Man kunne ikke se noget i mørket... der var ikke en lyd at høre - eller var der?... jo var der ikke en svag puslen lidt væk? Et blad ramte teltdugen - 'duk'. Der var helt stille - måske det bare var indbildning eller måske var det et dyr der listede forbi teltet på sin søgen efter føde? Jeg vendte mig om på den anden side og faldt i søvn igen.
Vi vågnede ved lyden af stille regn på teltdugen, hvilket det slet ikke var for vejret var fint. Det var kondens fra træerne - vi var jo i en regnskov. Vi havde sovet udemærket og der havde ikke været nogle bjørne - men det havde vi heller ikke regnet med. Der skal nok noget mere til alligevel, vi havde gjort som man skulle. Vi kravlede ud af teltet (et udemærket 2 personer Eureka) og gik over til bilen og spiste noget morgenmad. Kaffen kunne vi jo ikke få da gassen ikke passede og der var ingen butik, køkken eller noget på campingpladsen. Der var kun en washroom bygning. Vi fandt nok noget kaffe senere. Et kig ud over stranden afslørede at der hang en Stillehavståge over kysten og at der var betydeligt mere gang i havet i dag.
Vi kørte først til to Rainforest trails ikke så langt væk. Det var to stier på hver ca 1 km., hvor man kom igennem noget af regnskoven. De fleste forbinder regnskove med eksotiske planter og farvestrålende fugle og mange lyde. Men vi befinder os i en tempereret regnskov, så det er lidt noget andet. Det var mange af de samme planter som vi ser mange andre steder
, men der var meget flot og spændende fordi, der var mange forskellige generationer af plantesamfund. Nogle dele meget mørke med træer mere end 800 år gamle. Tilgengæld var der meget stille og vi så og hørte nogle få golden crowned kinglets (fuglekonger), en ravn og nogle gærdesmutter (jeps den samme art som derhjemme). Vi så et lille egern, men ellers ikke noget. Man gik op og ned ad nogle trapper og vi var så tidligt ude, at vi havde det helt for os selv til en afveksling. Men her var der heller ikke bjørne.
Ned forbi Wickaninnish Beach, hvor vi også var dagen før. Derfra til den nærliggende Shorepine Bog som er en højmose inde i regnskoven. Det var også fed natur og med det lys som havgusen skabte, kunne man sagtens forstille sig en scene fra Ringenes Herre eller lignende film. Vi så stellers jay, en fiskeørn og kinglets, chickadees og en pacific slope flycatcher og nogle dark eyed juncos. Det var et sted, hvor det var oplagt at se en bjørn på sin vej fra den ene del af skoven til den anden.... men nej. Vi kunne ellers godt se fotoet for os.
Der var to andre strande, hvor der i følge Parken vistitorcenter (det med den fesne ranger) for tiden var bjørne, så der måtte vi hen. Det var dog blevet sidst på formiddagen, så vi forventede ikke noget. For at komme til de to strande skulle man gå lidt over en km igennem skoven, og så yderligere hhv. 800 og ca 1000 meter ad mindre stier og trapper. Lige inden man er helt nede ved de sidste trin falder ens tempo betydeligt og man bliver stille, for sæt nu der står en bjørn! Og så håber man alligevel at den har hørt en så man ikke forskrækker den. Vi tror så at de unge par der stod og tog billeder blev mere forskrækket end en bjørn vil have gjort :-) Så nej ingen bjørne., selvom stranden og skovbrynet blev kigget godt igennem. Man kunne se lidt islommer og nogle lappedykkere på vandet. Tågen var stille og roligt ved at blive opløst. Op ad og ned på den anden strand - ingen bjørne men en ung bald eagle.
Vi havde talt om at vi evt. kunne tage på en bear watch tur eller en whale watch tur og så få dem til at finde havfugle til os (bl.a. tufted puffin). Lige nu hældte vi til bear watch, da vi meget gerne ville se bjørn (det kan læseren nok godt fornemme). Efter en hurtigt opremsning af plusser og minusser, for hvor, hvad og hvordan - valgte vi en bear watch (vi var ved at være desperate og så må man betale sig til oplevelser), Ucluelet (tættest på og det skulle være ved low tide og det var snart). Vi havde tidligere besluttet at det uanset tur skulle være med Jamies Whale Station, så dem skyndte vi os ind og fandt på havnen i Ucluelet - og de havde plads og turen var kl. 13.30 pyyh..... så vi havde lidt over en time, så det passede med at vi kunne finde et sted at spise i mellemtiden.
