - en tukan og den femte ud af seks mulige arter - kørte vi igen, men ville roadside birde vejen ud. Vi nåede kun lige uden for 'porten' før vi gjorde første og eneste stop på vejen ud (det er en kort vej). Men det var også et godt sted, hvor vi nok tilbragte omkring to timer - der var nemlig lidt skygge, da det var meget varmt, men især fordi, at der var mange fugle og nogle interessante i mellem, bl.a. Slaty-tailed Trogon, King Vuture, Batfalcon og så nogle af de mindre fugle.

Sidst på formiddagen kørte ad vej 4 et lille stykke sydpå for, at se hvad det kunne bringe og få lidt at spise til frokost - selvom vi normalt ikke spiser så meget når det er varmt, men vi havde ikke fået helt så meget morgenmad i dag (det var ikke buffet, hvilket nok er meget godt).

På Bar and Restaurant Las Horquetas nød vi en god og stor portion lokal costerikansk frokost og et par Redlegged Honeycreeper på foderbrættet.  Mætte kørte vi i middagsheden mod Heliconia Island, der er en Lodge nær floden, hvor ejerne har anlagt en have, der skulle tiltrække en masse fugle. Vi fandt stedet og gik ind og blev budt velkommen af den en af ejerne - der viste sig at være et Hollands par. Pga. varmen og tidspunktet startede vi med en kopkaffe på deres veranda. En af deres hollandske venner dukkede op og han var meget snaksaglig - han var ejendomsmægler og diskoteksejer i hovedstaden San José, så hvis vi stod og mange et hus og en fest så var han manden, der kunne hjælpe.

Egentlig skulle vi betale entré - som så mange andre steder i Costa Rica - for at få lov til at gå rundt. Men det behøvede vi ikke da haven ikke var som den skulle være - den var blevet ødelagt for ca. tre uger siden i den værste oversvømmelse i tredive år. På fem timer faldt, der en nat en måneds nedbør, hvilket fik floden til at gå over sine breder - og det var en vandstandsstigning på 6-7 m! De viste os en lille film og kunne se, at det så vildt ud. I områder havde man måtte evakuere omkring 1000 mennesker. Da vi endelig skulle til at afprøve vores nye 'botas' begyndte det at regne og kort efter passerede et heftigt tordenvejr lige ind over og vi måtte søge ly på verandaen - denne gang pga. 'really heavy rain and thunder'.

Tilbage på Gavilan Lodge brugte vi lidt tid ved floden - og fik Mealy Parrot og Mangrove Swallow på listen - inden vi drak kaffe, krydsede arter og overvejede planerne for de kommende dage. Og så dukkede der et nyt hold amerikanere op - ikke flere end de kunne være i to biler, men vi lagde mere mærke til dem end en hel busfuld unge amerikanere.

Dry Forest, Bellbird og en Quetzal

[Tirsdag d. 14. juli] Det regnede og var tåget til morgen og vi blev derfor indendøre og birdede fra vores værelse og restauranten. På trods af vejret var der en livlig aktivitet og fra restauranten på Trapp Family Lodge så vi et par meget fine Emerald Toucanets - nogle små tukaner - der fouragerede i et et træ.

I dag birdede vi neden for tågeskoven. Vejret blev efterhånden bedre og betydeligt varmere som formiddagen skred frem. VI tilbragte lidt over tre timer i et lille reservat Bajo del Tigre længere nede ad vejen og ikke langt fra Stellas Bakery.

Det koster 12 $ pr. person at få adgang til området og dets trails, der modsat cloudforest er karakteriseret som 'dry forest'. Vi havde området for os selv, hvilket var helt rart og vi fik set nogle rigtig gode arter. Der var mange Three-wattled Bellbird, flere Olivaceous Woodcreeper og en farveringmærket Northern Barred-woodcreeper og ikke mindst de flotte og sjove Long-tailed Manakin. Det blev også til tre Swallow-tailed Kite da vi var på vej videre.