På den lille lokale garagebiks var der ingen andre turister end os. Det var de lokale der lige kom forbi til en kop kaffe og frokost. BEST fik en grøntsag pie, da steak and curry pie, hvor udsolgt. UDA fik en wild salmon pie og det var med salat og blåbær dressing til begge - uhm det var godt. Til dessert var der nybagte cinnomen rolls en med blåbær og en med æble - uha de var gode, de kunne være kraftig vanedannende.
Her hørte vi at der for et par dage siden havde gået en cougar (puma) rundt inde i byen!!! Vildt og i ugebladet læste vi at de i år havde skudt 4 garbage black bears i Ucluelet - og at de pt. holdt øje med en der var ved at få lidt for meget smag for bylivet. På Vancouver Island har de ellers ikke de samme problemer med bjørne, som opsøger folks affald, så det var faktisk lidt problematisk. Og så stod også at der sidste 14 dage havde været mere end 100 jordskælv i området (det kraftigste målte 5,8 på richterskalaen), dog uden der var sket nogle skader og samme aften blev der afholdt et Earthquake seminar! Ja det er da bestemt et spændende sted vi er havnet - og nu betaler vi for at få vist bjørne!!!! Det var jo nærmest en præstation i sig selv at vi endnu ikke var stødt ind i en bjørn.
Vi blev iført heldragter, der også fungerer som flydedragter og var klar til en tur med den 12 personer zodiac som lå ved bådebroen. Der var 4 andre som havde betalt, men som ikke var dukket op, så det endte med at vi sejlede ud med kun os om bord - så det var nærmest en privattur. Det gik stille og roligt ud af havnen og over til bredden overfor! Okay der har de måske en bjørn i lænke og derfor kan garantere bjørn? En tur langs kysten gav ikke noget og der lå ellers nogle krappefiskere i nærheden og vores halvblodsindianske bådfører fortalte at den indmad o.lign. de smed overbord ofte tiltrak bjørnene og bald eagles. Båden vendte rundt og skipper fik en melding over radioen, at de 4 andre personer nu stod klar ved kajen - så dem ville han lige sejle over og hente (der var ikke ret langt)..... 'DER ...DER GÅR EN BJØRN!', sagde BEST med en høj og alligevel lav stemme. Hun havde spottet en vaskeægte black bear inde på stranden hvor vi lige havde gledet forbi for mindre end 5 minutter siden. Hun forsøgte at udpege den uden at slippe den af syne og 
UDA fik lige akurat et glimt af den inden den forsvandt ind i krattet. Skipper så hvor BEST pegede, vendte båden og drønede derhen. 'DER er den igen - nej den er lille!', sagde UDA, og en lille bjørn løb kort hen over stranden og ind i krattet. Fedt vi har endelig set bjørn. Vi lå helt inde ved stranden og pludselig var den store der igen. Den spiste bær, stillede sig på bagbenen så den kunne nå bærrene. Den larmede og nærmest væltede rundt i krattet og var væk nogle gange. Efter ca 10 minutter sejlede vi over og hentede 4 franske turister og racede tilbage og håbe, at der stadig var bjørn - og det var der!!! Lidt efter sejlede vi videre og scannede kysten - men ikke flere bjørne her. Tilgengæld så vi en massse laks, der sprang i vandet, hvilket vorest skipper sagde han ikke havde set i rigtig lang tid. Der var nogle store laks i mellem.Så gik turen om på den anden side af havnen og ned ad kysten på ydersiden. Det gik med fuld gas så båden hoppede - det var ret sjovt! Og så pludselig var der en bjørn igen - og denne gang helt ud mellem stenene, som var blevet blotlagt pga. tidevandet. 'That's the largest male black bear I have ever seen!', sagde vores halvindianer. Og ja den var godtnok stor at se på. Den var flot og så flyttede den så let som ingen ting store sten for at komme til krapper. Bjørnen så vi nok i ca 10 minutter inden den luskede op i krattet ikke mange meter fra et lille hus med et telt i haven. Og der havde der lige gået en kæmpe bamse nedenfor! I øvrigt sad der en af turens 3 gamle bald eagles i et træ lige i nærheden. Tiden var ved at være gået og vi skulle snart tilbage, men over radioen var der meldinger om en pukkelhval, der spiste ikke så langt fra, hvor vi var - så selvom det ikke var meningen ville han godt lige sejle os derud. Det var der ingen af os, som havde noget i mod. Igen fuld gas og inden vi fik set os om lå vi langt ude og så en pukkelhval! Alletiders! Fem minutter efter var det igen fuld gas på zodiac'en med et par hurtge små afstikker nær land, men det blev ikke til flere bjørne. Men vi var bestemt også tilfredse med 3 black bears, 1 humpback whale, 3 bald eagles, nogle lomvier og en sjov 'racertur' ved Stillehavet?
Hvad gør man så efter sådan en dag og vores dagskort til nationalparken er udløbet? Jo man tager tilbage til Amphritite Lighthouse, sætter sig på en bænk, nyder det perfekte vejr (vejret var blevet bedre og bedre helde dagen) og kigger ud over havet. Derefter konstaterer man at der foregår et hæftigt skråpetræk et stykke ude. Det myldrede simpelthen forbi med sodfarvede skråper! Der er mange og vi talte at de kom fra enkeltvis, nogle få og op til 10-12 stykker ad gangen! I en stille periode talte UDA 22/minut. Det giver omkring 1980 skråper i den halvanden time vi sad der! Men ikke nok med det - midt i skråpetrækket spottede BEST lige en pukkelhval! Og så havde vi fornøjelsen af den i næsten en hel time, hvor den svømmede rundt og spiste. Den nærmest sprang op ad vandet mange gange så man kan se hele hovedet og flere gange så vi også dens lange luffer. Vi så hvalen lave 'lung-feeding'. Helt forrygende og da hvalen til sidst var langt ude på havet, besluttede vi at køre hjem til Nanoose.
Med en fyldt tank trillede vi stille og roligt ad de snoede veje i bjergene, glade og tilfredse med vores oplevelser, klokken nærmede sig 19 så det varede ikke længe før solen ville gå ned og vi snakkede om at vi da gerne vil se flere bjørne, så vi har da tænkt at tage et par stop undervejs - bare lige for at tjekke landskabet.....
Nogle få minutter senere kommer vi i lav fart ned gennem et sving og få meter henne holder der et par biler og nogle mennesker kigger ud over Lake Kennedy....OG DER 20 METER FRA DEM OG 5 METER FRA OS går der en stor black bear!!! VILDT - folkene ved bilen ser den anden vej - vi smider bilen over i den anden side og stopper bag dem. Hopper ud og fortæller dem at der er en bjørn lige rundt om svinget!!! Og nej de havde ikke set den - 20 meter væk!!! UDA ud og tjekke fra den anden vejsiden, men den er væk. Enten lusket ned til søen eller krydset vejen. I første omgang troede vi at touristerne var stoppet pga. bjørnen, men de irske tourister var blot stoppet for at nyde den smukke udsigt - så man kan altså være meget meget tæt på bjørne ud at have den fjerneste anelse - tankevækkende. Desværre fik vi ikke fotos af den, da vi ikke turde stoppe ved siden af den - ikke pga. bjørnen, men fordi det var lige i et sving og vi skulle ikke have en bil til at banke ind i os.
Men det blev ikke til flere bjørne i denne omgang - men 4 på en dag er nu også meget godt, synes vi. Og så har vi oplevet at de simpelthen kan luske rundt få meter fra mennesker uden af være klar over det og bjørnene er tilgengæld fuldstændig kolde - og det er det der er med til at gøre dem farlige.
B&U.
1 kommentar:
Nu er jeg rigtig misundelig. Bjørne og hvaler.... fantastisk
Send en kommentar