Der var umiddelbart ingen Quetzal at se ved Stellas Bakery så vi satte os ind og fik kanelkage og mixed fruit-juice. Kaffen ville vi tage på den anden side af vejen, hvor der lå et 'kaffecenter' med den lokale kaffe. På vej derover tjekkede vi igen træerne bag bageriet og især træet med de små avokadoer, da det er Quetzalens foretrukne spise. I mens vi stod og kigge kom der tre personer - et par og en mand med et teleskop - der målrettet gik mod et hus ved siden af Stellas Bakery og efter deres adfærd var det tydeligt, at 'der var noget'! Vi skyndte os tilbage over vejen og fulgte efter. Og der højt op i træet med de små avokadoer sad der en meget flot og 'lysende' fugl - en Resplendent Quetzal. Det var fedt, det var en af de fugle vi virkelig gerne ville se og nu lykkedes det. Efter at have fotodokumenteret 'fundet' gik vi over og fik den længe ventede kop kaffe.

På hjemturen var vi forbi det lokale mejeri og købe lokal is - og en ganske udmærket en af slagsen.

Tåge i tågeskoven

[Mandag d. 13. juli] Der er tåge i en tågeskov - det kunne vi i hvert fald konstatere, da vi har været indhyldet i skyerne det meste af dagen. Vi birdede i mere end 12 timer i dag, kun kortvarigt afbrudt da vi spiste morgenmad på hotellet.

Inden morgenmaden obsede vi fra vejen nedenfor hotellet og det var en meget fugtig morgen. Det regnede ikke men da vi er i en så befandt vi os i bogstavestelig forstand i skyerne - og de var fugttige.

Efter morgenmaden gik vi op til Monteverde Cloud Forest Reserve. Vi. betalte for indgangen, men valgte selv at gå rundt uden guide og så måske gemme det til i morgen. Som nævnt var der meget fugtigt, der var langt mellem fuglene - der var nogle, men de var godtnok svare i den tætte skov. Vi fulgte flere af reservatet stier (trails), der førte os op og nede i området, hvor højeste punkt var lidt over 1700 m.o.h. Temperaturen er også en helt anden og det mindede faktisk lidt dansk efterår - når man ser bort fra alt det, der så gjorde at det ikke var som et dansk efterår.

Der er ingen tvivl om, at en cloudforest (tågeskov) er meget spændende og interessant natur,så må vi indrømme, at fuglemæssigt var den ikke så produktiv som vi havde forventet.
Efter næsten syv timer forlod vi reservatet og gik hen og fik kaffe.og kage ved Hummingbird Gallery og kiggede på kolibrier.

En guide havde i morges fortalt os, at quetzalerne var trukket ned fra reservatet (de er 'altitudinal migrants', hvilket vil sige, at de efter yngletiden trækker ned til en lavere højde), derfor gik vi sidst på efterdagen ned til Stellas Bakery - både for at se om, der skulle være en quetzal men også fordi, at så havde vi lokaliteten på plads.

På vej derned birdede vi langs vejen og fandt et sted, hvor der var lidt fugle. Det tiltræk sig opmærksom sig opmærksomhed fra tre hold europæiske turister - 'non-birdere', som også var på vej ned. Heldigvis sad der en meget flot Blue-crowned Motmot på få meters afstand som vi så kunne vise dem istedet for de andre små arter som vi dårligt har styr på.

Der var ikke nogen quetzal at se ved Stellas Bakery, hvilket vi var forberedt på, men alligevel havde håbet. Til gengæld var klokken ved at være mange og vi skulle nå aftensmaden på hotellet.

Vi nåede tilbage til hotellet før vi skulle spise, men var så også godt trætte efter en lang men god dag 'i felten', hvor vi i alt havde gået en hel del kilometer. Selvom Monteverde Cloudforest Reserve ikke havde været så produktiv om så fik vi alligevel tilført nogle arter til listen i løbet af dagen og fået en fin middag på hotellet.

Er der løver i skoven?

[Søndag d. 12. juli] Som de foregående dage startede vi med at birde omkring lodgen omkring klokken fem. Det var overskyet så det var betydeligt mørkere end det foregående, men der var gang i bl.a. kolibrierne.

Pludseligt blev stilheden brudt af et gevaldigt og gennemtrængende brøl.  Det lød nærmest som en stor haglene, der lige vil gøre eventuelle konkurrenter opmærksom på hvem som bestemmer. Men mig bekendt så findes der ikke løver i Mellemamerika - i hvert fald ikke nogle vildtlevende. Der lød et brøl mere og det lød som om det ikke var langt væk. Nej det var naturligvis ikke en løve men en Howler Monkeys.

Faktisk hørte vi Howler Monkey fra verandaen allerede i går efter vi var kommet tilbage fra fugletur, men det gav bare lige en mere spændende start på dagens indlæg. På vej hen til det træ, hvor vi så Pacific Screech Owl, opdagede vi en sort abe oppe i et træ ikke ret langt væk. Vi fik taget nogle foto og set den godt i kikkert og kunne derfor bestemme den til en Howler Monkey. Det var ikke den, der brølede for det kom fra en en anden retning. Uglen sad i det samme træ som forleden og efter et kort kig skyndte vi os at gå igen for, at give den fred og ro. Luftfugtigheden begyndte at stige og var så småt ved at gå over i regn, så vi begyndte at gå op mod lodgen. Med jævne mellemrum kunne vi høre Howler Monkey'ernes brøl og det lykkedes os at se et par stykker mere længere i nogle træer.

Det blev ikke til mere birding den morgen da det blæste og regnede en hel del. En overgang lignede det en rigtig gang heldagsregn og vi begyndte at gøre os klar til at skifte Cerro Lodge ud med Monteverde og tågeskovene i bjergene.

Det var holdt op med at regne da vi kørte nordpå klokken ti. Det tog lidt mere end 2,5 time at køre til Monteverde, men det var også med nogle småstop og en ca. 33 km lang og hullet grusvej undervejs. Vi bookede to nætter på Trapp Family Lodge, der ligger meget tæt på Reserva Biologica Monteverde. Der er en noget anden stil end Cerro Lodge og er mere et fint hotel end en Lodge. Det er langt fra i den dyreste klasse men vi fik da rabat på prisen.

Det blev til en eftermiddagstur gående langs vejen op til den biologiske station, hvilket gav nogle nye arter, bl.a. farvestrålende Golden-crowned Chlorophonia og Silver-throated Tanger. Vi spottede også nogle kolibrier som vi forsøgte, at fotografere og artsbestemme,  men kolibrier kan bare være svære, da de altid drøner rundt. Vi kunne se, at der var flere et sted nær en bygning, hvor der holdt nogle biler, så vi tænkte, at hvis det var en café ville gå ind og få kaffe og måske et bedre kig på kolibrierne. De viste sig så at være et 'hummingbird gallery', hvor der hange nogle feeders med sukkervand og så var der mange kolibrier. I alt så vi seks arter der drønede rundt omkring en så vi fik et bedre kig på dem, og vi fik også kaffe.

Aftensmaden kørte vi ned til Monteverde og gik på restaurant og fik pizza.

Birding with Maurice, mere shopping og noget bagage

 [Lørdag d. 11. juli] Lige som i går startede vi lidt over kl. fem om morgenen med at birde på Cerro Lodge's ejendom. I går havde det regnet en del om aftenen, men her til morgen var vejret fint med solskin, ikke så meget vind og det.tegnede allere til.at blive en varm dag.

Vi havde bestilt tidlig morgenmad, da vi skulle på en heldags fugletur med Maurice - vores guide fra i går - og skulle møde ham ved Caracara Nationalpark klokken syv. Han havde lovet os en heldagstur med 80 - 100 arter for 'kun' 125 $ for to personer og det havde vi sagt ja til.

Da vi ankom sad Maurice, hans 'lærling' Henrico og parkeringsvagten fra i går udenfor nationalparken og ventede. Parken åbner først klokken otte -  men vi havde fået tilladelse til at få adgang tidligere - og derfor var lågen lukket og vi. Parkerede udenfor - 'front facing out' - som man flere sted skal gøre. Da alle, med undtagelse af parkeringsvagten, havde fået myggespray på gik vi ind i parken.

Vi brugte lidt over tre timer inde i parken og fik også set og hørt flere spændende fugle, bl.a. Yellow-billed Cotinga, Black-faced Antbird, Great Tinamou. I perioder var der meget stille i skoven som vi havde for os selv de første par timer, før de første gæster begyndte at dukke op. Det var dog på ingen måde overcrowded. Det blev også til.et par Black-thosted Trogon, Royal Flycatcher og ikke mindst Buff-throated Foilage-gleaner, der ud over at være en 'oh this is a really good one' og forsøgte at få gjort kål på en græshoppe, som var mindst lige så stor som fuglen selv. Det lykkedes også at se Red-capped Manakin, først en hun rigtig tæt på og så er han, der drønede forbi i en voldsom fart, men BEST stod heldigvis placeret så hun tydeligt kunne se, at det var en Red-capped han. Det er en af de arter vi gerne ville se og allerhelst på deres 'leg' - eller 'danseplads' som det kaldes på dansk - men det er desværre ikke det helt rigtige tidspunkt for det. Prøv at Google 'Red-capped Manakin moonwalk', så vil i helt sikker forstå, hvorfor vi gerne vil se den.

Efter frokost forlod vi Caracara Nationalpark og kørte vi til Tarcoles, hvor det var 'road side birding'. Vi så glimtet af en Forest Facon, der havde fanget et bytte, vi så nogle Woods Storch sidde i er træ og da vi parkerede 'for enden af vejen' nær flodudmundingen hørte en frø kalde fra en busk. Da Maurice kiggede nærmere opdagede han en Vine Snake, der havde fanget frøen of derfor kaldte - i virkeligheden var det nok, at den skreg. Men slangen blev fordtyrret og slap frøen og gled ud på jorden - til stor rædsel for Henrico og stor morskab for Maurice.

Samme sted gik nogle vadefugle - bl.a. Willet - ude på nogle mudderflade, men det var ikke noget, der interesserede vores guide særlig meget kunne vi fornemme og vi måtte spørge om vi lige kunne låne skopet og kigge lidt. Nå men vi tænkte, at vadefugle bare ikke var hans stærke side og der var da en fire - fem arter, som ikke umiddelbart blev talt med - eller det er vi i hvert fald lidt i tvivl om. Nå men vi skulle op videre, vi skulle.op i bjergene  så vi kørte igen. Men ved et lille minisupermarked blev vi bedt om, at standse for Maurice og Henrico skulle have noget, at spise så det gjorde vi. Vi var ikke sultne, hvilket primært skyldtes de 30 graders varme, men købte noget at drikke. Efter et par småkager og noget 'sukkervand' livede de begge op igen. Det viste sig, at de var gået sukkerkolde, hvilket de fortalte, at hvis en 'Tico' ikke for sin mad så bliver de helt umulige at have med at gøre.

Ad en snoet og meget hullet grusvej kørte vi op ad og det var godt med en firehjulstræk og den lidt større frihøjde for det var nogle steder nogle ordentlig huller og render skabt af det sfstrømmende regnvand. Vi stoppede flere gange når der var noget at se. Et stykke oppe kom vi til et sted der plejede så være godt så vi parkerede bilen ond til.siden og stod og gik lidt op ad vejen. Det tegnede og til, at det var et godt sted for inden længe havde vi set de første 12 - 15 arter. Men så begyndte det at regne og ikke sådan noget stille og rolig dansk hyggeligt - nej det var en ordentlig omgang med lyn og torden. Vi søgte ly under et halvtag og det blev besluttet, at UDA skulle løbe tilbage, hente bilen og hente de andre. De gav meget hurtigt nogle gennemblødte bukser og samtidig betød det, at al fugleaktivitet stoppede, så vi begyndte så småt på nedturen og turens slutning. Da vi igen var nede i lavlandet - det bør lige nævnes, at vi kun havde været oppe i de lavere bjergegne - kom vi ud i et landbrugerrådet, hvor vi lige brugte nogle minutter på, at listen.ophober 80 arter - og det lykkedes bl.a. med så spændende arter som Fiery-billed Araciri (tukan), Harris's Hawk og White-tailed Kite.

Vi kørte til Jaco , hvor vores guider blev sat af og inden vi kørte hjem nåede vi, at hilse på Maurice's hustru, der har en lille 'købmandsbutik. Med 84 arter (tror jeg det blev til) endte vi altså med de lovede 80 - 100 arter. Der var så lige et par gange, hvor vi altså tror at listen lige blev pumpet med en enkelt eller to arter, hvor det var noget vi havde set. 

Men på den anden side er der helt sikker også nogle arter, der ikke kom med - fx nogle vadefugle. Men det var en god og spændende tur, og ville ikke have set eller fået artsbestemme så meget, hvis ikke vi havde gang en guide.

På hjemturen gjorde vi holdt ved et supermarked i udkanten af Jaco. Det var blevet shoppetid, hvilket betød at vi nu har mulighed for, at skifte til 'badesandaler' og få færre myggestik.

Da vi trådte ind i på vores værelse på Cerro Lodge, opdagede vi til vores store overraskelse, at der stod vores rygsække. Det var faktisk lidt af en overraskelse da vi efterhånden havde set dem som rigtigt forsvundet.

Krokodiller, en fugleguide og en puma i skoven

[Fredag d. 10. juli] Vi stod op kl. kvart i fem da vi skulle ud og birde. Ved femtiden er det allerede så lyst, at man sagtens kan se noget - kameraet trækker dog en del ISO på den tid. Vi startede et par kolibrier (Cinnamon og Steely-vented Hummingbird) og nogle sommerfugle i og omkring nogle Porterweed ved swimmingpoolen. Lidt senere fik vi en af de ansatte til, at åbne porten for os så vi kunne gå tur ned ad vejen. Det gav lidt forskellige fugle - også nogle nye arter, bl.a. Purple Gallinule, Yellow-headed Caracara og en meget flot Gartered Trogon.

Det var allerede varmt og fugtigt så det var helt rart at indtage morgenmaden i skyggen på verandaen.

Lidt op ad formiddagen kørte vi ned til broen over floden Tarcoles. Der var allerede flere andre turister da man fra broen kan stå og kigge på krokodiller - American Crocodiles. Der var 43 stk. mens vi var der og nogle af dem var faktisk pænt store.

Næste stop var Carara Nationalpark, hvor vi kun lige havde parkeret da en fugleguide, der hed Maurice stod og tilbød en tur på 2 - 3 timer for kun 25 $ pr. person. Det sagde vi ja til da det nogle gange godt kan betale sig, at have en guide. Vi lånte gummistøvler og så kørte vi en trail et par km derfra.

Pludselig da vi stod og kiggede på et par fine White-wiskered Puffbirds hørte vi en voldsom larm, der lød som et par meget opskræmte dyr. Det var nogle Spider Monkeys, der absolut ikke var tilfredse med tilværelsen. Vores guide blev meget opmærksom og nærmest lidt ophidser, og sagde til os: 'come with, quick', hvorefter vi næsten småløbende bevægede os ind i underskoven væk fra stien. Vi stoppede og lyttede og fik så at vide, at for nylig havde Maurice overværet et lignende optrin, hvor aberne reagerede på den måde. Og det havde der været en grund til for, der fandt de en puma oppe i et træ! Så vi var nu pludselig på jagt efter en puma. Vi fik lokaliseret to Spider Monkeys, der var meget opskræmte og virkede bange, det var der ikke nogen tvivl om. Efter nogen tid faldt aberne igen til ro - faren var tilsyneladende drevet over for denne gang.

Desværre så vi ikke nogen puma, hvilket også ville have været helt vildt og næsten usandsynligt. Vores guide viste os et par fede foto han havde taget af en puma i træ, ikke langt fra der vi nu stod. Vi så også en video, hvor vi kunne høre fuldstændig det samme vi lige have oplevet.

Resten af turen var fin og vi fik set og hørt nogle spændende fugle og hvor vi var rundt på nogle af de helt små stier. Tilbage ved bilen sagde Maurice, at vi skulle give parkeringsvagten 2000 colones og lidt efter kørte vi, guiden Maurice og parkeringsvagten tilbage 'hovedindgangen' til parken for at aflevere og rengøre gummistøvler. Da det var gjort kørte vi vores guide hjem - små tyve km. mod syd - og undervejs satte vi parkeringsvagten af nær sit hjem. Det er åbenbart det man betaler for.

Inden aftensmaden viste ham den lille fra Cerro Lodge os en Pacific Screech Owl, der sad i ly under et blad i en palme af en slags.

Til sidst skal det lige med, at den manglende bagage er endnu ikke er dukket op, men UDA fik købt et par bukser hus er 'Vintage'-shop i Jacob, når nu vi alligevel var på de kanter.